KIHOSKH

Weinbrand Barrel Aged Red Ale fra Mikkeller

2009-12-10T12:43:00.001-08:00

Weinbrand Barrel Aged Red Ale fra Mikkeller kan byde på smagsoplevelser du ikke har haft før. Dette er intet mindre end noget nyt, noget andet og noget dybt forskelligt fra hvad du tidligere har smagt. Jeg ved at det er noget af et udsagn, men tro mig når jeg siger, det har du ikke.
Som navnet mere end antyder så er her tale om en Red Ale, vel at mærke en kraftig en af slagsen. Den er på 10 % alkohol, og mere mørkerød end den stil plejer at være. Denne ret robuste øl har så ligget 3 måneder på er navnet på østrigske Weinbrand fade. Weinbrand kan bedst beskrives som en tysk brandy. Fadet har gjort øllet yderst vinøs, og den særlige bitterhed som man finder i flere spirituosa, kan tydelig fornemmes i denne meget komplekse øl.
Jeg er langt fra den første der er faldet i svime over denne helt særlige øl, og jeg vil derfor blot opfordre dig til at læse Martin Goldbach Olsens indlæg om Weinbrand Barrel Aged Red Ale fra Mikkeller lige HER. Men før du bliver sendt over på Danmarks bedste ølblog AllBeer, og sidder og fortaber dig i smukke ord og billeder, så må du hellere slå et smut forbi KIHOSKH, det er nemlig der du finder Weinbrand Barrel Aged Red Ale fra Mikkeller.
Rigtig god fornøjelse.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Santas Little Helper 2009

2009-12-10T02:55:00.001-08:00

Endelig kom dagen, hvor Mikkellers legendariske juleøl, Santas Little Helper, ankom til Danmark. Der har været store forsinkelser på den i år. Forklaringen på forsinkelsen er, at det første bryg ikke gav så meget som beregnet, og det som det gav var solgt på forudbestillinger. Så et nyt bryg måttes sættes over i en ruf, og det er dette nye bryg der nu er ankommet til Danmark fra Belgien, hvor Mikkeller brygger Santas.

Hvert år ændre Mikkeller lidt på opskriften til Santas Little Helper, og 2009 versionen er som noget nyt blevet tørhumlet. Og det er netop en del af forklaringen på, at der ikke kom så meget ud af første bryg som forventet.

Gevinsten ved tørhumling er først og fremmest, at øllet som et resultat af den proces, får tilført den florale humlearoma, som mange vil genkende fra de velhumlede IPA'er.
Det betyder at Santas Little Helper i 2009 versionen ikke bare er den mørke belgisk inspirerede ale med massere af kakao, som vi elsker og savner og holder så meget af. Nej – i år har den fået et velvoksent skud aroma-humle oven i nissehuen.

Under testen af Santas Little Helper 2009 var vi flere der flere gange måtte udbryde, at denne kraftkarl af en belgisk basse, får alt andet brunt, krydret juleøl til at ligne ligegyldigt sprøjt der ikke er en rigtig fuldfed nissemand værdigt.

Da Santas Little Helper 2009 er ankommet meget sent til det allerede overfyldte danske juleøls-marked, så kommer denne øl i meget begrænset oplag. Dog findes den naturligvis på køl i KIHOSKH.

Cream Ale fra Mikkeller

2009-11-27T12:38:00.000-08:00

Her kommer nyheden om en øl der indeholder så lidt information, at der nærmest ikke er tale om en egentlig nyhed.
Der er kommet en ny øl fra Danmarks bedste bryggeri: Mikkeller. Den hedder Cream Ale, og det er stort set alt jeg ved om den. Nå ja så ved jeg at den lige nu er til salg i KIHOSKH for ca. 35 kr.
Skal du være den første i verden til at smage, nyde, bedømme eller rate denne øl, så er det afsted til KIHOSKH med det samme.

Red White Christmas

2009-11-06T05:18:00.000-08:00

Julen er hjerternes fest. Det er i julen vi er ekstra gode ved os selv og hinanden. Gaver, gotter og g-strenge skifter ejermænd og kvinder her i julen. Vi forkæler og bliver forkælede i denne mørke tid. Selv bryggerierne forkæler os med deres gode juleøl.

Selv om juleøl som stil ikke er endeligt og fast defineret, så er alle danske bryggerier for længst blevet enige om hvad en juleøl er. En undergæret juleøl er en guldøl der er lidt mørkere end den slags plejer at være - en overgæret juleøl er typisk en sød Brown Ale med appelsinskal, stjerneanis eller andre krydderier. Sådan er det, det er en tradition, og det kan der ikke laves om på.

Sådan har det altid været, altså lige ind til i år. For vanen tro har Mikkeller gjort op med det forventelige, det konventionelle og det kedeligt forudsigelige.
Mikkellers Red White Christmas er et opgør med det brune søde øl. Her er tale om en fussione mellem en belgisk Wit Bier og en britisk Red Ale. Resultatet er en rødlig maltprofil, med massere af smag og maltsødme, og en ugennemsigtig Wit Bier, der med sin karakteristiske smag af koriander og appelsinskal, blender intet mindre end elegant.

Hvis man har fantasi til at forestille sig de to ting i spil samtidig, så mangler man bare at tilføje et ordentligt skud amerikansk humle til det samlede smags-billede, så ved man ret præcist hvordan Mikkellers Red White Christmas smager.
Den heftige humle-profil, skaber i samspil med de rigelige mængder bitter appelsinskal, et smagsindtryk der er intet mindre end funky as fuck.

Mikkellers Red White Christmas er et velplaceret spark i nosserne på en slumrende julemand, der igen i år skulle lige til at kører julen hjem på rutinen.

I KIHOSKH er vi altid fulde af beundring og respekt for folk der tør tænke ud af boksen. Derfor vil vi denne forbindelse ikke alene opfordre alle til at komme ned i KIHOSKH og købe årets allerfrækkest rød/hvide juleøl, vi kaster i den forbindelse også lige et par håndtegn og en julestjerne efter Mikkeller.

Burnout

2009-10-23T04:18:00.001-07:00

Burnout fra Amager Bryghus er muligvis den bedste danske røgøl nogen side overhovedet! Men navnet er faktisk en smule misvisende. Burnout er betegnelsen for at give sin bil eller motorcykel så meget gas i en acceleration, at det ryger fra hjulene. En fritidsfornøjelse som alle raske drenge fra Amager er bekendte med. Men grunden til at jeg peger på at det er et misvisende navn til denne røgøl er, at triste og dårlige røgøl har det med at have en bismag af brændt gummi. Det har Burnout fra Amager Bryghus netop ikke. Og det er netop fravær af det stygge gummismag, samt denne øls delikate sødme og fine balance, der er der er medvirkende til at hæve den langt over andre røgøl.
Burnout kunne første gang smages til ølsmagningen i KIHOSKH den 12. september, men nu er den endelig kommet på flaske.
Kom ned i KIHOSKH, vi har røgede lækkerier på køl hele natten.

Mikkellers Stateside I KIHOSKH

2009-10-23T03:35:00.001-07:00

Mikkellers første kommerciel øl, den efterhånden legendariske IPA Stateside, er tilbage. Ikke på den oprindelige 50 cl. flaske fra Ørbæk, men derimod på en 33 cl. flaske. Lille, let og lækker og som skabt til at blive kylet i halsen i rasende fart. Den er en hidsig lille bitch af en humlebombe. Den er lige blevet flasket, så den er frisk og sprød som bare pokker.
Et menneske har mange skelsættende oplevelser i livet. Oplevelser der gør et uudsletteligt indtryk, og som vi derfor refererer til og bruger som milepæle, på livets lange landevej. Og det sjove er, at man altid kan huske hvor man var, da en skelsættende oplevelse fandt sted. Hvor var du da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i 1992?, hvor var du da brødrene Olsen vandt Melodi Grand Prix'et med den uforglemmelige fly on the wings of love? Hvor var du da Bjarne vandt Touren? Man kan altid huske hvor man befandt sig da ens grundvold blev rystet. Jeg husker derfor tydeligt hvor jeg var, første gang jeg smagte en Stateside IPA fra Mikkeller.
Jeg havde været på vagt i KIHOSKH, klokken var blevet mange, butikken skulle snart lukke, og efter en lang og stresset dag, havde jeg bevilliget mig selv en fyraftensøl. Da det nærmest er en del af jobbeskrivelsen, at holde sig informeret om hvordan butikkens nyeste øl smager, så så jeg det delvist som min pligt, at smage en øl jeg ikke havde smagt før. Jeg valgte en Stateside IPA fra Mikkeller, da den var kommet på hylden tidligere på dagen.
Jeg havde tidligere drukket engelske IPA'er, uden at det havde gjort nævneværdigt indtryk. Og de første danske sløje småinficerede og skideligegyldige IPA'er - der i mange tilfælde var en pilsner med lidt ekstra humle - havde jeg allerede fået nok af. Men det her var noget ganske andet. Det her var en vild og voldsom øl. Stateside blev mit første humleknald, men bestemt ikke mit sidste.
Nu er Mikkellers Stateside tilbage i KIHOSKH.

Barrel Aged Black (Whisky Edition)

2009-10-07T04:23:00.000-07:00

Når man brygger ekstrem-øl er det i sagens natur ikke fordi man vil brygge en øl som alle kan lide. En ekstrem-øl gør noget ekstremt, altså noget der står i kontrast til det konventionelle, det sædvanlige og det forudsigelige.

Mikkellers Black er et eksempel på en ekstrem-øl. Med sin alkoholprocent på 17,5, og med sin helt vandvittige maltprofil, sødme og humle bliver Black naturligt placeret et sted mellem 'langt ude' og
'Out of This World' på smagsbarometeret. Helt der ude deler vandene sig. Nogle vil mene at det er en skøn og sublim oplevelse langt ud over det sædvanlige, andre vil løbe skrigende bort.

Personligt har jeg altid oplevet Black som en utroligt vigtig øl, som en øl der flyttede grænser for hvad man kan med øl, og som satte helt nye standarter. Men som smagsoplevelse, og betragtet som nydelsesobjekt har jeg altid haft det lidt svært med Black. Jeg er flere gange vendt tilbage til den, i håb om at jeg nu er blevet voksen nok til at nyde denne mastodont af en mandebajer.

Nu er Black så kommet i en fadlagrede version. Barrel Aged Black (Whisky Edition) hedder den. Der er tale om en Black brygget på Prof i Belgien, herefter har den ligget 3 måneder på franske whiskyfade, så er den blevet tvangs-karboneret, flasket og sendt til Danmark. Her er den blevet udstyret med klistermærke og snehvid voks. Og så er den klar til at blive solgt og nydt af dig.

Og Barrel Aged Black er virkelig en nydelse. Tiden på fade har tilført Black en helt unik smag af whisky, træ, vanilje, kanel og tørret frugt der åbner Blacks fortættede krop.
Der er mange øl det klæder at blive fadlagrede, men aldrig før har jeg smagt en øl, der i den grad åbner sig efter fadlagring.

Barrel Aged Black (Whisky Edition) er den mest komplekse øl jeg nogen sinde har smagt. Den er så vild og vildsom og smagsmættet, at man hurtigt løber tør for ord i et kejtet forsøg på at beskrive den. Den relativt livlige karbonering har gjort Barrel Aged Black let at drikke. Man fornemmer ikke alkoholen, før man har drukket den.

Barrel Aged Black (Whisky Edition) bliver sat til salg fra på lørdag, i din helt egen KIHOSKH.

Mikkellers Beer Geek Breakfast Speyside Edition (Carsk Edition)

2009-10-07T04:08:00.000-07:00

Onsdag den 7. oktober kl. 15.00 er der verdenspræmiere på Mikkellers Beer Geek Breakfast Speyside Edition (Carsk Edition). Den har ligget 3 ½ måned på Speyside whiskyfade, og har som det fremgår af navnet, en meget sparsom karbonering.
Beer Geek Breakfast er den mest omtalte, ratede og populære af Mikkellers øl. Den er ratet snart 1000 gange på RateBeer.com og det er på mange måder Beer Geek Breakfast der åbnede amerikanernes øjne for Mikkeller - og dermed for Danmark som interessant øl-nation.
Nu er det så muligt at nyde Breakfast's unikke kaffe, malt og humleprofil i en cask- og whiskyversion.
Kom ned i KIHOSKH, vi har verdens vildeste øl på køl.

Gordon Finest Platinum

2009-10-02T02:46:00.000-07:00

For 100 år siden, det var i 1909, sagde den engelske brygger John Martin følgende: ”Only connoisseurs can appreciate beers like mine”. Og hvis John talte dansk ville han sikkert have sagt noget i retning af følgende: ”Kun kendere kan sætte pris på øl som mit”.
John havde slået sig ned i Belgien, her havde han etableret bryggeriet Martin's, der naturligt nok har haft blandingen af belgisk og engelsk brygtradition, som sit varemærke lige siden. Det er der kommet op til flere gode øl ud af. Den belgiske gær og sødme har det i flere tilfælde helt fint i selskab med den britiske humleprofil.
Martin's flagskib hedder Gordon Finest Platinum – en Belgian Strong Pale Ale på 12 % alkohol. Det lyder måske lidt voldsomt, og tro mig, det er det også. Denne øl er forbeholdt dem der kan klare mosten. Den er dufter og smager af alkohol. Men der er også ansatser til elegante toner af både karamel, citrus, druer og korn.
Vi har tidligere haft Gordon Finest Platinum i KIHOSKH, dengang kom den i en flaske på 75 cl., nu har vi i mellemtiden fået dem hjem på en noget mere human 33 cl. flaske.

Beer Geek Brunch Highland Edition fra Mikkeller

2009-09-30T01:49:00.001-07:00

Så er nummer to i rækken af super luksus versioner af Beer Geek Brunch fra Mikkeller sat til salg.

I dag kl. 15 er der verdenspræmiere på Mikkellers Beer Geek Brunch Highland Edition.

Foreløbig er det kun muligt at købe Mikkellers Beer Geek Brunch Highland Edition i Ølbutikken og i KIHOSKH.

Gå ikke glip af denne fantastiske fadlagrede øl.

Kom til verdenspræmiere på verdensklasseøl i KIHOSKH!

Verdensklasseøl koster

2009-09-26T06:09:00.001-07:00

KIHOSKH er en af meget få butikker der sælger Mikkellers Barrel Edition udgaven af Beer Geek Brunch. Og det er vi naturligvis skide stolte af.

For et par dage siden snakkede jeg med Mikkel Borg Bjergsø der ejer og driver Mikkeller, og han spurgte mig om lidt ud om, hvordan det gik med salget af netop Barrel Edition Beer Geek Brunch. Jeg kunne glædestrålende berette om, at det gik rigtig godt med at sælgeden. Vi i KIHOSKH var glade for at kunne præsentere vores kunder for noget af det mest eksklusive øl i verden, og kunderne var glade for at kunne komme ned og købe øl i den kaliber, længe efter ølbutikkernes lukketid. Så i KIHOSKH har vi en rigtig win win situation - alle er glade.

Men jeg kunne forstå på Mikkel, at sådan forholdt det sig ikke alle steder. Han kunne fortælle mig, at han flere gange har måtte lægge øre til brok over prisen på Barrel udgaven af Beer Geek Brunch. I KIHOSKH koster den 149 kr. og det har ikke givet anledning til nogen brok. Men sådan forholde det sig åbenbart ikke alle steder.

Personligt godt ønske mig denne krejler- og discount-mentalitet hen hvor pebret gror. Men den trives desværre i bedste velgående blandt øldrikkere. Og det selv om denne indstilling slet ikke findes i vin-kredse. Prøv f.eks. og hør hvor absurd følgende udsang er: ”Denne Barolo er godt nok lækker, men for pokker da også - en literpris på 300 kr. giver bestemt anledning til timers brok over optrækkeri” Det er faktisk det same man siger, når man brokker sig over at en flaske Barrel Edition Beer Geek Brunch koster 150 kr.

Men en ting er brok over priser, det der virkelig bekymre mig er konsekvenserne af denne indstilling til øl.

For faktum er, at hvis ikke et bryggeri som Mikkeller laver en øl som Barrel Edition Beer Geek Brunch, så er der ikke nogen der gør det.

Der er ikke andre bryggerier end Mikkeller der kan brygge en øl på niveau med Beer Geek Brunch, og der er tydeligvis ikke andre her hjemme der fantasi til at begynde at bruge en kaffe der har passeret gennem tarmsystemet på et vietnamesisk væsel-dyr. Og der er ikke andre end Mikkeller der sender whiskyfade fra Skotland til Norge, for der at fylde dem med øl og tappe det på flaske tre måneder efter. Og der er ikke andre end Mikkeller der står og dypper hver eneste flaske faglagret øl i varm voks, indkøbt i Californien, fordi det er der Three Floyds køber deres.

Og på den måde er Mikkeller, for Gud ved hvilken gang, med til at løfte dansk øl til et niveau, hvor ingen andre har format til at løfte det op.

Det er klart, at sådan en øl koste. Men det er den pris man er nødt til at betale, hvis man vil drikke øl i verdensklasse. Vi har det ølmarked vi har fortjent. Hvis der ikke er nogen der vil betale for det gode øl, så sælger bryggerierne det bare i andre land.

B.O.R.I.S. i KIHOSKH

2009-09-21T03:20:00.000-07:00

B.O.R.I.S. Fra Hoppin Frog - en amerikansk Oatmeal-Imperial Stout der bliver ved med at vinde et utal af priser i staterne, er nu kommet i en Barrel-Aged version. Opskriften er simpel: Man tager en af verdens beste øl, hælder den på bourbon-fade. Et par måneder efter hælder man skidtet på flasker. På den måde tilfører man den i forvejen smagsmættede Stout noter af vanilje, træ, kokos og tørrede frugt.

Hoppin Frog Barrel Aged BORIS The Crusher er en oplevelse der ligger langt ud over det sædvanlige. Feinschmeckerøl på første klasse. Eller som det lyder med et kendt filmcitat: This is some serious gourmet shit!

Kom ned i KIHOSKH og hent din helt egen fadlagrede B.O.R.I.S.

Bock i KIHOSKH

2009-09-21T02:33:00.000-07:00

Det hollandske bryggeri De Molen afholder en Bock-festival den 30. oktober. I den forbindelse har de brygget et par fantastiske Bock-øl.
Blandt de bedste af dem er Winterbock, en bock der med garanti falder i et vaskeægte bock-freaks smag. Tung, mørk, sød og krydret med toner af tørret frugt, kanel og nelliker. Som skabt til en blæsende efterårsdag. Winterbock kommer i en 75 cl. flaske, den holder en alkoholprocent på 8,3 %, så man kan med fordel dele den med en ven.
De Molen er uden tvivl Hollands bedste bryggeri. Og tidligere på året tog Danmarks bedste bryggeri Mikkeller, ned til De Molen, for at brygge en Bock til den forestående festival. Resultatet blev en humlet bock med navnet Mikkel & Menno.
Vi arbejder form tiden på at få netop Mikkel & Menno på hylderne i KIHOSKH til den 30 oktober. Til samme festival har Mikkeller brygget en trippelbock med navnet Frelser. Den satser vi naturligvis også på at kunne præsentere for vores kunder den 30. oktober.
Så til alle jer der ikke skal til Bock-festival den 30 oktober på De Molen: Tør øjnene og kom ned i KIHOSKH. Vi har lækkert gedebukkebrus på køl!

Nørde-øl i KIHOSKH

2009-09-21T01:28:00.000-07:00

Kartografi (fra græsk chartis, kort og graphein, skrive) er læren om kortet som informationsbærer og medium. Og selv om vi ikke er mange der til dagligt tænker på det, så er der folk i blandt os der arbejder som kartografer.. Hvad der er endnu færre der ved er, at kartografer af og til tager til konferencer. Og hvad der er en forsvindende lille del af den danske befolkning der nogensinde har tænkt over, så blev der i sommer afholdt en international konference for kartografer i København, den hed: 23rd International Conference on the History of Cartography, sandsynligvis fordi den var den 23. af sin slags.
Det ville være helt forkert at tro at kartografer er kedelige, nørdede akademiker-typer der kun rigtigt hygger sig, når de har hele hovedet begravet i kort. Næ – kartografer er festlige folk, og når de holder konference så skal der bajer på bordet. Og når kartografer siger bajer, så er det ikke bare en kedelig metervarer og konsumøl der tænkes på. Kartografer sætter stor pris på godt øl.
Derfor ringede de til Nørrebro Bryghus og fik dem til at brygge en lækker Wit Bier specielt til deres 23. konference. På Nørrebro bryggede de så 1000 flasker kartograf-øl, de 500 af dem blev drukket til konferencen, og resten står nu i KIHOSKH.
Så kom ned i KIHOSKH og køb en Arctic Wit fra Nørrebro Bryghus. Du finder den ikke andre steder.
KIHOSKH, vi er øl-nørder med nørde-øl på køl!

Lou Pepe fra Cantillion

2009-09-16T06:02:00.000-07:00

Vi anbefaler at du holder dig langt væk fra Lou Pepe.
Cantillion er nok det bedst kendte belgiske lambic-bryggerier. Og Lou Pepe er nok Cantillions flagskib. Nu står Lou Pepe i KIHOSKH - både i Kriek og i Gueuze versionen Årgang 2003.
Heldigvis kommer denne gudedrik kun i 75 cl. flasker, så når man åbner en flaske Lou Pepe, er der rig mulighed for at få styret sine lyster efter surt øl.
Hvis du hører til dem der endnu har det sure øl til gode, så får du lige et gratis råd fra en gammel Lambic-junkie: Lad være med at begynde, det er stærkt vanedannende det skidt!

Beer Geek Brunch Islay Edition

2009-09-15T02:21:00.000-07:00

Månedens øl i KIHOSKH, burde egentlig hedde årets øl. For der er nemlig tale om intet mindre end det ypperste inden for øl: Beer Geek Brunch Islay Edition fra Mikkeller.
Når et af verdens bedste bryggerier, tager den højst ratede øl de nogensinde har brygget, og lader den ligge et par måneder på fade fra Islay-destilleriet Caol Ila, så er man ved at nå grænsen for hvor lækkert et produkt øl overhovedet kan blive.

Beer Geek Brunch Islay Edition fra Mikkeller er noget af det meste komplekse øl, vi her i KIHOSKH, nogensinde har haft på hylderne. Det er bestemt ikke nogen begynder-øl, men for den der vil udfordre sig selv, og måske rykke grænser for, og forestillinger om, hvad øl er og kan, er Beer Geek Brunch Islay Edition fra Mikkeller det oplagte valg.

Green Gold i KIHOSKH

2009-09-15T01:42:00.000-07:00

Så skete det endelig. Mikkellers Green Gold er tilbage. Ikke bare i en tillempet version, men i et absolut remake. Den gode gamle originale Green Gold opskrift blev fulgt slavisk under genskabelsen af denne klassiske IPA. Selv bryganlægget er det ægte Green Gold anlæg - nemlig det der står på Gourmet Bryggeriet i Roskilde.
Til dem der har behov kommer her lidt baggrunds info om Green Gold:
Green Gold er den 5. øl fra Mikkeller. Men selv om den var højt skattet blandt ølnørder og humlehoveder, stoppede Mikkeller med at brygge den for snart to år siden. Siden da har Green Gold nærmest opnået kult-status i ølkredse. Flere gange har man kunne se Green Gold omtalt som den bedste IPA nogensinde.
Nu har Mikkeller brygget Green Gold igen, og KIHOSKH har købt rigeligt ind. Så kom ned og køb en klassiker inden for dansk mikrobryg, et længe ventet og dybt savnet skud humle til hungrende humlehoveder.
Kom til KIHOSKH, vi har varme nyheder på køl.

Verdenspræmiere til ølsmagningen i KIHOSKH

2009-09-11T00:40:00.000-07:00

Uanset om Klaus Bondam og Sidney Lee kommer til ølsmagning i KIHOSKH eller ej, så bør du komme, der er nemlig så meget lækkert øl i omløb på dagen, at det næsten ikke er til at forstå.

JK Holtmann tager det bedste af det godt øl med, Miss Håndbryg har brygget hele to øl specielt til denne smagning. Amager Bryghus tager lækkert, læskende latterligt hårdt humlet fadøl med, og Mikkeller kommer med hele to verdenspræmiere til denne smagning. .

Den første release fra Mikkeller er en porter med navnet Mandeøl. Den er oprindeligt brygget til den svenske marked. Før Mikkel bryggede den, ville han godt i dialog med den svenske distributør, så han spurgte, om der var nogle bestemt referencer eller ønsker til porteren. Det spørgsmål svarede svenskeren på, ved at sende Mikkel et billede af et herreværelse. Helt klassisk, med Chesterfield-møbler, jagttrofæer på væggene og cigarrøg i store skyer.
Mikkel har hældt herreværelsesstemningen på fad. Resultatet er en kulsort porter der har fået et ordentligt skud humle, lidt røgmalt og en skefuld honning. Hvis du vil smage den skal du komme forbi KIHOSKH på lørdag.

Den anden nyhed fra Mikkeller er Beer Geek Brunch Isley Edition. Den velkendte BGB har ligge et par måneder på whiskey-fade fra Isley. Det har tilført den i forvejen meget velafbalancerede Brunch, nuancer af træ og røg.

Jeg har sagt det før, og selv om jeg godt ved det er dumt at sige det, så gør jeg det altså lige igen: Beer Geek Brunch Isley Edition er den bedste øl jeg nogen sinde har smagt!

Kom selv og smag på sagerne på lørdag i KIHOSKH.

Ølsmagningen kører fra kl. 13 – 16, og det koster ikke noget.

Founders til ølsmagningen i KIHOSKH

2009-09-11T00:38:00.001-07:00

Til Ølsmagningen i KIHOSKH på lørdag den 12. september, disker vi ikke bare op med lækkert øl til smagningen, vi har også sørget for at du kan købe førsteklasses øl med hjem.

Founders er, ifølge RateBeer.com, verdens 7. bedste bryggeri. Og via gode forbindelser og ufine metoder, er det lykkedes KIHOSKH, at komme i besiddelse af et ordentligt parti øl fra dem. Det er første gang at Founders er til salg her i landet, og vi er derfor intet mindre end skide stolte over at kunne præsentere Founders for vores øl-hungerende kunder.

Der er tale om fire forskellige varianter:

En skotsk ale der hedder 'Dirty Bastard Scocth Ale'. Normalt er skotter nærige sækkepibe spillende tosser, men med denne ale har Founders nærmere brygget en skotte med gummi-G-streng under kilten og overtryk i sækkepiben.

En Imperial IPA der hedder Double Trouble. An imperial IPA that was brewed to turn your world upside down.

Derudover har vi fået en Old Ale under navnet 'Curmudgeon'. Her er tale om en ale med en ultra kompleks maltstruktur. Smagen leder tankerne mod fiskerkro, hyttefad, udslidt havneluder og stiv kuling fra nord. En rigtig mande-øl på små 10% alkohol, der har ligget på fade før, den havnede på flaske.

Den sidste øl fra Founders i denne omgang er en Cerise. Hvis du er lidt blank på hvad det er for en, kommer her lidt brugbar information. En Ceries er en krisebær-øl fremstillet efter følgende metode. En let og lækker ale med en markant maltsødme og et IBU på sølle 15, får tilsat sure krisebær af flere omgange. På den måde får man et utal af kirsebærs smags-nuancer med. Resultatet er en yderst kompleks øl med en velintegreret krisebærsmag, der på en og samme tid fremstår både sød og sur. Den smager som en sommernat i Michigan. Har du har glemt hvordan sådan en smager, så kan KIHOSKH hjælpe din hukommelse lidt på vej.

Det er Danmarks bedste øl-importfirma Drikkeriget, der har fået Founders til landet. Og dermed har de endnu en gang har cementeret der rolle som en meget vigtig spiller på den danske øl-scene. Hvis ikke det var for firmaer som Drikkeriget, sad vi stadig og pattede i Youngs og Leffe. Så tak til Drikkeriget.

Kom Til ølsmagning i KIHOSKH den 12. september fra klokken 13 – 16, selve smagningen koster ikke noget. Men hvis du skal have Founders-lækkerier med hjem, så er det frem med muldvarpe-skindet.

Kendisser i KIHOSKH

2009-09-11T00:34:00.000-07:00

Til ølsmagningen den 12. september har vi inviteret op til flere kendisser. Blandt dem er Københavns teknikborgmester: Klaus Bondam. På Bondams kontor bliver der snakket meget om, at byen skal være levende, at folk skal ud på gaderne, at de næringsdrivende bærer en del af ansvaret for, at lokalområdet ser ud, som det gør - og en masse politiker-snak i samme dur.

Det er alt sammen fine hensigtserklæringer, og det er da også dem politikerne er så gode til at fremsætte. Her i KIHOSKH er vi ikke så gode til hensigter men til gengæld rigtigt gode til handling. Så vi giver noget og gør en forskel i vores lokalområde. Det synes vi Klaus Bondam skulle have en mulighed for ved selvsyn at se. Derfor har vi inviteret ham.
En anden kendis der forhåbentlig kommer forbi vores ølsmagning, er Danmarks svar på Paris Hilton, TV- og ugebladskæledækken Sidney Lee.

Sidney Lee er eftertragtet som få, og udbud og efterspørgsel har gjort det muligt for ham at forlange 10.000 kr. for at være gæstebartender to timer på Crazy Daisy i Randers, og han synes det skulle koste det samme, hvis han skulle skænke øl op til en ølsmagning i KIHOSKH.
10.000 er bestemt i overkanten for os. Men Mister Lees timeløn er 5000 kr., og den er ikke til forhandling. Derfor forhandler vi for tiden med Sidney om at få ham til at komme og skænke en enkelt øl for 200 kr. Naturligvis iført nystrøget bandana, selvbruner, karisma og lækker tan. Vi arbejder som sagt på sagen lige nu, og håber det lykkes, for Sidney Lees tilstedeværelse vil bestemt kaste glans over denne ølsmagning.

Men uanset om Klaus Bondam og Sidney Lee kommer eller ej, så håber KIHOSKH at du kommer, og tag endelig alle dine venner med.

Med kærlig hilsen
KIHOSKH

Amok på Amager

2009-08-21T05:01:00.001-07:00

De er gået amok ude på Amager Bryghus. De sprøjter øl ud i et tosset tempo. Og da vi her i KIHOSKH godt vil være med helt fremme i ølbussen, betyder det, at vi har intet mindre end 11 øl fra Amager Bryghus på køl i disse dage.
Den mest opsigtsvækkende af dem er uden tvivl MurpHill, en rugporter der har ligget på bourbonfade i 6 måneder.
MurpHill fra Amager Bryghus er luksus lækkerier der ligger langt ud over det sædvanlige. Her er tale om intet mindre end et lille mesterværk. Rugporteren er i forvejen en meget blød og behagelig øl, men efter et halvt år i bourbontønden, er den blevet det nærmeste man kommer fløjl på flaske. Vel at mærke kulsort fløjl.
Kom ned i KIHOSKH, vi forkæler dine smagsløg længe efter mørkets frembrud.

Nitro og Red Nitro fra Amager Bryghus

2009-08-20T05:02:00.000-07:00

Folk fra Amager er ikke som os andre. På Amager er Amager-nummerpladen til pigerne og Tårnby 'Boldklub 4 ever' til drengene, blandt de allermest populære motiver, når øens konfirmander skal have deres første tatovering. Intet andet sted i verden kan man se så mange mennesker med 11 tærer som på Amager Strandpark. Og kun på Amager er sætningen: ”Skal du med hjem og sutte snabel” en gangbar scorebemærkning. Derfor er det også helt naturligt, at byens bryghus ikke ligner dem man finder andre steder i landet.
Den daglige drift på Amager Bryghus varetages af Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm. To gamle venner, der siden de mødte hinanden på bagerste række på HTX, har holdt sammen i tykt og tyndt. Deres bryggeri ligger i et industrikvarter i Tårnby. Og her sidder Morten og Jacob så hver eneste dag i bryggeriets køkken og spiser pizzaer og drikker øl og diskutere alt fra maltprofil til gæringsprocesser.
Men en sjælden gang i mellem forlade bryggerne køkkenet, pizzaen og diskussionen for faktisk at brygge noget øl. Og denne gang er det blevet til helt to nyheder fra Amager-drengene. En Double IPA der hedder Nitro og en Imperial Red Ale der hedder Red Nitro.
For at starte med den første, Nitro, så er der tale om en Double IPA med nok af den lækre amerikanske humle i til at tilfredsstille selv de allermest humlehungrende humlehoveder.
Red Nitro er ligeledes brygget efter amerikansk forbillede. Her er tale om noget så sjældent som en Imperial Red Ale der har fået rigelige mængder amerikansk Galena-humle. En rigtig tørstslukker der oven i købet ser satans godt ud i glasset.
Kom ned i KIHOSKH og køb de nyeste lækkerier fra Amager Bryghus. Og husk at kom forbi KIHOSKH den 12. september mellem kl. 13 og 16, der holder vi nemlig ølsmagning - tosserne fra Amager Bryghus kommer også, og de tager helt nye lækkerier med.
Vi ses i KIHOSKH!

Hop Fix

2009-08-13T14:12:00.000-07:00

Det er ikke tit vi letter på hatten, kipper med flaget, nikker anerkendende, kaster håndtegn og giver respekt til andre danske bryggerier end Mikkeller - men i dag sker det alligevel. Beer Here's nye IPA 'Hop Fix', er intet mindre end usædvanligt lækker. Rugmalt har givet dens krop pondus, mens rå mængder amerikansk humle tilføjer aroma, smag og gennemslag i en grad, som man desværre sjældent ser det herhjemme. Christian Skovdal Andersens har som altid selv tegnet og designet den sjove etiket, der efterhånden er ved at være Beer Here's varemærke. Kom ned i KIHOSKH, der er ingen andre der har så meget lækkert øl på køl som os!

Drink'in the Sun

2009-08-12T05:18:00.000-07:00

Denne måneds øl skal naturligvis være en sommerøl. Og her har vi fundet en rigtig tørstslukker til alle byens ølhunde. Her er tale om en såkaldt american wheat beer. Men her har man ikke bare valgt at følge den slagne vej til målet. Man har brugt hvedemalt, men ikke hvedeølsgær, derimod har man valgt at bruge en almindelig amerikansk IPA-gær. Resultatet af det er en yderst let krop. Den har man så tilsat vilde mængder amerikansk Amerillo-humle. Og på den måde bliver det samlede resultat en meget let krop, og en meget kraftig humlesmag. Helt utraditionel bællebajer, der er som skabt til noget så traditionelt som en øl på bænken, på stranden, til grillfesten eller hvor sommertørsten nu overrumpler en. Brygget af Danmarks bedste bryggeri Mikkeller. I KIHOSKH sælger vi dig 5 Drink'in the Sun fra Mikkeller for en flad hund.
Lad KIHOSKH forkæle dig i solen!

Single Hops fra Mikkeller

2009-08-12T05:07:00.000-07:00

Vi anbefaler at du kommer ned i KIHOSKH og smager på nogle af de fantastiske Single Hops der er kommet fra Danmarks bedste bryggeri, Mikkeller.
Det interessante ved dette humle-eksperiment er, at Mikkeller har brygget den samme IPA 5 gange, efter fuldstændig samme opskrift, men med en ny humle hver gang. På den måde kan man smage de forskellige humler op mod hinanden.
Foreløbigt er der kommet IPA'er med følgende humler: Simcoe, Warrior, Cascade, Nelson Sauvin og Nugget. Det er der kommet 5 lækre, men meget forskellige, IPA'er ud af.
Kom ned i KIHOSKH og smag dig gennem disse lækre ales. Det er en unik chance for at få smagt isoleret på de forskellige humler, og det er et unikt projekt her i landet, der er med andre ord ikke andre bryggerier der har gjort dette før. Igen har Mikkeller placeret sig allerforrest i brygger-bussen, en plads Mikkel Borg Bjergsø efterhånden må være vant til at indtage.

I denne video kan du se en lille voxpop der blev lavet, da der endnu kun var komme 3 Single Hops fra Mikkeller på markedet.
Rigtig god fornøjelse

Vi anbefaler at du kommer ned i KIHOSKH og smager på nogle af de fantastiske Single Hops der er kommet fra Danmarks bedste bryggeri, Mikkeller.
Det interessante ved dette humle-eksperiment er, at Mikkeller har brygget den samme IPA 5 gange, efter fuldstændig samme opskrift, men med en ny humle hver gang. På den måde kan man smage de forskellige humler op mod hinanden.
Foreløbigt er der kommet IPA'er med følgende humler: Simcoe, Warrior, Cascade, Nelson Sauvin og Nugget. Det er der kommet 5 lækre, men meget forskellige, IPA'er ud af.
Kom ned i KIHOSKH og smag dig gennem disse lækre ales. Det er en unik chance for at få smagt isoleret på de forskellige humler, og det er et unikt projekt her i landet, der er med andre ord ikke andre bryggerier der har gjort dette før. Igen har Mikkeller placeret sig allerforrest i brygger-bussen, en plads Mikkel Borg Bjergsø efterhånden må være vant til at indtage.

I denne video kan du se en lille voxpop der blev lavet, da der endnu kun var komme 3 Single Hops fra Mikkeller på markedet.
Rigtig god fornøjelse

Ny single hop fra Mikkeller

2009-05-07T13:43:00.001-07:00

Nu er den 5. Single Hop fra Mikkeller landet i KIHOSKH. Denne gang har Mikkeller brygget en Nugget Single Hop IPA. Nugget er en bitterhumle der har banket mange af de store amerikanske vestkyst IPA'er et godt stykke forbi al fornuft. Så man skulle umiddelbart forestille sig, at denne Nugget Single Hop IPA fra Mikkeller ville være helt tosset, men rent faktisk er resultatet en yderst velafbalanceret IPA med en meget velintegreret humleprofil.
Knivskarp og krystalklart står denne smukke IPA i glasset. Ravfarvet ale med kridhvidt og tæt skum. Duften leder tankerne mod de store og brutale IPA'er, mens smagen er anderledes lettilgængelig og umiddelbar.
Det ville ikke overraske undertegnede, hvis denne IPA bliver humle-hovedernes foretrukne sommer-IPA og bællebajer.
Kon med i KIHOSKH, vi har så meget lækkert øl på køl at du tror det er løgn. Og så har vi åben til langt ud på natten.

IPA fra Amager Bryghus

2009-05-07T13:40:00.000-07:00

Ude på Amager står der et par tosser og brygger øl. Deres lille bryggeri hedder Amager Bryghus. Og når jeg siger tosser så mener jeg i virkeligheden landsbytosser. Amager er en lille ø, og de to omtalte bryggere er ikke de første der på den egen der er lidt bløde i boldten. Forklaringen er den velkendte Amager-historie om indavl. Mænd fra Amager får børn med kvinder fra Amager, og efter et par generationer på den måde, begynder kæden at sidde lidt løst.
Nå men grunden til dette blogindlæg er, at nu har Amager Bryghus brygget en IPA der for nemhedens skyld har fået navnet IPA. Så er der ikke nogen der bliver forvirret over noget, selv de indfødte skulle kunne finde ud af at gå i byen efter den, og faktisk komme hjem med den rigtige øl, hvis de altså har en lille huskeseddel med hjemmefra. Men som sagt, det skal handle om Amager Bryghus' IPA. Selv skriver bryggeret, at den er inspireret af de amerikanske IPA'er som man finder dem på vestkysten. For at sætte tyk streg under den amerikanske smag, er denne ale humlet med rigelige mængder Simcoe, Amarillo og Cascadehumle.
Øllet er ufiltreret, ravfarvet og med et flot hvidt skum. Duften domineres af Simcoes skarpe harpiksduft samt blomster- og citrusduft fra de to andre humler. Smagen er indledningsvis sød, mild og rund, men efter et par sekunder slår humle igennem. Og stille men sikkert overtager de amerikanske humler det samlede smagsindtryk.
Jeg må lægge alle parader, jeg må æde alle Amager-historier og fortællinger om indavl og tosser bag mig, jeg bliver nødt til at sige det som det er: IPA fra Amager Bryghus er en helt igennem fantastisk amerikansk inspireret IPA. Hidsig som bare fanden, et sandt humleorgie og så er den lækker som få.
Kom ned i KIHOSKH og køb denne amagerkaneske fortolkning af en amerikanske vestkyst-klassiker.

Fat Cat

2009-05-07T13:36:00.002-07:00

Christian Skovdal Andersen, der tidligere har givet den som brygger på Ølfabrikken, altså den gang det var et interessant bryggeri, er nu gået solo. Hans nye fantombryggeri hedder Beer Here.
Med Fat Cat har Christian brygget en på alle måder meget lækker ravfarvet ale, der er gavmildt tørhumlet med den Newzealandske humle Nelson Sauvin. Den humle vil nogen sikkert kende fra Mikkellers Nelson Sauvin Single Hop IPA.
Humlen er meget vinøs og er som skabt til de lettere ales, og let det må man sige at Fat Cat er, med sine kun 4,7 % alkohol. Men trods den lave alkoholprocent er det lykkedes for Christian at skabe en yderst smagsmætte og virkelig robust ale.
Beer Here løb tidligere på året med prisen som årets bedste påskebryg, hvilket var ganske velfortjent. Men for en lille butik som KIHOSKH er det slet ikke interessant, at promovere en påskeøl, der er blevet brygget i stort omfang til COOP, og som derfor findes på hylderne i Brugsen.
Hvis Beer Here har ambitioner om at blive et stort navn blandt ølnørder og beergeeks, skal COOP-historien nok ikke gentages særligt mange gange, før den chance er forspildt. Men hvis Beer Here's ambition derimod er at blive en stor spiller på en mindre bane, så er potentialet bestemt til stede. Christian Skovdal Andersen er en yderst kompetent brygger. Og med Fat Cat har han skabt en helt fantastisk ale, der med sin lave alkoholprocent er som skabe til de varme forårsdage vi oplever lige nu.
Fat Cat findes på køl i KIHOSKH.

Fat Cat

2009-05-07T13:36:00.001-07:00

Fat Cat

2009-05-07T13:36:00.000-07:00

Xbeeriments Barack i KIHOSKH

2009-05-07T13:30:00.000-07:00

Xbeeriment er et fantombryggeri. De har kun ganske få øl i bagkataloget, men de er til gengæld alle sammen af meget høj kvalitet. Men selv om man er en lille spiller på den store bane, så kan man godt have ambitionsniveauet i top. Og det må man bestemt sige at Xbeeriment har, og med deres sidste nye øl med navnet Barack, holdes fanen fortsat højt.
Barack er, som navnet mere end antyder, en hyldest til Amerikas præsident. Og lad mig bare sige det med det samme, denne Stout er bestemt en præsident værdig.
Den er kulsort, knastør og letdrikkelig som hindbærbrus. Kaffen, røg-malten og de aromatiske amerikanske humler spiller sammen, så man må knibe en lille tåre. Det er en sand gudedrik. Jeg ved at drengene fra Xbeeriment har tænkt sig at sende en kasse Barack til den amerikanske ambassade, når Mister Obama lander i København i forbindelse med den olympiske komites møde i oktober.

Hvis øllet kommer ind på ambassaden, og hvis ikke sikkerhedsvagterne vælger at drikke det alt sammen selv. Og hvis der rent faktisk er et par af disse dejlige stouter der kommer gennem alle nåleøjnene og helt frem til præsidenten selv, så vil jeg vædde på at han ser sig nødsaget til, at revurdere sin opfattelse af, at Danmark er et fladt land befolket af blege mennesker der drikker tyndt øl. For godt nok er landet fladt, og ja vi er blege som bare fanden, men hvad Mister Obama sikkert ikke ved er, at der er flere bryggerier her i landet der er begyndt at brygge øl i den absolutte topklasse. I KIHOSKH vil vi godt byde Xbeeriment rigtig hjerteligt velkommen blandt de bedste danske bryggerier. Vi har derfor sat Xbeeriments Barack på køl, og vi sælger ud af den hele natten. Men kan vi virkelig sælge dig denne Gudedrik for under en flad halvtresser? Yes We Can!

Verdens bedste øl, til verdens bedste pris

2009-04-03T03:09:00.001-07:00

På det verdensomspændende øl-community RateBeer.com kan man se og læse mange tusinde ølanmeldelser. Ja der findes vel næppe en eneste øl i verden, der ikke er anmeldt på netop RateBeer. Alle disse anmeldelser, eller ratings som det hedder blandt ølnørder, har naturligvis ført til, at man har lavet en Top 50 over de 50 øl, der samlet set har fået de allerhøjeste ratings. Denne oversigt bliver af ølnørder verden over betragtet som listen over de 50 bedste øl i verden.
Men hvad finder man så på denne listen? Det første man må bemærke er, at man skal ned på 22. pladsen for at finde den højst placerede danske øl. Det er naturligvis Mikkeller, og ikke overraskende er det den fuldstændigt fabelagtige Beer Geek Brunch man finder her. Men Beer Geek Brunch er langt fra den eneste Imperial Stout der befinder sig i den øverste halvdel af Top 50. Rent faktisk er der hele 13 Imperial Stouter blandt de 25 højst ratede, og hvis man alene ser på top 5, så er de fire af dem Imperial Stouter. Det er altså de stærke, sorte og tunge stouter der dominere. Men det besynderlige i den sammenhæng er, at førstepladsen ikke er en Imperial Stout.
Westvleteren Abt 12 står der i toppen af denne oversigt over verdens bedste øl. Det er altså en belgier der løber med guldet, og ikke nok med det, det er rent faktisk en ret så lettilgængelig en af slagsen. Westvleteren Abt 12 er smuk mørkebrun i farven, den har den skønneste duft af karamel, gær og gamle dage, og en sød mild og meget imødekommende smag. Eller sagt på en anden måde, så er Westvleteren Abt 12 et overvældende behageligt bekendtskab.

Nu sidder du sikkert og spørg dig selv, hvordan kommer jeg til at smage verdens bedste øl. Og her har du to muligheder:

Enten tager du din bil og kører til Belgien, her finder du byen Gent, den ligger langt ude på Lars Tyndskids mark, så drejer du til højre, og pludselig ser du klosteret Sint Sixtus. Her bor munkene der brygger Westvleteren Abt 12, og her kan du købe det. Men munkene vil kun lade dig købe 5 kasser. Så mens den ene munk tager mod pengene, så skriver den anden din nummerpladen ned. Munkene er ikke sådan at løbe om hjørner med. De har Gud på deres side.

Eller også spare du turen til klosteret, og køber din Westvleteren Abt 12 lige her i Danmark. Men man skal ikke have gået på handelsskole for at regne ud, at når nu det er så pokkers besværligt at skaffe denne meget eftertragtede øl, så er udbuddet meget mindre end efterspørgselen, og den slags påvirker som bekendt prisen. Westvleteren Abt 12 er med andre ord en meget dyr øl.
Jeg har set den i en ølbutik her på Vesterbro til 95 kr. for 33cl, men nede i KIHOSKH sælger vi den for sølle 66 kr.
Den står på køl og venter på dig, og vi har åben hele natten. Hvad fanden venter du på, kom dog ned i KIHOSKH og smag den helt igennem guddommelige, og af munke bryggede, Westvleteren Abt 12. Det er verdens bedste øl.
Du kan se den omtalte liste over verdens bedste øl, ved at klikke lige her.

Caribbean Rumstout årets ølnyhed

2009-03-31T01:06:00.000-07:00

De Danske Ølentusiaster har for tiende gang kåret Årets danske Ølnyhed.
Vinderen blev Caribbean Rumstout fra Hornbeer.

Caribbean Rumstout kom på markedet i foråret 2008. KIHOSKH har været forhandler af Hornbeer fra starten af, og derfor er vi også nogen af de få heldige, der stadig ligger inde med et parti af den efterhånden rimeligt eftertragtede Caribbean Rumstout fra Hornbeer.
Det er statsministerens bror der brygger øllet, og det er selv samme ministers svigerinde der laver etiketterne - men det bliver øllet nu hverken værre eller bedre af.
Kom ned i KIHOSKH og få din helt egen Caribbean Rumstout, vi har placeret den lige inden for døren, så du kan ikke undgå at se den. Og vi sælger ud af den til den rørende pris af 50 kr. stykket.
Kom til KIHOSKH!

Funky (e)star fra Mikkeller

2009-03-30T11:04:00.000-07:00

Mikkeller – Danmarks bedste bryggeri 2008, har brygget en påskeøl. Den hedder Funky (e)star [fung’ke e’st r] og det er lige hvad den er, altså funky.
Der er tale om en virkelig forårsfrisk lækkerbisken som man kan bælle i det uendelige. Kroppen er let og brusende, med et syrligt tvist af brettanomyces, og der er hverken sparet på kandis eller humle. Resultatet er en yderst velafbalanceret øl, der på en og samme tid er let og fyldig, sød og bitter, kraftig og brusende. Funky (e)star er en oplevelse ud over det sædvanlige, og et kærkomment opgør med forestillingen om, at påskeøl er guldøl i forklædning
Funky (e)star er endnu en god grund til at pege på Mikkeller, som årets Danmarks bedste bryggeri.

Discoøl til humlehoveder

2009-03-10T15:47:00.000-07:00

De faste læsere af denne blog ville være fuldstændigt upåvirkede af finanskrisen, hvis de havde fået en krone hver gang jeg havde skrevet, at nu har Mikkeller igen brygget en øl der er så lække, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Og nu er den så gal igen. Her til aften var der intet mindre end Danmarkspræmiere på Mikkellers USAlive! i KIHOSKH.
USAlive er en vild belgisk ale, med brettanomyces lige som Mikkellers It's Alive og It’s Alight!, men USAlive! Er proppet til randen med... gæt hvad... nemlig humle. Der er rå mængder Tomahawk, Cascade og Amariio humle i denne øl, der som mere end antydet indledningsvis, er så lækker at jeg ikke kan finde ord for det.
Når nu jeg ikke kan finde ord der beskriver smagen, så vil jeg i stedet vende mig mod etiketten. Den er nemlig mere 70'er discoagtig med sit sølv og stjerner og alt det andet der klæder en voksen mand i hvidt denim og åbenstående skjorte, end de fleste har fantasi til at forestille sig.
Og uanset om du er ude efter lidt 70'er disco-stemning på flaske, er du ude efter den vilde amerikanske humle eller er du bare ude på at udfordre dine smagsløg, så er Mikkellers USAlive! Svaret.

Santas Little Helper 2008

2009-02-19T02:42:00.000-08:00

I tre måneder i træk lød vores anbefaling til alle vores kunder ”Køb for pokker en Santas Little Helper 2008” Det bliver aldrig bedre. Alle seriøse juleølssmagninger pegede på netop den som den bedste juleøl 2008, og ikke nok med det, nu er Santas Little Helper 2008 også med på listen over de ti bedste øl der er kommet i 2008. Så er du medlem af De Danske Ølentusiaster, så gå ind og stem på Santas Little Helper som 2008’s bedste øl. Du klikker bare her.

Danmarks bedste juleøl

Vi anbefaler at du skynder dig ned til KIHOSKH og køber Danmarks bedste juleøl. Torsdag den 27. november offentliggjorde Politiken deres smagspanels dom, og de var ikke et sekund i tvivl: Årets bedste juleøl er Santas Little Helper 2008 fra Mikkeller. Hvert år ændre Mikkeller lidt på opskriften, så Santas Little Helper er ikke den samme to år i træk.
Denne øl har, siden den blev brygget første gang i 2006, været blandt Kelds yndlingsøl, og derfor køber han altid meget mere hjem af den, end det er muligt at sælge på en vinter. Det er forklaringen på, at det først er for ganske nyligt at de eksemplarer af Santas Little Helper årgang 2007 forlod KIHOSKH.
Igen i år har Keld købt stort ind, men man skal nok ikke regne med, at der går særlig lang tid før den sidste lille hjælper forlader KIHOSKH. Alle er tosset med Santas Little Helper i år. De bliver tydeligvis revet ned fra hylderne hurtigere end nogen kan nå at stille dem op. Og det er ikke blevet bedre siden Politiken udråbte denne juleøl fra Mikkeller til årets bedste.
Kom ned og køb Danmarks bedste juleøl, brygget af Danmarks bedste bryggeri. Det sker alt sammen lige nede i Danmarks bedste KIHOSKH.
Go jul.

Warrior Single Hop IPA fra Mikkeller

2009-01-22T03:09:00.000-08:00

Så er den anden Single Hop fra Mikkeller sat på hylderne i KIHOSKH. Det drejer sig om en Warrior Single Hop IPA. Dem der allerede har smagt dens forgænger, Simcoe Single Hop vil vide, at den er en hidsig lille sag, og jeg kan godt forsikre alle ølnørder om, at der er mindst lige så meget krudt i Warrior Single Hop.
Og lige nu står den på køl og er helt frisk og lige ankommet fra Belgien hvor Mikkel efterhånden brygger langt størstedelen af Mikkellers øl. Det er sådan den skal være. Single Hop er en enestående chance for at smage én humle isoleret, og den skal helst være helt frisk og sprød i smagen, sådan som den er lige nu og her. Mikkellers Single Hops er en lækker letløbende bælle-IPA for frygtløse humlehoveder, der ikke lader sig skræmme af et IBU der befinder sig et godt stykke på den anden side af det vilde.

Og nu til top hemmelig bonusinfo forbeholdt læserne af denne blog: Der kommer meget snart en ny omgang ølsmagning i KIHOSKH, og Mikkellers Single Hops kommer i hvert fald til at være noget af det lækkere øl vi skal smage. Om der kommer en, to eller tre forskellige Single Hops fra Mikkeller ved vi ikke endnu. Det eneste vi vil ud med nu og her er, at det bliver den 14. februar kl. 14 i KIHOSKH. Meget mere information følger på denne hjemmeside.

Det pusler i underskoven

2009-01-11T15:31:00.000-08:00

Det pusler i underskoven. Og når jeg skriver underskoven, så mener jeg ikke mine fladlus, men vækstlaget i ølverdenen. Så skulle eventuelle misforståelser være ryddet af vejen.

Her på bloggen gider jeg ikke skrive noget dårligt om nogen. Så hvis et bryggerier brygger dårligt eller kedeligt øl, lader jeg bare være med at omtale det. Der er simpelthen så meget dårligt øl i verden, at hvis jeg skulle skrive et indlæg hver gang jeg stødte på en af dem, så ville jeg få alt for travlt. Meget af det dårlige øl, jeg som sagt ikke gider beskæftige mig med, kommer her fra Danmark. Og det er forklaringen på, at det er det er det samme danske bryggerier der bliver omtalt igen og igen her på denne blog.
Men kan det virkelig være rigtigt at vi her i denne gamle stolte bryggernation kun kan mønstre et par gode bryggerier? Spørgsmålet er naturligvis retorisk, og svaret er et rungende nej. Men det ser faktisk ikke så sort ud som man måske skulle tro. For som sagt indledningsvis, så pusler det i underskoven. I mens der er en masse mere eller mindre tvivlsomme bryggerier, der i disse krisetider må dreje nøglen, så sker der samtidig med det en masse spændende ting rundt om i landet. Der er nemlig vokset en ny vild og vanvittig generation af hjemmebryggere frem, og det er dem der pusler i underskoven.
Så den gamle forestilling om at hjemmebryggere, håndbryggere eller hvad vi nu skal kalde dem, er gamle mænd der er for nærige til at købe deres discountøl i Netto, er en sandhed med modifikationer. Der er faktisk flere af håndbryggere der brygger kompromisløst og grænsesøgende ekstremøl, fordi det er sådan de kan lid deres øl, og fordi der er meget langt mellem de bryggerier der laver den slags.
Og det er netop disse grænsesøgende, og til tider grænseløse, køkkenbryggerier der skal vise vejen. Det er dem vi har bug for. For helt ærligt, hvad fanden skal vi med endnu et bryggeri der har en middelmådig pilsner, en tam brown ale, en tynd IPA og en vandet porter på programmet? Den slags bryggerier har vi set nok af under de senere års opblomstring på den danske ølscene. Og det er netop den slags bryggerier der nu døjer med røde tal på bundlinjen. Og som en konsekvens af det, har mange af dem set sig nødsaget til at dreje nøglen og sige tak for en kort karriere, hvor de levede det tynde øl til det det økonomiske opsving.
Så selv om der er krise, så er det gode øl ikke i krise. Hold øje med underskoven, det er nemlig der, i vækstlaget, at der bliver brygget en masse spændende øl. Og det er der man kan være heldig at få et glimt af morgendagens Mikkeller.
Næste gang du er på Facebook kan du jo passende tjekke Miss Håndbryg ud. Det er et af de køkkenbryggerier jeg spår en lys fremtid. Klaus Bransmark, der er chefbrygger i det århusianske køkken hvor Miss Håndbryg bliver til, har ikke bare en virkelig god fornemmelse for brygningen, han er også vanvittig nok til at brygge øl, der på alle måder gør op med det kedelige, konventionelle og forudsigelige. Det er Miss Håndbryg, og en masse af hendes venner og veninder der pusler i før omtalte underskov. Og det er dem der med tiden skal gøre dansk øl meget mere spændende.

Mikkellers lorteøl i KIHOSKH

2009-01-06T11:35:00.000-08:00

Den er helt gal nede i KIHOSKH. De allermest kreative har tegnet flotte skilte, bossen har ryddet den bedste plads i køleskabet og alle er i det hele taget helt oppe på mærkerne. Al den ståhej skyldes ene og alene, at i morgen, den 7. januar, bliver Beer Geek Brunch sat til salg.
Vi har snakket om den øl i timer, og vi kunne blive ved i mange endnu. Men for ikke at kører rundt i at den er brygget med lortekaffe fra en væsel, for ikke at snakke om alle de prøveballoner der er sendt op før den endelige Beer Geek Brunch var klar, og for ikke at tærske langhalm på, at denne Imperial Stout er opfølger og storebror til Beer Geek Breakfast, så vil jeg blot henlede opmærksomheden på, hvad der den seneste tid er skrevet og sagt om Beer Geek Brunch.
I søndags kunne Ekstra Bladet bringe denne nyhed same dag kunne man på Mikkellers egen hjemmeside se denne nytårstale med efterfølgende sang, og heller ikke her lader man chancen gå forbi får at nævne Beer Geek Brunch. Bryggeren selv publicerede en pressemeddelelse der bekendtgjorde at nu er Beer Geek Brunch lige på trapperne. Mikkels pressemeddelelse kan læses her. kan læses her Det sidste indlæg du ikke skal snydes for er det der fortæller historien om, at kaffen der er brugt i Beer Geek Brunch øger sexlysten. Det kan du alt sammen se og høre meget mere om, hvis du klikker lige her.
Tilbage er det vist kun at sige: Kom ned i KIHOSKH vi har Beer Geek Brunch til din brunch, til din frokost til din aftensmad og til din natmad. Vi lukker klokken 1 i hverdagene og klokken 2 i weekenderne.

Perfekte Port Brewing

2009-01-06T11:31:00.000-08:00

Tilbage i starten af 90’erne, da jeg ikke var andet end en buttet dreng fra Hvidovre, var jeg helt vild med Lenny Kravitz. Han havde lavet to plader på det tidspunkt, og for mig var det de to bedste plader der nogensinde var lavet.. Men ikke nok med det, jeg synes også at Lenny Kravitz så latterligt godt ud. Men ikke nok med det, Lenny Kravitz havde en tatovering der var ubeskriveligt lækker. Men ikke nok med det, Lenny Kravitz var også kæreste med Lisa Bonet, og hun var så lækker at alene tanken om hendes lysebrune numse gav mig søvnløse nætter.
Og i min ungdoms misundelse over at det var Lenny Kravitz og ikke mig der var på forsiden af Vi Unge med sin lækre nougatfarvede kæreste, slog det mig pludseligt, at Lennydrengen et eller andet sted måtte have en fejl. For han kunne da umuligt være så perfekt som han efterhånden havde vokset sig inde i mit hoved.
Den nat lå jeg og smilede for mig selv mens jeg tænkte over hvad Lennys hemmelige fejl mon kunne være. Måske havde han en lille pik, eller en skæv en af slagsen, eller måske kunne den slet ikke bruges til andet end at tisse. Og pludselig kunne jeg se det for mig, han havde naturligvis en kombination af dem alle, altså en lille skæv impotent pikkemand der ikke var til nogen verdens nytte. Og det hele var naturligvis ved at drive sensuelle Lisa Bonet til vanvid. ’Det var sådan det var’ tænkte jeg ved mig selv før jeg tog til drømmeland for at give Lisa hvad Lenny ikke kunne give hende.
Det hjalp mig at få Lenny forvandlet fra helgenen til menneske. Det gjorde ham lige som mere troværdig.
Mange år er gået siden, men følelsen af at der er noget galt med dem, eller det, perfekte, har aldrig forladt mig. Der skal helst være en ridse i lakke eller et fejltrin af en art et eller andet sted, hvis troværdigheden skal bevares intakt.

Nu til øllet.

I løbet at sidste uge testede jeg Santas Little Helper fra Port Brewing, og den var perfekt. Ja ok, tænkte jeg ved mig selv, med lidt held kan de bakse en Imperial Stout sammen, men kan de måske lave en Imperial IPA? for at få svar på det spørgsmål testede jeg et par dage efter deres HOP15, og jeg skal ellers lige love for at de også kan lave en IIPA, og det så man bliver væltet omkuld af humlemængderne. Så i et forøg på at finde deres svage punkt måtte jeg en tur forbi KIHOSKH for at investere i en Old Viscosity, en ale der har ligget på bourbon fade. Sikker på at have fundet Port Brewings Akilleshæl begav jeg mig hjemad. Lad mig sige det med det samme: min mistanke blev gjort til skamme. Også denne genre mestre de til perfektion på Port Brewing.
Så nu er jeg i den håbløse situation at jeg har lyst til at lave hvad man kunne kalde en Lenny. Jeg må finde bryggeriets svage side. Der må være en et sted. Jeg kan bare ikke se den. Og den med den lille pik går ikke denne gang. Brygmesteren på Pore Brewing må mindst have tyrenosser, ellers kan man simpelthen ikke brygge så potent øl.
Jeg giver op, hermed er det op til jer kære læsere. Hvis der er en eneste af jer der kan se en rynke i røven på Port Brewing, så del den med os andre, lige her på KIHOSKH.dk.

HOP 15

2008-12-15T04:59:00.000-08:00

San Diego er humlehovedernes hovedstad. Det er i San Diego man brygger og drikker nogle af verdens allerkraftigst humlede øl. Det er IPA'er og så alle dem der er for humlede til at nøjes med den betegnelse – det er dem vi kalder Dobbelt IPA og Imperial IPA og American Dobbelt Imperial IIPA og fortsæt selv listen. Det er lige nøjagtigt sådan en satan det skal handle om i dag. HOP 15 fra Port Brewing i San Marcos, California - en halv times fra San Diego.

HOP 15 blev egentlig brygget første gang i 2002, i anledning af Pizza Ports 15 års fødselsdag. Det var fra starten intentionen at gøre lidt ekstra ud af dette festbryg, og helst særligt der går op i tallet 15. Det ønske imødekom man ved hvert 15. minut at smide humle i brygget, og det blev man ved med til man havde smidt 15 forskellige humler i. Det burde være overflødigt at nævne, at resultatet er en ekstremt humlet øl. For humlet til bare at blive kaldt for IPA, og derfor stiller HOP 15 op i køen af IIPA'er.

HOP 15 er ærkeamerikansk, og kunne med fordel tjene som et skoleeksempel på, hvad der er sket på den Californiske ølscene. De er gået amok i humle. De er vilde med disse kæmpestore IPA'er, og de har været det længe, de har optimeret og forfinet så meget, at man efterhånden kan snakke meningsfuldt om genren De Californiske IPA'er.

Jeg ved ikke om man kan smage de 15 forskellige humler, men man kan bestemt smage at der er latterligt meget humle i en HOP 15. Den har verdens længste eftersmag. Den har stort set alle de humletoner og nuancer man kan komme i tanke om. Cascade og Amarillo duft, rape og citrus som Simcoe og Chinooks vedvarende bitterehed i eftersmag. Det er en helt fantastisk øl. Den vil meget, den er bestemt ambitiøs, men hvis du er til humle, og hvis du ikke er bange for meget af det, så er HOP15 helt sikkert noget for dig.

HOP 15 er en del af en øl- tsunami der har ramt KIHOSKH. Afsenderen er Drikkeriget, og dens overvældende omfang har ført til, at vittige hoveder nu kalder dem Drukneriget. Takket være Drikkeriget er der ankommet så mange amerikanske øllækkerier til KIHOSKH, at langt størstedelen af dem stadig står i kælderen og venter på at der skal blive plads til dem oppe i butikken. Det er vist det man kalde et luksusproblem. Så kom ned i KIHOSKH, vi har så meget lækkert øl på hylderne at du ikke vil tro dine egne øjne.

Port Brewing

2008-12-15T04:54:00.000-08:00

I 1992 var det sin sag at skaffe lokalt og frisk brygget øl i San Diego. Så Vince og Gina Marsaglia tog sagen i egne hænder, og begyndte at begyndte brygge deres egen øl. De blev de så vilde med at de snart bryggede mere end de selv kunne drikke. Det var deres venner nu godt tilfredse, men i oktober 1992 køber de et større bryganlæg og i starten af 1993 kan Vince og Gina Marsaglia stolt servere deres eget øl i deres spisested Solana Beach.
Succesen er enorm, og efterspørgslen endnu større. Og selv om de investerer i større og flere anlæg, så kan de ikke producere så meget øl, at det kan sælges uden for restauranten. Et mindre bryggeri etableres, men det viser sig også at have svært ved at følge med, så den 5. maj 2006 etableres Port Brewing. For nu skal det sgu være.
Det er overflødigt at sige at historien gentager sig. I dag er Port Brewing nærmest umuligt at skaffe uden for Californien, men meget mere om hvordan det så er havnet på hylderne i KIHOSKH senere. Nu skal det først handle om øllet.
Port Brewing har brygget en Santas Little Helper 2008. altså en øl der har fuldstændig samme navn som Danmarks bedste jule øl fra Mikkeller, der i øvrigt kan ses under menupunktet ’Vi anbefaler’ på kihoskh.dk. Men modsat Mikkellers belgiskinspireret juleøl, så har Port Brewing valgt at lave en Stout, en Imperial Stout, og de mener det der med Imperial. Det her er virkelig kradse sager. Lad mig sige det lige ud: jeg måtte tjekke etiketten en ekstra gang for lige at sikre mig at der ikke stod Satans Little Helper. For denne kraftkarl befinder sig et godt stykke inde på den mørke side. Den er helt tør, ingen sødme, til gengæld dufter den af brændt chokolade og kulsort malt. Og den er kulsort, med en meget sparsom skumkrone. Og så er der smagen. Den smager af sort. Det er ikke røget og giver derfor ikke de sædvanlige tjærer associationer - den er bare sort. Brændt måske, men i hvert fald sort. I munden åbner den for humle og sprit og en eftersmag af kaffe, lakrids og kakao der aldrig holder op. Det her er virkelig en kompleks øl, det er alt andet end en nybegynder bællebajer. Men sidder du og vil udfordres, og er du bange for at dine smagsløg bliver lidt slappe af al den brune sovs og sød konfekt, så ret op på sagerne med en Santas Little Helper fra Port Brewing. Det er stærke sager.
Nå men nu tilbage til hvordan denne sjældne, og meget efterspurgte øl er havnet lige her på Vesterbro. Det er den takket være Drikkeriget. En nystartet importvirksomhed hvis eneste mission her i verden er, at hive alt det lækre amerikanske øl hjem, du slet ikke vidste du var afhængig af. Men hvem er de så disse Drikkeriget? Om sig selv siger de følgende:

Bag Drikkeriget står to af Danmarks mest velbevandrede øl-ildsjæle, som tilsammen udgør en konstellation af entusiasme, iderigdom og viden. De 3 vigtigste ingredienser i det nye øl-rige.

Entusiastiske ildsjæle, og det må man sige om dem. Jeg har ved flere lejligheder mødt dem, og de er ikke bare entusiastiske, man fristes til at sige at de er som besatte. Af øl vel at mærke. De snakker hele tiden om øl, de diskuterer hele tiden øl, de drikker hele tiden øl. Og fordi det er det de gør hver dag og hele tiden, så har de med tiden uviklet nogle af de særheder man ellers mest finde hos gamle ægtepar. Når den ene blive sur over noget, og et gør han hele tiden, så kan den anden opmuntrende fortælle ham, at han egentlig er meget sød på sin egen sure måde. Og jeg har set dem diskutere i timer om en humle duftede mest af grape eller af rød grape, og det skænderi endte med at den ene blev så ophidset at han slog i bordet med sådanne en kraft at han slap en vind, hvilket straks affødte en ny diskussion om, hvorvidt den duftede mest af kål eller tang. Og sådan er det vist hele tiden med dem. Men vi andre, vi kan heldigvis nøjes med at nyde al det gode øl som Drikkeriget hiver hjem, ind i mellem deres skænderier. Rygtet vil vide, at der er en masse lækkerier fra Drikkeriget på vej til KIHOSKH. Så snart det kommer op på hylderne kan du læse alt om det lige her på KIHOSKH.dk

Green Flash Brewing Co

2008-12-15T04:47:00.000-08:00

Green Flash Brewing Co. Har sit navn efter naturfænomenet Green Flash der, på bryggeriets hjemmeside, beskrives som et ganske særligt grønt lyst, der i meget sjældne tilfælde opstår og forsvinde netop i det sekund solen forsvinder ned i horisonten. Det er kun de allerheldigste der kommer til at se et Green Flash i deres liv, men efter sigende skulle synet være så smukt at det brænder sig fast på nethinden, og der bliver det så siddende til den dag man lukker øjnene for sidste gang.
Det lyder måske lidt voldsomt og er egentligt en smule svulstigt i danske øre, men prøv at se bort fra det alt sammen. Glem alt om grønt lys og ret fokus ind på øllet.
På Green Flash Brewing brygger de intet mindre end fantastisk øl. Det er typisk amerikansk. Det er store armbevægelser. Det er verdensklasse.
En ting er at proppe øl til randen med humle, men noget ganske andet er det at få smagen til at balancere og fremstå harmonisk. Det er lige netop her at Green Flash viser sin styrke. For godt nok er det vandvittigt vildt og meget humlet øl de brygger, men der er gjort med stil, beherskelse og kendskab til smagsnuancer og virkemidler.
I går testede jeg en Stout fra Green Flash. Og efter 66 cl af denne mastodont må jeg med skam meddele at jeg var mæt. Hverken fuld eller træt eller uoplagt eller noget som helst andet, jeg var bare mæt. Der er så meget smag og duft i hver eneste tår, at den mætter før den beruser.
Ud over denne latterligt lækre stout er der også kommet en Hop Head Red Ale og en IPA hjem fra Green Flash. Så det er bare af sted, ned til KIHOSKH, der er masser af amerikanske lækkerier og guf fra Green Flash på hylderne.
Som en allersidste læserservice kan jeg lige oplyse, at Keld gemmer nogle ganske få flasker Barley Wine fra Green Flash nede i kælderen. Han vil ikke stille dem op i butikken, jeg tror han har tænkt sig at drikke dem alle sammen selv, men hvis du presser ham lidt, og hvis han er i godt humør, så er jeg sikker på at du godt kan få lov til at købe en enkelt af dem.

Simcoe Single Hop IPA fra Mikkeller

2008-12-01T05:35:00.000-08:00

Mikkeller er et bryggeri i konstant udvikling. Den altid innovative og nyskabende Mikkel Borg Bjergsø hviler ikke på succesen. Tværtimod. Nu er der igen nyheder fra Mikkeller.
Simcoe Single Hop IPA hedder den første Single Hop IPA fra Mikkeller. Single Hop IPA er, som navnet mere end antyder, en IPA hvor der kun er brugt én humle type, i dette tilfælde den der hedder Simcoe.
Mange vil genkende smagen og duften af Simcoe, fra flere forskellige amerikanske øl. Simcoe har længe været, og er stadig, en af de mest benyttede humler på mange amerikanske mikrobryggerier. Og det er der op til flere gode grunde til. Simcoe har en markant bitterhed og en frisk duft af citrus og enebær. Både smag og duft af Simcoe passer perfekt til denne lette IPA.
Lige nu er Mikkellers Simcoe Single Hop IPA helt frisk i både smag og duft. Dette er ikke en øl der vinder ved at blive lageret, den skal drikkes her og nu. Knald frisk og bitter og lækkert letløbende som den er lige nu og her. Der er ingen tid at spilde, af sted med dig, ned i KIHOSKH efter denne den friskeste af alle de friske øl fra Mikkeller.

Ps. Et lille løst rygte, der er helt eksklusivt og kun forbeholdt læserne af denne blog siger, at den næste Single Hop IPA fra Mikkeller bliver en Warrior Single Hop IPA. Det er som sagt kun et rygte, men så snart jeg ved om der er hold i rygterne kan du se det lige her på kihoskh.dk.

Ny Zappa-øl

2008-12-01T05:31:00.000-08:00

Så er julen kommet til KIHOSKH. En sand gaveregn, en øltsunami eller i hvert fald en ordentlig omgang lækkert øl er ankommet til KIHOSKH.
I dag skal det handle om en ny Zappa-øl fra Lagunitas. Denne gang er det coveret fra Frank Zappas ’We are Only in it for the Money’ fra 1968 der pryder etiketten. Hvis du har glemt hvordan det cover ser ud, så tænk på coveret fra den legendariske St.Peppers lonely heart club band. Tidlige har Lagunitsa Zappa-bryg været strong ale, pale ale men denne gang er det en belgisk triple ale de har brygget.
Men som altid med Lagunitas, kan man diskutere hvorvidt de i det hele taget forholder sig til en bestemt genre. Lagunitas er et hippie-bryggeri fra Californien, og hvis man er en rigtig hippie så forholder man sig ganske afslappet til regler, konventioner og traditioner. Be cool man – be cool som de gamle hippier sagde i Fan Francisco, og som man tydeligvis stadig siger det på Lagunitas. Havde det ikke været for den tørre fornemmelse denne Zappa-øl har, så havde jeg aldrig skænket Belgien en tanke. Til gengæld er der ikke sparet på hverken humle eller sukker. Det er en tung ale med en smuk ravfarve og en meget kraftig og typisk amerikansk smag. Hvis du har smagt de tidligere Zappa-øl ved du lige præcis hvilken smag jeg refererer til hewr. Hvis du derimod endnu ikke har stiftet bekendtskab med Lagunitas, så se at få det gjort. Ikke nok med at det er fantastisk øl, det fås også til en fantastisk pris. 45 kr. for 66 cl vild amerikansk ale. Det kan ikke gøres billigere end det vi gøre det i KIHOSKH.

Xbeeriment

2008-11-20T01:53:00.000-08:00

Jeg er ofte blevet kritiseret for at skrive om de samme bryggerier igen og igen. Det er måske sandt, og hvis det er, så er forklaringen følgende: Jeg har fra starten besluttet mig for, at hvis jeg virkelig ikke kunne finde noget pænt at sige om en øl eller et bryggeri, så vælger jeg at holde min kæft.
Ud fra det princip er der helt af sig selv sket det, at et bryggeri som Mikkeller er blevet nævnt et utal af gange, mens eksistensen af Kongens Bryghus fortsat vil blive forbigået i absolut tavshed. Sådan har det været i de halvanden år bloggen på KIHOSKH har været aktiv, og sådan vil det være fremover.

I dag kommer det til at handle om noget så sjældent som et helt nyt dansk bryggeri. Bryggeriet hedder Xbeeriment

Xbeeriment har tidligere brygget en Saison, men denne gang har de lavet en Quadrupel. Det lyder alt sammen meget belgisk, og det er lige hvad det er. Quadrupel er betegnelsen for en stærk, mørk belgisk øltype. Men Xbeeriment har ikke bare brygget en Quadrupel man lige så godt kunne have indkøbt fra Belgien - de har derimod brygge en Quadrupel med et tvist. Resultatet er en tør og fyldig og yderst vellykket vinterøl på 11% alkohol.

Hverken Saison eller Quadrupel hører til blandt de mest udbredte øltyper på det brede danske supermarkedssortiment. Og det er netop Xbeeriments lyst til at gå nye veje der er medvirkende til, at dette nye bryggeri har indtaget en ganske særlig plads i undertegnedes fedtede ølbog. Det - og så selvfølgelig det faktum, at Xbeerimentets øl er af sjælden høj kvalitet. Der er ikke antydning af ubalance, fejl eller andre ubehagelige overraskelser på spil her.

Spændende og nyskabende danskproducerede øl af høj kvalitet er desværre ikke hverdagskost, men når det en sjælden gang i mellem sker at et nyt og godt dansk bryggeri ser dagens lys, så vil vi godt være med til at slå et slag for dem her på KIHOSKH.
For en flad halvtredsser kan du hæve en Quadrupel fra Xbeeriment, lige nede i din helt egen KIHOSKH.
På billedet ses Thomas Hoelgaard, der driver og brygger Xbeeriment sammen med Anders Østergaard. Og i den brune T-shirt ses Jannik Sahlholdt, en mand der har drukket flere bajere end de fleste har spist ærter.

KIHOSKH på Facebook.com

2008-10-28T06:34:00.000-07:00

Så skete det endelig. KIHOSKH fik sin eget lille klub på Facebook.com. Og i løbet af de sidste par døgn er den vokset med lynets hast. Det er som om alle vil vise deres støtte til verdens bedste kiosk, KIHOSKH. Men selv om medlemmerne strømmer til, så mangler vi stadig at se et par af de helt centrale KIHOSKH-tosser på medlemslisten.
For hvor er indehaveren af konto nummer 1? gode gamle Ole Sprogø. Manden der havde lige så mange penge i sin pung som han havde tænder i munden. Manden der 14 dage efter hans sagsbehandler havde udstyret ham med et lækkert gebis, tabte det i et slag billard på Café 33. Eller hvad med Bibbi Blæs, hvor er hun? Hun var jo damen der kunne suge en golfboldt gennem 100 meter knastør haveslange mens hun fløjtede din yndlingssag med næsen. Og hvor er Kaptajn Kæp, og hvad med… Ja jeg kunne blive ved. KIHOSKH har gennem tiderne haft så mange sjove, skæve og dejlige venner, kunder og gæster at man umuligt kan nævne dem alle sammen her.
Selv om vi kigger langt efter Bibbi og Ole, så lad os ikke kigge langt efter dig. Kom med i klub KIHOSKH på facebook allerede i dag.

Opdatering: her er en video fra Kent Knaldgo.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
kihoskh.dk

På kihoskh.dkfinder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

kihoskh.dk

Santas Little Helper fra Mikkeller

2008-10-24T11:00:00.000-07:00

Traditioner er en sørgelig undskyldning for at gentage dumheder. Sådan sagde Dan Turèll i et af sine lunefulde og mindre lyse øjeblikke. Og i denne mørke tid, hvor julen står for døren, er der vel næppe nogen der ikke straks gribes af den gode gamle og velkendte julestemning, når de hører ovenstående citat.

For julen er om noget en gentagelse af ritualer. Det er det samme mad, det samme træ, den samme oppyntning, og i det hele taget er julestemningen og julehyggen netop så stemningsfuld og hyggelig fordi den er så velkendt og tilbagevendende.

Vi fejre jule som vi har gjort det lige siden et barn blev født i Betlehem, eller i hvert fald fejre vi julen, ganske som vi plejer.

Selv om der er noget trygt og velkendt over julen, eller noget sørgeligt og dumt, hvis man mere tilslutter sig Turèlls synspunkt, så er der alligevel visse ting der ikke er helt som de plejer. De er visse juletraditioner der trods alt udvikler sig. Der findes faktisk juletraditioner der har haft held til at undgå julens konserverende effekt, trods sin tilbagevendende genkomst i den søde juletid. Et lysende eksempel på det, kan man finde i Santas Little Helper fra Mikkeller.

Hvert år forsøger Mikkeller at forbedre lidt på opskriften. I år er det primært på krydderierne der er blevet justeret. Mikkel fra Mikkeller fortalte mig, at kakao, og mængden af den, netop er dette års mest markante justering i op skriften. Kakao har en formidabel evne til at afrunde det samlede smagsindtryk. Man kan fristes til at sige, at kakaoen samler trådene i denne yderst komplekse belgisk inspirerede juleøl på 11% alkohol. Det er med andre ord en kraftig sag, og hvis der stadig er plads til at snakke om traditioner, så er en af dem som bekendt, at Mikkeller har tradition for, og en vis historie med, godt at ville rokke lidt ved vores forventninger og smagsoplevelser. Det lykkes bestemt Mikkeller med denne Santas Little Helper i 2008 versionen. Kompleks og kraftig, og alligevel behageligt og afrundet er de indtryk der står klarest efter et møde med Santas Little Helper. Han er som skabt til at tage favntag med den tunge og fede julemad, og med den mørke og klode tid.

Til alle dem der ikke kan vente på at det skal blive juleaften kan jeg oplyse, at Santas Little Helper 2008 findes lige inden for døren i din helt egen KIHOSKH.

Bommen & Granaten fra De Molen

2008-10-20T13:54:00.000-07:00

Fredag eftermiddag slog jeg lige et smut forbi KIHOSKH, jeg ville lige sikre mig at jeg havde smagt alle de lækkerier der måtte gemme sig på hylder og lager. Egentlig regnede jeg ikke med at finde noget, men når nu jeg var ankommet kunne jeg jo lige gensmage et par klassikere, tænkte jeg ved mig selv.

Men der - lige der midt i det hele på øverste hylde i en trækasse stod en Bommen & Granaten fra De Molen. Jeg havde ikke før set eller hørt om Bommen & Granaten, men De Molen er så absolut at finde på min top syv over bryggerier der aldrig skuffer. Jeg har før lovprist deres Rasputin på denne blog, og under den netop overståede European Beer Festival var jeg fast gæst ved De Molens stand. Jeg er med andre ord meget begejstret for De Molen, og jeg forstår fuldt ud at de er på alle ølnørders læber for tiden.
Jeg blev straks fristet af at købe en, men erfaring har lært mig, at man lige skal høre prisen før man handler øl i denne kaliber. 168 kr. for 75cl. hollandsk øl. Hmm, jeg går lige hjem og sover på det, tænkte jeg ved mig selv. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke få De Molen ud af hovedet. Jeg er sikker på at jeg lignede Anders And når han har en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. Skal, skal ikke. Jeg besluttede mig for at tjekke hvad der var blevet sagt om Bommen & Granaten på ratebeer.com. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at medmindre De Molen igen havde høstet topkarakterer, så ville jeg spendere mine 168 kr. et andet sted.

Som sagt så gjort. Bommen & Granaten fra De Molen var ikke blevet anmeldt mere end 8 gange, til gengæld havde den fået meget flotte ord med på vejen, og det vel at mærke af folk der tydeligvis ved hvad de snakker om. Mere skulle der ikke til at overbevise mig. På med skoene og ned i KIHOSKH efter hollandske lækkerier. Nu skulle det være.

For pokker en smag og en duft. Bommen & Granaten er Barley Wine de Luxe. Det er tyktflydende guddommelig nektar. Helt uden humlens bitterhed, næsten uden kulsyre, men til gengæld med en vidunderlig smag af orangeblomst og lynghonning. Med sine 15,5 % alkohol er det en kraftig sag, men det er denne Barley Wines blide fremtoning der overrasker mest. Bommen & Granaten er alt andet en bombe og granat, den er Barley Wine, der går helt nye veje samtidig med at den skriver sig ind i en lang og stolt tradition af Barley Wines.

Med Bommen & Granaten har De Molen endnu en gang bevist, at de hører til i den absolutte elite. Det her er toppen af poppen, og den slags er altid pengene værd.

Mikkeller, Mikkeller og Mikkeller

2008-10-20T13:52:00.000-07:00

Her på bloggen er vi totalt frie og uafhængige. Kihoskh.dk er ikke i lommen på noget bryggeri, nogen distributør eller importør for den sags skyld. Så hvis jeg er flinke og høflige skyldes det alene min gode opdragelse - og den bør ikke forveksles med forsøget på at lefle for nogen eller noget.

Men selv om der ikke er nogen eller noget der forhindre mig i at svine bryg og bryggerier til, så har jeg faktisk ikke rigtig lyst til det. Man bliver så pokkers mavesur af at brokke sig, og de af læserne der sidde og hungre efter sure opstød henvises til nationen! På Ekstra Bladets hjemmeside. Her på bloggen vil jeg hellere bruge krudtet på at snakke pænt om de gode øl, og fortrænge eksistensen af den dårlige. I dag er der tre gode ølnyeder på vej til KIHOSKH. Tre meget forskellige øl, fra det samme bryggeri.

Julen er lige om hjørnet, og med julen kommer en skov af julebryg. Der findes næppe et bryggeri der ikke laver en julebryg. Det betyder at der kommer så uendeligt mange julebryg på markedet inden for den næste måneds tid, at det kun er muligt at beskæftige sig med et lille udvalg af disse. Vi har som altid valgt at fokusere på de allerbedste..

Mikkeller har brygget videre på Santas Little Helper. Hvert år justeres opskriften en smule. Santas Littel Helper 2006 var fantastisk god, 2007 var uendelig god og 2008 er latterligt god. Al den sødme og varme og alle de top lækkert balancerede sukkernuancer du overhovedet kan komme i tanke om findes i denne julebryg, der igen i år med al sandsynlighed tager prisen som den smukkest indpakkede julebryg i kongeriget. Santas Little Helper 2008 er krydret med sød appelsinskal, korianderfrø kanel og kakao, den er humlet med nothern brewer, hallertauer, styrian goldings og simcoe, malten er pale, specia-B og chocolate. Disse ingredienser i selskab med vand, flækket hvede, mørk candi sirup, mørk cassonade, gær og Mikkellers totalt kompromisløse tilgang til det at brygge øl, har frembragt denne belgiske ale på 11% alkohol. Den er et lille julemirakel. Og det er øl som denne der berettiger julebryg som genre.

Julebryg i denne kaliber er dejligt, og jeg kan næsten ikke få nok af det, men når det alligevel en sjælden gang i mellem sker, at jeg synes jeg har fået mørke, tykke og tunge øl nok, så er der ikke noget så forfriskende som en IPA. Og den nye IPA fra Mikkeller er som skabt til netop det.

Single Hop Simcoe IPA er, som navnet antyder, brygget med kun en humletype nemlig Simcoe. Det er Mikkellers intention at der skal komme en helt serie af Single Hop IPA’er, og på den måde får man de bedste forudsætninger for at decifrere denne humletypes unikke smagsnuancer.

IPA i denne kaliber er dejligt, og jeg kan næsten ikke få nok af det, men når det alligevel en sjælden gang i mellem sker, at jeg synes jeg har fået humlet, gyldent og boblende øl nok, så er der ikke noget så forfriskende som en wit bier. Og den nye wit bier fra Mikkeller er som skabt til netop det.

Not just Another Wit er, som navnet antyder, meget mere end bare endnu en wit bier i rækken af Hoegaardenagtige belgiske hvedeøl. Som man har for vane på Mikkeller, så har også denne wit bier fået et skud humle så man skulle tro det var umuligt. Den smager af bananer, tørrede abrikoser, blomster og lynghonning og er uden tvivl damernes bedste ven.

Alle tre lækkerier rammer KIHOSKH den 1. november, og da jeg, som sagt indledningsvis, ikke er i lommen på nogen, så kan du roligt tro mig når jeg nu siger, at det er værd at vente på.

Mikkellers Its Alight i KIHOSKH

2008-10-20T13:46:00.000-07:00

I dag kl. 15.32 kørte en sølvgrå Folkevogn op foran KIHOSKH. Bagsmækken blev åbnet af en mand med hængerøv, sort T-shirt, skæg og tre års permanent stress i hele ansigtet. Det er bryggeren der står for leveringen i dag. Tempoet er højt, øjnene er trætte, men øllet, det øl som det hele handler om, det er i de papkasser han hastigt slæber ind i KIHOSKH. Mine damer og herre, i dag ankom Mikkellers Its Alight!
De trofaste læsere af denne blog vil begge to vide, at undertegnede tidligere har udtalt, at han hellere vil ses med en sort mands pik i munden, end med en Tuborg Lite i hånden. Og nu sidder de måske og undre sig over, hvorfor jeg pludselig tager mod denne Light-øl med kyshånd, når nu alle andre Light produkter bliver svinet til på det groveste. Lad mig sige det med det samme, Mikkellers Its Alight! Er IKKE en Light-øl. Its Alight! er en alkohol-let og bællevenlig version af Mikkellers Its Alive! Its Alight! er en saison, Its Alive er en tørstslukker i verdensklasse. Og med sin syrlighed er den som skabt til de varme sommerdage, men hvem kan vente på dem? Som sin storebror Its Alive, er Its Alight! også levende. Der er brettanomyces, tør humle, friskhed, solskin og noget landligt og idyllisk i hver eneste slurk af denne letløbende lækkerbisken.

KIHOSKH på European Beer Festival

2008-10-20T13:43:00.000-07:00

Her kan du se et sammendrag af højdepunkterne fra dette års European Beer Festival. Tonen på videoen kan forekomme hård, den er alt andet end kærlig men til gengæld ærlig. Det er ikke sådan at vi kalder en spade for en spade, men dårligt øl, irriterende mennesker og parfumeindsmurte møgfinker må regne med at få ren besked.
Festivalen er bestemt blevet meget bedre efter den er flyttet fra Valby til Carlsbergs gamle grund i Kongens Enghave. Men den er dog ikke blevet bedre end at den stadig kan få et par drøje hug for sine fodfejl. Det samme kan publikum, selv om det glædeligt kan konstateres at de allerværste bodegabumser og drukkenbolte i badesandaler, fritids-sæt, ølvom og sløret blik valgte at blive væk i år er det jo ikke det samme som at sige, at man ikke længere løber ind i fulde fjolser på en ølfestival, for det gør man bestemt.
Nu skal det jo heller ikke lyde som om videoen gemmer på et 7 minutters surt opstød. Jeg tror faktisk den værste galle og gas er gået af ballonen.
Rigtig god fornøjelse.

Barley Wine på Nørrebro

2008-09-09T03:08:00.000-07:00

Torsdag den 11. september er der et præ European Beer Festival arrangement på Nørrebro Bryghus. Selv taler de om det som en fødselsdagsfest. Bryghuset fylder 5 år. Der bliver i den forbindelse lidt jazz. Saxofonisten Michael Blicher der kommer og trutter. Han spiller efter signe alt fra Stan Getz til James Brown, men lad nu det ligge. Det virkelig vigtige er som altid - øllet.
Mikkel fra Mikkeller har brygget en vandvittig lækker Barley Wine på bryghusets anlæg. Og det er først og fremmest den der er den egentlige grund til, at du skal cykle til Nørrebro.
I sidste uge var jeg forbi bryghuset. På daværende tidspunkt lå en del af brygget på ståltank, en del lå på et gammelt vinfad, og den sidste del lå på et portvinsfad der var så gammelt, at der gik rygter om, at den portvin man drak til Tollundmandens konfirmation har ligget på selv samme fad. Det ældgamle fad tilførte den tykke, søde og kraftigt humlede Barley Wine en helt fantastisk farve og smag.
Det er planen at Barley Winen skal blandes på forskellige måder, så der opstår ikke mindre end fem forskellige varianter af dette gudebryg.
En bedre optakt til European Beer Festival kan man næppe tænke sig.
På billedet ses det urgamle portvinsfad, fotografen Pelle Rink og bryggeren selv.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk

På Kihoskh.dk

finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Jolly Pumpkin

2008-08-29T01:04:00.000-07:00

Det er ikke alle de nye øl der ankommer til KIHOSKH der får en anmeldelse med på vejen. Det er der to forklaringer på, for det første ville det blive alt for omfattende for mig, og alt for trættende for jer. Og for det andet er der mange af de nye øl der ankommer til KIHOSKH, der ligner noget der er på hylderne i forvejen. Ikke et eneste dårligt ord om dem, men ud fra princippet om at hvis ikke man kan sige noget nyt, så kan man med fordel holde kæft, vælger vi i disse sager, at holde før omtalte kæft lukket.

Og så sker der på den anden side med jævne mellemrum heldigvis også det, at der ankommer øl til KIHOSKH der er så specielt, særligt, sjældent, underligt eller nyskabende, at vi føler os nødsaget til at give det spalteplads her på bloggen. Igen i dag kommer det til at handle om en af disse helt særlige øl. Vi er nemlig kommet i besiddelse af et ganske lille parti øl, der ikke ligner noget vi har set før.

Jolly Pumpkin hedder bryggeriet, E. S. Bam, Hoppy Farmhohus Ale hedder den variant jeg har valgt at teste i dag. Og lad mig sige det med det samme, jeg er mistroisk af natur. Så når jeg støder på et bryggeri der kalde sig ’Det muntre Græskar’ der brygger noget de kalder for humlet bondegårds-ale, så bliver min mistro ikke mindre. Alle mine alarmklokker kimer. Optændt af mistro tjekke jeg Jolly Pumpkins hjemmeside, for flere informationer, før selve testsmagningen.

På hjemmesiden er man ikke ked af det. Der bruges meget plads på at fortælle om de råvarer der indgår i brygningen, og selve brygprocessen bliver ligeledes detaljeret beskrevet. Øllet gærer i åbne kar, det modnes i egetræstønder, og gær tilsættes før flasken forsegles. Jolly Pumpkin benytter sig udelukkende af en helt traditionel og gammeldags bryggemetode. Og råvarerne de anvender, er ligeledes helt naturlige. Ingen kemi, ingen hokuspokus. Eller som de selv udtrykker det et sted på deres hjemmeside:” Everything in all our beers comes from the earth”. Men der skal sgu mere end et par hippie-floskler og et aftenskolekursus med titlen ’Mother Nature loves you’ til at imponere mig. Jeg lukker ned for Jolly Pumpkins hjemmeside, researchen er gjort, jeg bliver ikke hverken klogere eller mindre mistroisk af at surfe.

Nu må hippiesnak og åben gæring og træfade og naturlige ingredienser og Mother Nature og alle hendes billige bejlere lige lukke røven for et øjeblik. Ikke mere snak - nu skal øllet smages.

Øllet er gyldent, ravfarvet og forsynes med en stor smuk hvis og helt tæt skumkrone. Jeg sænker paraderne, sådan skal et glas grumset gylden ale se ud. Duften er syrlig, og humlet. Korn, kælder og et stænk lambic rammer min fedtede tud. Slet ikke dårligt hører jeg mig selv sige. Og så er der smagen. Velafbalanceret og smukt proportioneret som en græsk Gud. Sublim balance. Ingen slinger i valsen. Tilsat et ordentligt skud Less is More. Jeg kan ikke huske hvornår nogen har gjort så stort indtryk, med så små armbevægelser og så lav alkoholprocent. Jolly Pumpkin er langt ud over det sædvanlige. Et must for enhver feinschmecker.

Tonys nekrolog, og en sang om Mikkeller

2008-08-26T02:22:00.000-07:00

En af kvarterets markante figurere, bluesmusikeren, Tony To-Finger er død, i alt for ung en alder. Vi er mange der vil komme til at savne Tony. Han var et kulørt indslag, han var en af gadens sidste gadedrenge. Tony var elsket af alle.

Tonys musik tog udgangspunkt i den amerikanske blues, og hans tekster kredsede om øl, kvarterets løse damer og livet i og omkring byens vandhuller.

Se Tonys nekrolog og hans sidste sang, på video, lige her:

Drikkeriget - og de nye frøer i mosen

2008-08-26T02:15:00.000-07:00

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg elsker mit job. Det er skønt at være ølanmelder her på kihoskh.dk. Og på en dag hvor der er kommet nye lækkerier hjem fra USA, elsker jeg det bestemt ikke mindre end jeg plejer.
Hoppin Frog er et lille mikrobryggeri i Ohio der kan sælge meget mere øl end de kan brygge. Der er kommet tre forskellige varianter hjem til KIHOSKH, en Oatmeal Imperial Stout, en Dobbel IPA, og noget de kalder Black & Tan. Det sidste dækker over en Stout og IPA der er blevet blandet sammen i forholdet 65% Stout og 35% IPA. Med andre ord, det bedste fra to verdner. For at være på den sikre side valgte jeg at teste deres Dobbelt IPA, det ved jeg i hvert fald at de kan finde ud af at brygge i det vilde vesten.
Og jeg skal ellers lige love for at Hoppin Frogs Dobbelt IPA er det rene gudedrik og nektar for alle humlehovederne. Super velafbalanceret lækkerheds IPA, men nosser så store at de umuligt kan sidde på den fjollede frø der pryder alle bryggeriets etiketter. Jeg tøver ikke med at kalde det verdensklasse. Rent faktisk blev jeg så overrasket over hvor god denne Dobbelt IPA var, at jeg så mig nødsaget til at gensmage den dagen efter – man kan aldrig være for sikker i sin sag når man går med tanker om at udråbe det til sommerens bedste IPA. Under gensmagningen var Dobbelt IPA’en i selskab med en af de før omtalte Black & Tan. Lad mig sige med det samme, ingen af dem skuffede, og Dobbelt IPA’en var mindst lige så lækker dagen efter. I aften tester jeg Hoppin Frogs Oatmeal Imperial Stout, det skulle undre meget om ikke også den lever op til de to andre frøer i mosen.
Hoppin Frog bliver importeret af en helt nystartet import-geschäft der kalder sig selv for Drikkeriget. Det opfindsomme navn dækker over to ølaber, Henrik Boes Brølling og Jeppe Jarnit Bjergsø. Jeppe kender vi fra Ølbutikken i Oehlenschlægersgade, hvor han mange år har stået og svinet sine ellers trofaste kunder til.
Drikkeriget er med andre ord ikke Hr. Hvemsomhelst og Mr. Nobody, og det skal blive meget spændende at se hvad de fremover vil hive hjem. Undertegnede vil i hvert fald holde et vågent øje med Drikkeriget. Tjek
Drikkerigets hjemmeside her, siden er intet indre end et must for de mange som elsker at scrolle horisontalt. Kom for KIHOSKH, vi holder frøerne kolde for dig.

Sommeren er forbi nu…

2008-08-26T01:43:00.000-07:00

Så er jeg tilbage og i gang igen efter sommerferien. Jeg indrømmer som den første, at sommeren her på hjemmesiden har været en stille omgang, men n skal jeg ellers lige love for at der er lige ved at komme anderledes godt gang i sagerne. Den store European Beer Festival er lige om hjørnet, det er som bekendt den 12. – 14. september på Carlsbergs gamle grund, at det går løs. Jeg har snakket med Mikkel fra Mikkeller her tidligere på dagen, og hvis der er andre bryggerier der har bare halvt så mange lækkerier med til festivalen so han har, så bliver det en vandvittig weekend. Mikkel har flere forskellige dansk producerede lambicer med. Det er så vidt jeg ved ikke sket før, at der er blevet produceret lamic af den vildgær der svæver rundt på Vesterbro. Et must for undertegnede. Der ud over byder Mikkeller på en mild udgave af It’s Alive, den kommer så vidt vides til at hedde It’s a Light, der er også præmie på en hvedeøl på 7% der har fået et ordentligt skud humle, en IPA brygget på kun én slags humle, og en masse andre ting som jeg desværre ikke kan huske på stående fod. Men alt sammen kan man læse meget mere om her på bloggen i den allernærmeste fremtid.
Kom til European Beer Festival. Se programmet og festivalens hjemmeside her.
Husk at kig forbi KIHOSKH, vi har stadig en masse sommertilbud og endnu flere lækkerheds nyheder du ikke må gå glip af.
Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj af sted, tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med…
Så smukt som kun C.V. Jørgensen kan sige det, og så sandt som bare pokker. Men når melankolien og løvfaldet skal fordøjes og skylles ned er der masere af lækkert øl at gøre det med. KIHOSKH er din ven i nøden, vi byder på smertestillende tørstslukkere, du er velkommen - men eller uden efterårsblues.

Verdens bedste øl, og lidt feriepenge

2008-07-28T11:02:00.000-07:00

Det er efterhånden almindeligt kendt, at man som blogger kan tjene penge. Man indgår en aftale med en producent om, at visse produkter skal omtales positivt på ens blog, og så afregnes der efterfølgende. Det er den gode gamle reklame kamufleret som personlig, oprigtig og ægte begejstring.
På sider som Bloggerwave.com har man sat blogger/producent-relationen i system. På firmaets forside er der et rødt og et blåt tekstfelt. Det røde henvender sig til bloggerne, det blå til producenterne. I det røde kan man læse følgende:

Du kan skrive. Du kan underholde.
Tjen penge på at blogge!

Hvis du har en blog, har du ikke langt til klingende mønt. Hvordan? Helt enkelt. Vi har kunderne der gerne vil ha’ dig til at skrive om deres produkter eller service. Så det gør du på din blog. Og får penge for det!

Det er reklamesnak, der er til at forstå. Man gør, hvad man kan for at ramme bloggeren i øjenhøjde. Sætningerne er korte, sproget er uhøjtideligt med apostrof og udråbstegn i overskriften (!).
I det blå tekstfelt, altså det der henvender sig til producenterne, er den friske tone og udråbstegnet bevaret:

Du har produktet. Du har ydelsen.
Få bloggere som storytellers!

Kunne du tænke dig en hærskare af skribenter til at styrke virksomhedens salg og image? Til at udbrede dit budskab over nettet? Mød bloggerwave. Og et hav af skrivekloge bloggere

Jeg ved ikke, om der findes nogen virksomhed i verden, der ikke ville svare ja til alt i den ovenstående tekst, men jeg tvivler.

Efter at jeg har haft kendskab til Bloggerwave.com i ca. en uge knækkede jeg under presset. Nu vil jeg sgu ha fingre i nogle af de mange reklamekroner som virksomhederne ifølge Bloggerwave er villige til at kaste efter os bloggere. Jeg tilmeldte mig, og efter kun halvanden dag fik jeg min første opgave. Et mindre dansk bryggeri mente, at læserne af denne blog ville finde netop deres produkt meget interessant.
Bryggeriet bestilte en videopræsentation, og jeg besluttede at lave en top 5 over de bedste øl i verden. Førstepladsen går til det bryggeri, jeg har indgået en aftale med. Du kan se det færdige resultat her:

Sommerbjørnen

2008-07-24T03:21:00.000-07:00

Der er sommerferie, og der sker ikke en skid. Hverken på bryggerierne eller blandt ølnørderne. Det er det de kalde agurketid. Men hvad gør man så, når alting står stille og man godt vil fodre de ivrige kihoskhbloglæsere med spændende nyheder om øl? Pludselig er gode råd blevet dyre. Jeg valgte i min desperation at kigge i nogle af de retninger, jeg normalt ikke værdiger et blik. Det affødte flere spørgsmål end svar, og i det følgende vil jeg dele et af dem med dig.

Hvor i verden kan man sælge en særlig stærk Bjørne Bryg fra Harboe på 10% alkohol, emballeret i en to-liters plastflasker?

Nej – svaret er ikke Sverige. Der ville man kunne sælge en 3 punds økonomidåse groftskåret Skærgårdssnus, man ville kunne sælge håndskårne træfigurere hvis man påstår at selveste Emil fra Lønneberg har snittet dem, og man kan sælge enkeltbilletter til Helsingborg - Helsingør overfarten, men du kan ikke sælge en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Jönson.

Og nej – svaret er heller ikke Finland. Du kan sælge vores finske brødre og søstre vodka i dunke, du kan sælge dem springknive på tankstationerne, og det skulle efter signe være en ganske indbringende forretning, men de hopper ikke på en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Rakkolainen.

Norge siger du – nej, heller ikke i Norge. Der ville du kunne sælge en Trestjernet salami for 85 kr., du kan sælge en fjollet nationaldragt, ja du kan sågar sælge myseost og være rimeligt sikker på at køberen også æder skidtet, men glem alt om at afsæt en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Fleksnes.

Det rigtige svar er derimod Estland. I Estland betragtes Bjørne Bryg som en delikatesse. Man drikker Bjørne Bryg når der er særlige anledninger. Så når papa kommer hjem efter en lang dag på fabrikken, må den lokale slavevodka slukke hans tørst, men når der sker noget ud over det sædvanlige, når der er noget der skal fejres, så skal der Bjørn på bordet.

Som man kan se på dette link

Så sælge bjørnen både i en 4,9% udgave til junior, i en 8% udgave til konfirmanderne og i en 10% udgave til papa.

Her kan man se hvad der er blevet sagt
om Bjørnen på RateBeer.

Hvedegoop fra Three Floyds & Mikkeller

2008-07-15T11:44:00.000-07:00

Jeg elsker mit job. Men selv om jobbet som ølanmelder og webmaster på kihoskh.dk nok er det sjoveste jeg kan foretage mig med tøj på, betyder det ikke, at alle dage er lige sjove. Der er dage hvor kulsyren slår mig ud, der er dage hvor alkoholen slår mig ud, der er dage hvor jeg slår mig selv ud og der er dage hvor andre burde have slået mig ud. Men som regel, i det store hele og det lange løb kan jeg uden tøven sige: jeg elsker mit job.
Men i dag elsker jeg det særligt meget. I dag er der nemlig sket det, at Hvedegoope fra Mikkeller & Three Floyds er ankommet til KIHOSKH. Den står nu på ærespladsen, i øjnehøjde, lige inde for døren. Den ser fantastisk godt ud, faktisk ser den bedre ud end forventet, og forventningerne har ellers været høje.

Hvedegoope er en såkaldt Wheat Wine, frit oversat til hvede-vin. Med en alkoholprocent på 10,4 %, og hvedemalt i brygget er det jo et nærliggende navn. Hvis du ikke har høre om Wheatwine før, så er der ikke noget at sige til det. Det er stort set kun amerikanerne der brygger den, og de fleste steder beskrives den som en Barley Wineagtig ale, med helt op til 50% hvedemalt. Her ses en liste over forskellige Wheatwine på ratingsiden BeerAdvocate.com.

Mikkeller er kendt af alle der fra tid til anden kommer forbi denne side. Og det er altså ikke uden grund at vi tildeler Mikkeller suverænt mest spalteplads her på kihoskh.dk. Mikkeller tilhører den absolutte elite, på ikke bare den danske, men også på den internationale ølscene.

Skulle man lave en top 5 over de mest interessante, eksperimenterende og innovative amerikanske bryggerier, så ville Three Floyds med sikkerhed være at finde på den liste. Så I kan nok regne ud at når nomaden Mikkeller tager damperen over Atlanten for at brygge en Wheatwine med et af de vildeste amerikanske bryggerier, så er der ikke et eneste øje tørt i denne ølskribents hjem. Og noget tyder på at jeg bestemt ikke er den eneste der har det på den måde.

Da Hvedegoop bliver sat til salg i USA, skete det fra Three Floyds Brew Pub. Der mødte uendeligt mange amerikanske ølnørder op, og selv om bryggeriet kun ville sælge to Hvedegoop per person, så tog det alligevelk kun tre timer, så måtte de melde alt udsolgt.
Resultatet af den enorme efterspørgelse og det relativt lille udbud blev, at man kort tid efter ser Hvedegoop dukke op på auktionssiden e-Bay.com til 500$ stykket. Den aftale Mikkeller havde indgået med Three Floyds var, at Mikkeller tog sin andel af brygget med hjem til Danmark. Det er denne andel af dette ekstremt efterspurgte Wheatwine der nu er havnet på hylderne i KIHOSKH.

Du skal dog slippe meget billigere end de stakkels amerikanere der må betale 500$ for en Hvedegoop. Med 145 gode danske stærkt beskattede kroner på lommen, kan du erhverve dit helt eget eksemplar, i din helt egen KIHOSKH. Tro mig – du har aldrig nogensinde før smagt noget, der bare minder lidt om Hvedegoop.

Hvedegoop har den smukkeste rødlige farve, det fineste gullige skum og den mest fantastiske humlesmag. Hvedemalten er medvirkende til, at denne kraftkarl på mere end 10% alkohol fremstår utroligt let. Det er et rigtigt bællebæst.

Hvis jeg kun måtte drikke én eneste øl i mit liv, så skulle det være en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte få én eneste tatovering, så skulle det være etiketten fra en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte pege på én eneste øl som min yndlingsøl, så ville jeg vælge Hvedegoop.

Hvedegoop er en once in a lifetime oplevelse, som det hedder på dansk. Der er et ganske lille antal af dem i landet, og når de er væk, så er Hvedegoop væk og forsvundet for altid. Selv om Mikkel igen drog til Three Floyds i Hammond, Indiana, USA, så ville det ikke være muligt at genskabe dette bryg.

For under selve brygningen skete der nemlig et sammentræf af flere begivenheder der er umulige at gentage. Pludselig besatte djævlen Mikkel. Djævlen overtog simpelthen hans krop. Med alle de velkendte og sikre tegn på besættelse til følge. Røde øjne, horn i panden, tungetale, erigeret kønsorgan mm. Og i denne tilstand vendte han sig pludselig om, og smed det sidste glas Barrel Aged Dark Lord der findes i verden, direkte ned i brygkaret. Heldigvis blev sceneriet foreviget, billeder af den besatte brygger og af den rockertatovering der var udkast til Hvedegoops etikette, samt den endelige etikette i høj opløsning kan ses lige her, på Mikkels egen blog.

Etiketten er delt i en dansk og en amerikansk side. I den danske står der ’øl’ på det sted hvor der på den amerikanske side står ’ale’. På den danske side står der ’hvede’ mens der på den amerikanske står ’goop’ Grunden til at der står 76 på det amerikanske flag er en lille påmindelse om, at Thomas Jefferson den 4. juli 1776 erklærede USA for uafhængigt. Forklaringen på at der står 69 i Dannebrog ligger begravet i ruinerne på Jagtvej.

Jeg fandt denne video på youtube.com. Nogle freaks er til Dark Lord day på Three Floyds. En årligt tilbagevendende begivenhed hvor man står i kø i 100 år, for at få lov til at købe en kasse Dark Lord Imperial Stout. Men som noget særligt kunne de første heldige også få lov til at købe to Hvedegoop per mand. Selv om lyden er dårlig, så er det dog muligt at høre, og værd at bemærke, hvor hårdt det lyder når man siger Mikkeller på amerikansk.

De Molen

2008-07-08T11:49:00.000-07:00

De molen er hollandsk og betyder møllen. Og hollænderne er tossede med møller. Det er de, og det er ikke endnu en lummer fordom. For dem er der nemlig nok af i verden. Tænk bare på fordommen om finnernes lyst til at gå i sauna og drikke vodka. Eller den grumme generalisering om svenskerne, der ofte beskrives som en nation af snusgnasker der kun venter på at komme til København for at overbrække alle større offentlige pladser og råbe ’fnask’ efter din kæreste. Og vi kan ligeledes føje den stygge generalisering og påstand om at herboende grønlændere drikker mere end gennemsnitsdanskeren af banen først som sidst. Fordømmende fordomme alle som en - fra ende til anden.
Det høje antal af sejlivede fordomme der er i omløb, er et vidnesbyrd om fordommens udbredelse. Det er jeg alt sammen opmærksom på. Men når det er sagt, så er det altså ingen fordom at hollændere er vilde med møller. Og nu da du ved at ’de molen’ betyder møllen på hollandsk, kan du jo selv få syn for sagen. Prøv at google ’de molen’, eller endnu værre, prøv at søg efter videoer der indeholder ordet ’de molen’ på youtube.com. Du får flere tusinder hits. Der er nemlig ikke noget unormalt i at hollænderfar står tidligt op søndag morgen, spænder træskoene på, vader gennem tulipanmark efter tulipanmark for at komme til den nærmeste mølle. Og her står han så som paralyseret ved synet af de roterende møllevinger, mens hans videokamera snurre og optager time efter time af de møllefilm, der senere havner på youtube.com. Hollænderne elsker møller. De kan ikke få mølle nok. Og det er, modsat den om finnen, svensken og grønlænderen, absolut ingen fordom.

I Holland hører man tit, især ældre hollændere bruge vendingen: ’van der molen wil ich whonen’, der frit oversat betyder ’man skulle nu være et heldigt blomsterløg og bo i en mølle’. Og det er lige nøjagtigt hvad bryggeriet De Molen gør.

Alle hollandske bryggerier er misundelige på De Molen. For ikke nok med at deres øl er noget af det mest eftertragtede i Holland, De Molen er også et af de få hollandske micro-bryggerier der kan sende deres bryg ud af landet. Det er en forsvindende lille produktion der er på De Molen, og det er derfor selvsagt en endnu mindre der går til eksport.

I KIHOSKH opsnappede vi rygtet om, at en af landets førende specialimportører var kommet i besiddelse af et mindre parti lækkerier fra De Molen. Til at begynde med ignorerede han desværre vores henvendelser, men da vores tæskehold havde aflagt ham et par besøg på privatadressen, blev han pludselig til at snakke med. Vi fik øl fra De Molen, han fik sine børn at se igen, og på den måde betragtet, kan man vist roligt snakke om en win win situation. Alle var glade.

Og det har du bestemt også grund til at være, for De Molen er øl langt ud over det sædvanlige. Det er meget sjældent at vi får noget hjem der er af så svimlende høj kvalitet som De Molens produkter. Hvis jeg med al min snak om møller har sat min troværdighed over styr, så er det fair nok, men se så hvad man siger om De Molens produkter på den internationale ratingside RateBeer.com. Eller se hvad de siger om De Molens Rasputin Imperial Stout samme sted. Eller som sidste mulighed, se hvad undertegnede siger om denne fuldblods Stout lige her på kihoskh.dk.

Vi har kun et ganske få af disse hollandske lækkerier på lager, og i dag giver det helt ny og dybere mening at sige, at vi sælger det hele efter princippet første til mølle.

Ølfabrikken

2008-07-07T06:08:00.000-07:00

De første øl fra Ølfabrikken ramte gaderne i januar 2005. Samme år, blev det den gang lille innovative og meget eksperimenterende bryggeri i Tisvildeleje, kåret som årets bryggeri i Danmark. Og en bedre start kan man næppe tænke sig.
Ølnørder landet over glædede sig over den konstante strøm af spændende og eksperimenterende bryg der flød i en jævn strøm fra Ølfabrikken. I de første måneder af 2007 var det dog som om Ølfabrikken var ved at save den gren over de selv sad på. De bryggede efterhånden så mange forskellige øl, at det var som om de ikke rigtig formåede at komme i dybden med alle deres produkter. Det var som om man på Ølfabrikken havde flyttet fokus fra kvalitet til diversitet.
Man kan sige meget om den danske ølscene, men blandt hard core ølnørder gives der ikke ved dørene. Hvis der kommer et uinteressant eller halvdårligt bryg, må bryggeriet håbe på, men aldrig regne med, nørdernes tilgivelse. Anden tredje eller fjerde gang tommefingeren vendes ned af, er løbet kørt. Man må ikke tirre en ølhund og man skal bestemt ikke regne med dens tilgivelse. Ølfabrikken faldt efter manges mening af på den. Deres navn blev markant svækket, og da alle mente at det ikke kunne blive værre, blev det det alligevel, man rykkede nemlig produktionen fra Tisvildeleje til Gourmet Bryggeriet i Roskilde. En stjerne brændte alt for hurtigt ud.
Denne ølhund vil dog hellere tilgive, end gå tørstig i seng. Så da jeg her den anden dag så en porter fra Ølfabrikken på dåse i min lokale Brugsen slog jeg til. Jeg har egentlig altid ment at netop porter, stout og ikke mindst kaffeporter er noget af det allerbedste der nogen sinde er kommet ud af Ølfabrikken. Så forventningerne var store da jeg kom hjem og skulle åbne min nyindkøbte dåseøl - en porter fra Ølfabrikken. Denne dejlige porter viser sig dog, at indeholde lidt mere kulsyre end jeg havde regnet med...

Se videoen herunder.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh

På kihoskh finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

kihoskh

Den gode, den onde og den grusomme

2008-06-30T04:56:00.000-07:00

Udgangspunktet for filosoffen Platons tænkning hviler på grundantagelsen: det gode er smukt, og det smukke er godt. Platon så altså en tæt sammenhæng mellem etik og æstetik. Sådan var det i de gode gamle dage, da Platon stod med sine filosofvenner og kiggede langt efter de unge olieindsmurte drenge på sportspladsen i Athen, og sådan er det den dag i dag, når grandvoksne mænd står og kigger langt efter det de nu kigger langt efter. Jeg tænker naturligvis hverken på hurtige biler eller smukke kvinder. Jeg tænker altid kun på øl. Det er de smukke øl der fanger vores opmærksomhed. Hvad der så betragtes som smukt er naturligvis forskelligt fra person til person, men at vi tiltrækkes af det smukke, står ikke til diskussion.
På billedet ses tre meget forskellige øl, de har dog det til fælles, at de er smukke. Og det ville sikkert fryde Platon at vide, at her 2500 år efter, og i dette konkrete tilfælde, er det smukke stadig det gode. Men ud over at være smukke og gode, så har de tre meget forskellige øl en sidste ting til fælles, de er nemlig alle tre sjældne. Og sjælden er tydeligvis det nye buzzword inden for øl.

Vi har i årevis set bryggerierne lave Seasonals, limit edition bryg, forskellige sæson- og engangsbryg osv. Og importørerne, de hunde, er vanen tro ikke sene til at lugte lunten. Så det øl de hiver hjem, er jo nærmest udsolgt før det kommer på hylderne. Og de er heller ikke sene til at fortælle os historier om hvor lille produktion et givent bryggeri har. Billeder af brykar der ikke meget større end et stort fingerbøl, er efterhånden hverdagskost på disse kanter.

Siden tidernes morgen, har sælger prøvet at bilde køber alt muligt ind. Det er der ikke noget nyt i. Alle mennesker bombarderes fra morgen til aften med reklameløgn og sælgerlatin, og det i en grad så den moderne forbruger efterhånden er blevet totalt resistente over for reklamestøj. Der er ingen normale mennesker der tror på at Ajax gør bare halvt så rent som tandpastasmilet på tv prøver at bilde dig ind. Alle ved deres fulde fem ved, at håret ikke kan optage vitaminer, men alligevel bliver Loreal ved med at sælge shampoo med pro vitamin B5 plus – plus party og rend mig i røven. Alle ved det er sælgersnak for døve øre. Jeg har personligt ikke troet på den slags siden jeg holdt op med at tro på julemanden. Men hvorfor er det så lige at tingene forholder sig markant anderledes når snakken falder på øl? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange her på det sidste. For jeg er nemlig lige blevet gjort opmærksom på, at jeg æder alle de bryggerskrøner om super-mini-mikro- seasonal og limit edition brygs produktioner jer kommer i nærheden af. Hver en bliver ædt råt, og mange af dem ender her på bloggen.

Nu da jeg har indrømmet at jeg ikke går af vejen for en god bryggerskrøne, kan vi vist uden yderligere forsinkelser gå direkte til sagen. I forhold til billedet vil jeg i det følende bevæge mig fra venstre mod højre.

Den lille frække helt ude til venstre er det sidste nye skud på Mikkeller-stammen. Det er opfølgeren til den hæderkronede Geer Geek Breakfast. Men med denne opfølger, er vi kravlet længer op af dagen, længere op i alkohol og et meget længere frem på smagsskalaen. Det er naturligvis den længe ventede Beer Geek Brunch. Jeg blogger om den her, man kan se hvad de mener om den på RateBeer.com lige her. Dens fulde navn er: Beer Geek Brunch One-for-One. Til dem der tror at den har fået efternavnet One-for-One fordi den er hældt på små flasker, og det derfor er en enmandsøl må tro om igen. For os der æder bryggerskrøner til morgenmad vil vide, at One-for-One henviser til at dette er batch nummer 141. Hvis jeg til en forandring skulle fatte mig i korthed, og derfor kun måtte sige et eneste ord om denne smukke Imperial Stout, så ville jeg vælge ordet GOD.

I midten ses Rasputin fra De Molen. Jeg blogger om den her, og jeg kan glæde alle interesserede med, at Rasputin og andre lækkerier fra De Molen ankommer til KIHOSKH i skrivende stund. Meget mere om dem senere. Jeg indrømmer at mit sidste indlæg om Rasputin fra De Molen blev skrevet mens jeg drak en Rasputin fra De Molen. Det er en kraftig sag på 10,7 % alkohol, den kommer i en 75 cl. flaske, og det har unægtelig påvirket selve indlægget en smule. Det beklager jeg. Hvis jeg kun må bruge et eneste ord om Rasputin fra De Molen, så vil jeg underhenvisning til hvordan jeg havde det dagen efter jeg havde drukket en af slagsen, vælge ordet OND.

Yderst til højre finder vi den sidste af de tre smukke og sjældne. Det er det meget populære amerikanske bryggeri Three Floyds og vores egen Københavnerkæledække, nomade-bryggeren Mikkeller, der er gået sammen om at bryggen en Wheat Wine. Den har den smukkeste røde farve, en alkoholprocent på 10,4 og en etikette der meste af alt ligner en rockertatovering. Men det er en lumsk fætter. Den er brygget på hvedemalt, og det gør den let som en sommerkjole, og den er humlet og velafbalanceret på en måde, så man uvilkårligt kommer til at drikke den meget hurtigere end man burde. Bryggerskrønerne fortæller, at den er set handlet på amerikansk e-Bay til 500 dollars $$$. Med den sortbørspris, og med den rockertatovering af en etikette, med de vilde mængder humle og alkohol er denne ale kandidaten der kan bære tilnavnet den GRUSOMME.

De tre smukke blev på den måde til den gode, den onde og den grusomme. Som en satanisk treenighed. Som en spaghetti western på flaske. Det er det ypperste. Det er toppen af poppen, det er gourmet- og gudedrik. Og det er som gode gamle Platon ganske rigtig påpegede, det gode i det smukke, og det smukke i det gode – og i den onde og i den grusomme kan vi passende tilføje.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh

På kihoskh
finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

kihoskh

Vibskovøllen – en frynsebeklædt frækkert

2008-06-20T03:40:00.000-07:00

Vi starter lige med et citat fra Politiken:

Henrik Vibskov har sammen med bryggeriet Mikkeller og grafikeren Andreas Emenius skabt den ultimative mode-øl. Fringe Project nr. 2, som øllen hedder, bliver solgt i Vibskovs og Ølbutikken i Kbh. Den koster 45 kr. og bliver kun lavet i 1000 eksemplarer, lidt samme princip, som Hr. Vibskovs tøj, det må ikke blive for udbredt, så mister det charmen.

Nu skal man jo ikke tro på alt man læser i avisen, og ovenstående er da også et udmærket eksempel på en avissandhed med modifikationer. For KIHOSKH sælger også denne ultra sjældne modeøl. Det er så rart at være smart, og hvis du skal til fest, hvis du skal imponere nogle af dine modebevidste designersmarte venner, hvis du skal score eller endnu bedre hvis du skal scores, så er der kun én øl der virker – og det er den med frynserne der står Vibskov på. Sådan er det nu, sådan bliver det ved med at være. Og den dag den sidste Vibskovøl bliver solgt og drukket, vil scorekarle og koner se tilbage på sommeren 08 som den sommer da frynseøllen virkede som en universalnøgle der kunne åbne dørene til snart sagt hvilke som helst soveværelse i byen. Jeg sidder ikke bare her og tomgangssnakker, jeg snakker af erfaring. Jeg er ved flere lejligheder gået til fest med en pose kølige Vibskovøl, og uden at gå i detaljer, så kan jeg oplyse, at frynseøllen forvandler tøserne til tissemandshungrende vildkatte. Smukke kvinder jeg ikke havde set før, kom hen og slikkede Vibskovøl af mine læber. Nøgler, visitkort, silketrusser, små lapper med telefonnumre hobede sig op efterhånden som aftenen skred frem. Udsagn som ’jeg vil ha dig’, ’du er fantastisk’, ’hvornår fandt du ud af at du var unik?’ ’mig og min veninde æder dig med hud og hår’ fløj i min retning. Alt sammen forårsaget, af min store frække frynsebeklædte Vibskovøl.
Du er meget velkommen til at fortælle om dine egne erfaringer med Vibskovøllen her på bloggen. Og husk, i weekenden har KIHOSKH åben til kl. 2.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh

På kihoskh
finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

kihoskh

Rasputins gokkejern

2008-06-19T09:02:00.000-07:00

I dag var jeg så heldig at få fingrene i en ekstremt sjælden øl. Den hollandske brygpub De Molen brygger en kraftig Imperial Stout på 11 %, alt sammen lige ned af undertegnedes boulevard. Men for at gøre det hele til mere end endnu en ’sjælden stout til en meget høj pris historie’, så har de hollandske bryggere kaldt den Rasputin. Som de faste læsere af denne blog vil vide, så står jeg i et særligt forhold til netop Rasputin, altså den Rasputin stout der kommer fra North Coast Brewing Company, California, USA. Så hvad er nu det for noget rod med en hollandsk Rasputin.

Hvorfor kommer sådan nogle træskoklædte blomsterløgsbønder løbende og tror at de ved hvordan man brygger en Stout, stor nok til at bære navnet Rasputin. Det er på kanten af helligbrøde, men det skal da komme an på en prøve. Det skal ikke hedde sig, at man takkede nej til en sværvægter-stout bare fordi den havde et navn jeg mener allerede er taget. Så i første omgang ser jeg gennem fingre med navnet, og lader indholdet af denne stout, brygget under havets overflade, tale sit eget sprog.

Og så viser det sig naturligvis at alle mine forbehold bliver gjort slemt til skamme. De Molens Rasputin er intet mindre end fantastisk. Kulsort, stærk som bare fanden, med skum så tæt og cremet at det mindre om det der sætter sig på overlæben og får en til at se bøvet ud når man drikker en café latte.

Det er en kendt sag, at gode gamle Rasputin havde en sjover der var betydeligt større end den slags bør være. Han skulle efter være en rigtig kedelig fyr at sidde ved siden af i saunaen. Det er en mindste lige så kendt sag, at han knaldede stort set alt med en puls. Og det er ganske vist, at han bollede sig til sin magtfulde position ved den russiske zars hof. Hofdamer, dronninger og prinsesser og forsømte købmandsfruer fik en enkelt tur i høet, og hvis de ikke efterfølgende gjorde lige nøjagtigt hvad Rasputin sagde de skulle, så var der ikke mere tissemand til dem. Sådan forhandlede den langskæggede tyr.

Da Rasputin døde, skar man i forskningens navn hans elvte finger, eller man skulle måske nærmere sige tredje ben, af, og opbevarede det konserveret i et glas på et laboratorium. Glasset med det dyrebare indhold stod på universitetet i det tidligere Sankt Petersborg, der senere skulle blive navngivet Leningrad, senere endnu Stalingrad, for at ende hvor det startede, nemlig ned stednavnet Sankt Petersborg. Under den forvirring der opstod da Sovjetunionen falder forsvinder glasset med Rasputins tissemand. Det ovenstående billede er det sidste der er af før omtalte penis, og det menes at være taget i 1988.

Rigmand og penissamler Peter Portland, også kaldet Penis Pete er under mistanke for at være kommet i besiddelse af Rasputins pragteksemplar af en sjover. Det er en kendt sag, at Penis Pete allerede har John Holmes stivert i sin samling, og rygterne vil vide at Peter Norths tisser, kommer til at indgå i Penis Petes samling, den dag sprøjtekongen Mister North ikke længere er iblandt os.

Politiet i Californien har ransaget Penis Petes hjem, men de fandt ikke tissetrolden.

Få dage efter ransagningen fik politiet et anonymt tip, om at glasset med Rasputins daggert kan afhentes ved en lokal pølsevogn. Politiet vælger at forfølge tippet, og dolken viser sig ganske rigtigt at befinde sig hvor den anonyme meddeler havde sagt den ville. Politiets undersøgelser viser i mellemtiden, at der er stoutrester på Rasputins diller. Men det er ikke sådan, at Rasputin gik og dyppede snablen i stout for at holde den i topform, for stoutresterne er friske.

Den nyeste teori peger på, at Rasputins gokkejern ind til for ganske nyligt har flydt rundt i det brygkar der bruges til netop at fremstille Rasputin Imperial Stout på det lokale bryggeri, der hedder… North Coast Brewing Company. Et bryggeri som tidligere omtalte Peter North har aktiemarioteten i.

Det er syge sager – og det er Only in America. Men fair nok, De Molens bud på en Rasputin stout har da bestemt resulteret i et hæderlig bryg, men det er ikke den ægte vare. Det er Rasputin stout - vel at mærke den der kommer fra North Coast Brewing Company, California, USA - der er den eneste stout med tilsat tissemand. Og ikke bare en hvilken som helst stivert, her er tale om intet mindre end den der dinglede mellem benene på selveste Rasputin.

Jeg vil slutte for nu. Den meget lækre, meget store og meget stærke stout fra De Molen er drukket. Jeg skal ikke afvise at dens styrke har påvirket undertegnede blogskribent. Hvis indlægget blev for langt, eller hvis fantasien visse steder stak af med mig, så beklager jeg.
Men forhåbentligt er dette indlæg et blandt mange der er med til at cementere påstanden om, at livet på en ølblog slet ikke behøver være så kedeligt som det måske kunne lyde.

Dansk humle

2008-06-18T03:22:00.000-07:00

Første gang jeg skrev om det danske humleprojekt, der i al sin enkelthed gå ud på at man vil forsøge at finde tilbage til den særlige danske humle, og dennes smag, var tilbage i maj måned 2007. Den gang kunne man spore bred enighed om, at det var det mest dræbende dødkedelige lort de nogen sinde havde læst om på denne blog, og det siger ikke så lidt. Nu er der så i mellemtiden gået et år, og ud fra devisen ' Det er ikke kun succeser man skal gentage', er jeg er så tilbage med mere nyt fra selv samme front. Så er du advaret. Hvis det allerede nu kribler i musefingeren så fair nok, hvis du derimod har lyst til at nørde med undertegnede blogskribent, så er her linket til første indlæg om omtalte humleprojekt.

Hvis du gik og troede at man begyndte at dyrke humle her i landet i syttenhundredehvidkål eller i ruderkonges tid, så tro om igen. Man begyndte nemlig at dyrke humle i de allerførste klosterhaver her i landet, og det betyder rundt regnet, at vi er tilbage i 1100-tallet. I begyndelsen udelukkende i klosterhaverne, men efterhånden også på de større gårde. Senere, og her er vi oppe omkring før omtalte ruderkonges regeringstid, eller i hvert fald omkring det herrens år 1558, da pålægger Christian Den tredje bønderne at dyrke humle, og Christian Den femte nedfælder humledyrkning som påbud i Danske Lov - der som de fleste nok er bekendt med, blev endeligt færdiggjort i 1683.

Ok, alle de årstal og kongenavne bare for at styrke pointen om, at humledyrkning på et tidspunkt har været en alvorlig sag i dette land. Noget man gjorde noget ud af, og noget der blev nedfældet og lovgivet om fra allerhøjeste sted. Med det er længe, længe siden alt sammen. For omkring år 1900 begynder det at gå stærk tilbage med humledyrkningen, og i 1938 er der kun en eneste humlehave tilbage i hele kongeriget. Man importerer al den humle der brygges øl af. Og sådan gik det til at den særlige danske humle forsvandt.

Men nu skal det være anderledes. Der skal anderledes gang i sagerne, man vil nu forsøge at genskabe den særlige danske humle. Indledningsvis har man forsøgt at kortlægge de forskellige tilbageværende sorters smag, for af den vej at finde frem til om der er særlige regionale smagsforskelle. Herefter vil man forsøge at finde frem til en sort der giver et vist afkast, har den rigtige smag og som kan dyrkes økologisk på disse breddegrader. Og hvem ved, måske kan vi, når dette projekt slutter i 2009, se frem til at drikke øl der er humlet på en særligt dansk facon.

Jeg hilser projektet velkomment, og lover at der går et år, før jeg igen blogger om den danske humle.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh.dk

På kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

kihoskh.dk

Lagunitas' Olde Gnarly Wine

2008-06-10T03:23:00.000-07:00

Lagunitas Olde Gnarly Wine er som navnet mere end antyder, en Barley Wine. Eller som amerikanerne ynder at kalde denne aletype, en Barley Wine Style. Klassifikationer af øl er en endeløs diskussion, og det er indlejret uløselige stridsspørgsmål og uoverkommelige uenigheder i dem. Hvornår bliver en Pale Ale India? hvornår bliver en Porter til Stout? og som her: hvornår bliver en Barley Wine en Barley Wine Style? Jeg har for ikke at blive fanget i disse diskussioner for længst besluttet mig for ikke at indlade mig på dem. Men her giver det faktisk mening at snakke om forskellen på Barley Wine og Barley Wine Style. For det lille ord Style indikere at der er tale om en Barley med et tvist, og da tvistet er amerikansk, er det ikke overraskende humlen der er humlen i den store forskel på Barley Wine og Barley Wine Style. En Barley Wine Style er, ifølge denne kategoriseringsteori, en Barley Wine med en ekstra skud humle.
Så skulle det være på plads.
Lagunitas Olde Gnarly Wine, der i virkeligheden er en Barley Wine Style, har en smuk mørk ravfarve, et tæt hvidt skum og en intet mindre end fantastisk citrusduft, der domineres af grape og appelsin. Men man fornemmer også den mørke sukker og høje alkohol, allerede i duften. Smagen er indledningsvis humlet, bitter og domineret af fyrrenåle, grapefrugt, appelsinskal men denne voldsomme bitterhed står i skarp kontrast til den tunge og mørke sukker og maltkrop der udgør bunden og fundamentet i denne smukke ale. Og det er netop den friske bitterhed fra humlen og den tunge sødme fra malt og sukker der udgør yderpunkterne og kontrasterne i en Olde Gnarly Wine. Man kan diskutere om smagen er velbalanceret og harmonisk afstemt. Man kan sikkert også diskutere om der er så langt fra de spidse fyrrenåle til den mørke bløde puddersukker, at de to aldrig mødes. Og lige som med den indledende klassifikationsdiskussion og forskellige kategoriseringskriterier, kan man også her diskutere i det uendelige. Men sølle 45 kr. kan du anskaffe dig din helt egen Olde Gnarly Wine fra Lagunitas, og herefter er du mere end velkommen til at deltage i diskussionen her på bloggen. Olde Gnarly Wine er det man på Laugnitas kalde en Seasonal Ale, og det betyder, at den brygges i en meget begrænset periode, fra marts til april for at være helt præcis. Vi sælger alle dem vi har efter ’først til mølle princippet’, lige nede i din helt egen KIHOSKH.

Lidt mørkere end kulsort

2008-06-03T12:49:00.000-07:00

Indledningsvis må jeg komme med en erkendelse: jeg hører til den kategori af mennesker der altid bliver en smule misundelig, når filmskribenter, filmanmelderne og andre mere eller mindre kendte linselus får billetter til for- og snigpremiere. Så er det sagt. Når det kommer til stykket ville jeg helt sikkert kede mig halvt ihjel, hvis jeg skulle slæbes gennem en tre timer lange musicalopsætninger af Matador. Jeg ville dø langsomt og smertefuldt hvis jeg gik i Det Ny Teater og så noget af det Disney-bæ de sætter op der, og jeg ville nok hellere have sat en arm af, end jeg ville gå i Det Kongelige Teater for at se en flok bøsser i hvide gamacher, skridtbind og g-streng springe selvhøjtideligt rundt til stor begejstring for et balletpublikum der følte sig særligt kulturelt. Men jeg er alligevel misundelig på dem der får forpræmiererbilletter, og på alle dem der kommer til snigpremiere og ferniseringer og får tilsendt anmeldereksemplarer. De er en lille udvalgt skare, en lille eksklusiv klub.

Men i dag er det denne oversete og forsmåede skribents payback day, det er hævnens time, det er afmagtens afløb. I dag er det nemlig mig der anmelder øl der ikke er i butikkerne endnu. Og nu, da dette alt for lange forfelt endeligt ender, kan den egentlige anmeldelse tage sin begyndelse.

--------------------------------------------------------------------------------

Mikkeller har brygget en Beer Geek Brunch. Som navnet mere end antyder, så er der tale om en opfølger på den efterhånden hæderkronede Beer Geek Breakfast. Men når vi bevæger os op af dagen, fra morgenmad til brunch, så rykker vi også op i smag, kompleksitet, styrke og egentligt også i samlet oplevelse. Lad mig sige det med det samme, jeg begik den fejl, at testede den nye BG Brunch op mod den velkendte BG Breakfast. Og det er uretfærdigt over for BG Breakfast.
Jeg har altid holdt meget af BG Breakfast, og derfor var det på mange måder utilfredsstillende at putte den i et selskab, hvor dens kvaliteter på flere punkter blev overskygget.
F. eks. har jeg altid elsket BG Breakfast for at være en stout med et ordentligt skud humle. Netop humlen tilføjer noget friskt og grønt til den ellers noget tunge krop en stout er udstyret med. Og det gør humlen på alle måder stadigt, men i selskab med BG Brunch kommer denne humlefriskhed bare ikke til at fremstå helt så nuanceret og kompleks, såm den ellers plejer.
Det samme gælder duften. Det er til morgenmaden at der dufter grønt og friskt af nyslået græs og saftspændt forårsmorgen. Når vi når frem til brunchen, er duften mørk og domineret af chokolade, lakrids og træ.
BG Breakfasts livlighed kommer fint til udtryk i skummet. Som det forhåbentligt fremgår af billedet, så er der markant forskel på skummet. Men det er også den eneste forskel der møder øjet, for når man holder henholdsvis BG Breakfast og BG Brunch op mod lyset, så forekommer de begge at være lidt mørkere end kulsort.

Jeg har sagt det før, og jeg kommer til at sige det igen og igen: Med denne fantastiske imperial stout på 10,0 procent, har Mikkeller endnu engang bekræftet min tese om, at de bliver bedre og bedre. GB Brunch er uden tvivl den mest fuldendte imperial stout jeg nogensinde har drukket. Glæd dig til den kommer i butikkerne.

North Coast Brewing – Mikkeller, munke, Monk og mystik

2008-06-03T12:39:00.000-07:00

Vi kender deres Rasputin Stout der ved flere forskellige lejligheder er blevet omtalt her på siden. Vi kender deres Pranqster Belgian Style Golden Ale, deres Acme Pale Ales og deres Old No. 38 Stout. Vi kender dem, og vi elsker dem. Og hvis du tjekker deres hjemmeside, ender du med at sidde og drømme om en Old Rasputin X Imperial Stout. Den er en luksusudgave af den velkendte Rasputin, men denne 10års anniversary-udgave er bare lagret på Burbon-fade, er oppe på 11,6%, har en holdbarhed på 12 år, er hældt på 500 ml. flasker og forseglet med korkprop. Det bliver vist ikke mere lækkert.
Men jeg faldt også over noget på North Coasts hjemmeside som enten er meget tilfældigt, meget mystisk eller led i en større og verdensomspændende bryggerkonspiration med skæve jazzundertoner. Eller måske er det alle tre ting på en gang. Lad mig forklare.
På North Coast brygger de en belgisk inspireret mørk trappist-ale som, af uvisse årsager, er en hyldest til jazzmusikeren Thelonious Monk.
På Mikkeller brygger de en belgisk inspireret mørk trappist-ale som, af uvisse årsager, er en hyldest til jazzmusikeren Thelonious Monk.
Jeg skal ikke være den der støber kuglerne til et større konspirationshysteri der vil give genlyd langt ind i både bryggermiljøer og det i forvejen blakkede jazzmiljø, men jeg har sat mig for at undersøge sagen til bunds. Og når denne sporhund først har fået færten af noget mystisk, så giver han ikke op, koste hvad det vil. Men ikke nok med det, jeg har i sinde at gøre resultatet af mine tilbundsgående undersøgelser tilgængelige her på siden.
Mysteriet om hvorfor og hvordan Mikkeller blev en del af en verdensomspændende kult der brygger jazzøl med munkemystik bliver ikke det eneste Mikkellerrelateret stof i denne omgang. Jeg vil nemlig meget snart bringe en anmeldelse af en endnu ikke udkommet kulsort knaldende stærk og latterligt lækker nyhed fra Mikkeller. Jeg siger ikke mere, men du må hellere holde et vågent øje med os.…

Undskyld

2008-06-03T12:37:00.000-07:00

Indrømmet, jeg siger tit ting man ikke skulle have sagt. Alt for tit vil nogen sikkert mene, jeg vil godt medgive at det sker, men synes på ingen måde at mine omgivelser har grund til at sige at det sker irriterende tit. Og det gode ved de ufede ting jeg siger er, at så snart jeg er blevet gjort opmærksom på at dit eller dat var en ufed ting at sige, så er jeg altid parat til at tage det tilbage igen. Særligt hvis det jeg har sagt har fornærmet nogle. Det er nemlig i langt de fleste tilfælde ikke min intention.
Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at jeg sidste weekend sagde noget der kunne virke nedsættende og anstødeligt, og jeg vil derfor benytte lejligheden og stedet til at sige undskyld. Det drejer sig om udsagnet, og jeg citere her mig selv: ’Jeg vil hellere opdages med en sort mands pik i munden, end med en Tuborg Lite i hånde’, citat slut. Det var ikke min intention at sige noget der kunne virke nedsættende på hverken farvede eller homoseksuelle, men hvis det alligevel er sket, så beklager jeg. Jeg medgiver at det var et dårligt eksempel, jeg burde slet ikke have nævnt hverken farvede eller homoseksuelle. Og jeg ser nu at der havde været masser af muligheder for at undgå det. Det havde været mindst lige så farverigt og illustrativt at bruge eksempler som: jeg ville hellere score til pensionist-bingo, end jeg ville drikke en Tuborg Lite. Med det eksempel fornærmer man højest de ældre medborgere og de gerontofile. Jeg kunne også bare have sagt, at jeg hellere ville snave Søren Karup dybt, end drikke en Tuborg Lite. Med det eksempel er jeg ikke en gang sikker på at man ville fornærme fru Karup.
Find selv på flere farverige eksempler.

Status, jubilæum og planer for fremtiden

2008-06-03T12:34:00.000-07:00

Det er ret præcist et år siden det første blogindlæg blev postet her på KIHOSKH-Bloggen. Og ikke nok med det, dette blogindlæg er nummer 30 rækken, så skal man være lidt stor i slaget kan man sige, at der både er fødselsdag og jubilæum med dette indlæg. Og stor i slaget, er lige nøjagtigt hvad jeg har tænkt mig at være.
Interessen for øl, det gode øl vel at mærke, er drivkraften i det her. Da jeg startede med at arbejde i KIHOSKH, det var tilbage i sommeren 2000, var der tjekkisk Budvar og Urquell og belgisk Leffe Brune og Blonde på køl. Og det var det. I dag lyder det ikke af meget, men det var det. Ingen andre havde det, ikke en gang de store supermarkedskæder. KIHOSKH var en pioner på området. Senere voksede ølsortimentet i KIHOSKH stille men sikkert. På et tidspunkt truede det med at vokse alle over hovedet, hvorefter det i kvantitet er blevet nedjusteret til det mere fornuftige leje det har i dag.

Ingen af disse ting var nogensinde sket, hvis ikke det var drevet frem af interessen for øl. Det gode øl, vel at mærke. Det er samme drivkraft der er bag denne blog og hjemmeside. Det hele er drevet frem af interesse for det gode øl. KIHOSKH vil aldrig kunne tjene noget som helst på nettet. Men det betyder ikke at vi opgiver ideen, tværtimod. Vi er kommet for at blive, og ikke nok med det, vi udvider aktiviteterne på nettet.
Efter sommeren vil vi begynde at oploade videoer på kihoskh.dk, vi vil optimere overblikket og usability på siden, der er flere forbedringer og kreative tiltag under opsejling og udformning. Derudover vil vi forbedre søgemaskineoptimeringen, så det bliver muligt for endnu flere at finde os på nettet. Der er nemlig ikke andre der gør det vi gør her. Og vi synes vi gør en forskel. Den forskel vil vi gerne gøre for endnu flere ølnørder, ølhunde, ølfreaks og alle jer, der lige som os, er interesseret i øl, det gode vel at mærke.

Dorado Double IPA

2008-06-03T12:30:00.000-07:00

Ballast Point Brewing Company i San Diego, California, United States brygger ærkeamerikanske humlemættede IPA’er. Og de gør det rigtig godt. Deres IPA-flagskib hedder Big Eye IPA, og denne double IPA er kort fortalt en Big Eye der har fået ekstra gas. Det er den korte beskrivelse. Den lidt længere beskrivelse går i svime over denne IPA’s dybe ravgule farve, der står i en smuk kontrast til den hvide tætte skumkrone. Denne ale er intet mindre end smuk. Men det er kun det der møder øjet. Duften er et kapitel for sig. En Dorado Double IPA gemmer på duften af alle verdens citrusfrugter på én og samme tid. Men det er grapefrugten der ender med at stjæle billedet. Rød grape, for at være helt nørdet. Smagen er en humle-eksplosion, vel at mærke en meget voldsom en af slagsen. Blomster og grannåle og harpiks og flere blomster og masser af bitterhed kæmper om at vinde opmærksomheden. Eftersmagen er lang og behageligt bitter. En Dorado Double IPA har ikke den største krop, og på den måde lever den op til alle forventninger om en real West Coast IPA.

Eneste streg i regningen er, at denne kraftkarl af en humlebasse kun er ude i en begrænset periode, og kun bliver produceret i et stærkt begrænset omfang. Så når den kasse der står i kælderen under KIHOSKH er solgt, så er det for altid forbi med Dorado. Vi har placeret både Big Eye og Dorado Double IPA lige inde for døren, så du kan ikke undgå at se den, og når du ikke ser den mere er det fordi den er udsolgt.

Barrel Aged Series - Imperial Stout

2008-06-03T12:27:00.000-07:00

Barrel Aged Series - Imperial Stout fra Amager Bryghus, placerer sig, med sin literpris på 125 kr., i den tunge ende af prisskalaen. Men der er en god forklaring på, og den kommer her:
Som navnet antyder, så er denne stout lageret på fade. Men nu er fade ikke bare fade. De fade man i denne forbindelse har valgt at bruge, er whisky-fade fra destilleriet Stranahans, der i øvrigt er det første micro-destilleri i Colorado, ved Rocky Mountains. Destilleriet ligger ved foden af The Rockies, og vandet der anvendes er derfor det, der naturligt kommer fra den sne der er på toppene om vinteren. Smeltevandet filtreres gennem trækul, for et fjerne alle urenheder, og samtidig bibeholdes alle dets smagsstoffer og mineraler. Se det er jo feinschmeckeri i sin fineste form. De fade denne Colorado-whisky har ligget og lagret i, er efter de har udfyldt deres funktion på micro-destilleri, hurtigst muligt blevet fragtet fra Rocky Mountains til de flade Amager, for her at blive fyldt med, og give smagt til den Imperial Stout, det hele handler om.

Barrel Aged Series, som denne Imperial Stout er en del af, er et samarbejde mellem Amager Bryghus og Danish Beerhouse. Alle produkter i denne serie vil være lagret på forskellige typer egetræsfade, hvorpå der forinden har ligget Whisky, Cognac, Vin, Sherry, Calvados eller Portvin. Øllet bliver typisk lagret ca. 3-12 måneder alt efter hvilken øltype det er og hvilket fad der bliver brugt til lagring. Fadene kommer fra forskellige dele af verden, og er nøje udvalgt. De er kun brugt én gang, og er helt friske for at få alle nuancer med. Fælles for alle produkterne er at de er ufiltreret, upasteuriseret og eftergærer på flasken. Lagringspotentialet vil typisk være 5-10 år alt afhængig af øltype.
Alle øl i denne serie bliver produceret i et yderst begrænset oplag, alle flaskerne er nummereret. Du finder denne, og de kommende i serien, i din helt egen KIHOSKH.

Levende lækkerier fra Mikkeller

2008-06-03T12:11:00.000-07:00

I denne uge kommer den nyeste nyhed Fra Mikkeller – It’s Alive!. Sådan hedder den, og som altid med Mikkeller, er der en tæt sammenhæng mellem øl og navn. På den måde hedder All Others Pale som den gør, fordi den er en pale ale, der får alle de andre til at blegne. Stateside fik sit navn, fordi den er en udpræget amerikansk IPA, Beer Geek Breakfast hedder som den gør, fordi der er tilsat gourmetkaffe til brygget, og kaffe drikker vi jo om morgenen, og hvis man er en virkelig ølnørd, så drikker man sig en Beer Geek Breakfast, for ikke at spilde tiden med først at drikke kaffe og så øl. Denne morgenbajer kan med andre ord slå to fluer med ét smæk. Forklaringen på hvordan Black Hole fik sit navn, egner sig mildest talt ikke til at blive genfortalt her på bloggen, da vi har op til flere mindreårige læsere. Så den må I få et andet sted.
Men nu er turen altså kommet til det nyeste medlem af familien, It’s Alive! Den hedder naturligvis som den gør, fordi den er levende. Altså i biologisk forstand. Det der gør den levende er Brettanomyceskulturen, også kaldet Brett i dagligtale, og hvis klappen er gået ned, og du af uvisse årsager har glemt, hvad det lige er Brett kan og gør for en øl, så kan du læse mere om det her.
Vi andre, der kan nøjes med at vide at Brettanomyceskulturen får øllet til at leve videre i flasken, og på den måde har den effekt, at øllet vil den udvikle sig meget over de næste par år, kan med det samme vende blikket mod det virkeligt vigtige - nemlig smagen.
It’s Alive er tydeligt belgisk inspireret. Bryggeren siger da også, at det er den belgiske Trapist Orval der har været It’s Alives forbillede. Og selv om man med It’s Alive! har brudt totalt med Mikkellers grafiske linje på etiketterne, så har It’s Alive! bestemt ikke glemt sine rødder. Det er en udpræget Mikkeller. Vanen og traditionen tro, har man bestemt ikke været nærig med humlen. Men det er der gør It’s Alive! til noget ganske særligt er det syrlige bid, der står i skarp kontrast til det ellers noget tunge og knap så livlige trapistforbillede.

Danmarks allerdyreste øl

2008-06-03T12:06:00.000-07:00

Vi gør, et andet sted på denne hjemmeside, opmærksom på at man kan købe Danmarks dyreste øl i KIHOSKH. Det er en sandhed med modifikationer. For i søndags blev der solgt en ’Barrel Aged X Imperial Stout 2007’ til 4300 kr. og det er jo ikke mindre end 2292 kr. mere end de sølle 2008 kr. som Carlsberg, og KIHOSKH, tager for den øl, der tidligere på året, er blevet kaldt Danmarks dyreste.
Vi her i KIHOSKH
ønsker Mikkeller tillykke med at de endnu en gang har slået Carlsberg. Og vi ønsker ligeledes Ølbutikken, der solgte øllen til 4300 kr. tillykke med, at de endnu en gang slog KIHOSKH
på prisen.

Forvirret eller nysgerrig? Læs hele historien her:

Mikkeller har produceret 40 flasker ’Barrel Aged X Imperial Stout 2007’. Hverken mere eller mindre. De sidste 8 måneder, før de blev hældt på flaske, har de ligget og lagret på sherryfad. Stouten havde en alkoholprocent på 15.0 %.
Man skal ikke vide særligt meget om øl, Mikkeller, samlere eller nørder for at regne ud, at der bliver rift om de 40 flasker. Og man behøver ikke vide mere end de helt basale om udbud og efterspørgsel, lønniveau og friværdi for at komme med et kvalificeret bud på, at prisen på den slags godt kan gå hen og blive rigtig høj. Og det var lige nøjagtigt hvad den blev. Auktionen over de 40 flasker indtjente 52.000 kr. hvilket giver en gennemsnitspris på 1300 kr. pr. flaske.
De 52.000 kr. går ubeskåret til Mellemfolkelig Samvirkes projekt ’Borgerrettigheder i grundskolen’. Projektet skal fremme forståelsen af demokrati blandt børn og unge i Mozambique, så begrebet kan rodfæste sig og blomstre i landet på sigt. Ambitionen er blandt andet, at elever, lærere og forældre på 15 skoler i det sydlige Mozambique ved udgangen af 2010 skal have modtaget undervisning i demokratiets principper og praksis.

Black fra Mikkeller

2008-06-03T12:02:00.000-07:00

Indrømmet, dette blogindlæg er skrevet mens undertegnede blogskribent var hårdt medtaget og mildest taget plaget af tømmermænd. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, det usædvanlige er, at tømmermændene er fremkaldt af bare én eneste øl. Forklaring følger her:
I går ankom Mikkeller Black til KIHOSKH. Jeg har før omtalt den her på bloggen, det var tilbage i slutningen af december, blogindlægget kan læses her ,
men den gang var Black blot et løst rygte, et juleeventyr eller en bryggerskrøne. I går bankede den stenhårde virkelighed så på. Og Black fra Mikkeller var en realitet.
Black er en Imperial Stout brygget på: vand, malt ristet byg, mørk cassanade, humle og ale-gær. Det er der ikke noget usædvanligt i. og hvis denne Stout var proppet til randen med humle, så ville også det på mange måder leve fuldt og fast op til forventningerne til Mikkerlles nye Stout. Det vandvittige er de 17,5% alkohol som denne sorte djævel holder.
Det gør den uden sammenligning til Danmarks stærkeste øl. Men smager den så godt? Skider hajer i havet? Spiller paven pik? Ja, ja og tre gange ja som man siger i Andeby. Denne Stout er ekstremt smagsmættet, den er tung som bare fanden - men den er velkomponeret. Og det er lige netop det der gør den til noget ganske særligt. For én ting er stærk og maltet og humlet øl, det kan enhver dygtig håndværker der er indstillet på at dreje alle brygmaskinens knapper mod øst frembringe. Kunsten ligger i selve kompositionen. Den fine afstemning mellem det søde og humlens bitterhed er sublimt afstemt i Black. Jeg ved ikke om det bare er mig, men er det ikke som om det netop er på dette punkt, at Mikkeller bliver bedre og bedre? Jeg havde i hvert fald sammen oplevelse af sublim balance i smagen sidst der kom nyt fra Mikkeller. Mens vi venter på Godot og hvad fremtiden ellers må bringe kan jeg på det allervarmeste anbefale at man smager på en Black.
Ølnørd eller ej, så skal man smage denne sorte kraftkarl, det er nok de færreste der kan påstå at de nogen sinde har smagt noget lignende.

Rasputin – potens på flaske

2008-06-03T11:59:00.000-07:00

Grigori Rasputin blev født i 1869, han blev myrdet i 1619. Hans liv var yderst usædvanligt og paradoksalt. Egentlig var han en fattig bonde, men skæbnen ville at han blev munk, hvilket i sig selv var meget usædvanligt på det tidspunkt. Det blev hurtig almindeligt kendt, at Rasputin havde overnaturlige evner. Man mente han kunne helbrede de syge. Det var disse evner der skaffede ham ind ved den russiske zars hof. Zar Nicolaj den 2. søn var alvorligt syg, og ved hoffet tog man ingen chancer, der blev sendt bud efter Rasputin, hans overnaturlige evner skulle rede tronarvingens liv. Det var i 1907, og frem til han blev myrdet i 1916, spillede han en central rolle ved det russiske hof.
Det er klart at der er mange historier om en så udsædvanlig mand som Rasputin, og det er sikkert langt fra alle sammen der er lige sande, men det er påfaldende så mange referencer der er til størrelsen på Rasputins mandighed. Han skulle efter signe have været yderst veludrustet fra naturens side. Og ikke nok med det - hans appetit på sex er beskrevet som utæmmelig. Manden duskede sig simpelthen vej gennem det russiske hof, og han efterlod sig en hale af tilfredse kunder, der alle ville lægge billet ind på en omgang mere.
Det er klart at når man er så populær hos det modsatte køn, så bliver man meget upopulær hos sit eget. Det var med al sandsynlighed denne popularitet og upopularitet, det der førte til hans brutale død i 1916.
Ok – det var en masse om en gammel russisk mystiker, men her inviteres du til at bruge din fantasi. Brug din fantasi, og forestil dig hvordan en Rasputin-øl skulle se ud, lugte og smage.
Mit bedste gæt er at den må være sort som natten, fed som Amin Jensen og potent som en avlstyr. Og det er lige nøjagtigt hvad denne Rasputin Imperial stout fra North Coast er.
Og her skal du lige have et tip og en bonusinformation som belønning for at have udvist tålmodighed med denne blogskribent, der, indrømmet, igen har skrevet et alt for langt indlæg. For denne toppotente viagramættede frækkert der med garanti vil suse lige i fyldepinden på dig, er på tilbud lige nu i din helt egen KIHOSKH.
To stk. for 35 kr. Men du skal nok skynde dig, for nu som dengang efterlader Rasputin sig en hale af tilfredse kunder, der vil ha endnu en tur i manegen.

Oh my God

2008-06-03T11:56:00.000-07:00

Jean-François Gravel læste biologi på CEGEP i Quebec, Canada. Som de fleste ved, så er det småt med pengene når man er studerende, både her i landet og tydeligvist også i Canada. Så for at få råd til øl, så Jean-François sig nødsaget til selv at begynde at brygge det. i al sin enkelthed købte han en brygge-kit, stillede det op på sit kollegieværelse, fulgte opskrift og forskrifter, og på den måde fik Jean-François råd til at drikke øl. Men efter et par år med denne studenterløsning voksede Jean-François’ forventninger til brygget, og han så sig nødsaget til at købe en bog om ølbrygning, for af den vej at få indsigt i, hvad der egentligt sker når man brygger øl. I mellem tiden har han fået smag for belgiske trappist, og hans ambition bliver derfor, at brygge øl der smager som var det brygget af munkene i Belgien selv. Som et led i det at efterligne munkene vælger Jean-François at kalde sit bryg for Dieu du Ciel, der betyder noget i retning af ’Oh my God’ eller åh min Gud om man vil. Jean-François etablere en brewpub i Montreal, vokser med opgaven og efterspørgelsen, og i dag formår han at brygge så meget øl, at der en sjælden gang i mellem kan sendes et par kasser ud af pubben. Historien om hvordan de tre kasser der nu står til salg i KIHOSKH blev smuglet ud af Canada og kun med nød og næppe undgik at gå ned med det skib der skulle sejle dem til Europa, Danmark, København, KIHOSKH kan du få en anden gang. I første omgang skal du nok bare se at få benene på nakken og skynde dig ned i KIHOSKH for at få fingrene i en af disse ekstremt sjældne gudedrikke. Og jeg lover dig at du aldrig har smagt noget lignende. Her er nemlig tale om intet mindre end en brown ale, brygget på rug og sort peber. Den smager så man må udbryde Dieu du Ciel, Oh my God, for satan og helvede.

Historien om det smukke i det grimme

2008-06-03T11:52:00.000-07:00

Nu skal man ikke skue hunden på hårene. Ja det er en gammel vending, som for langt de fleste af os, er noget gamle mennesker siger en gang i mellem. Men når jeg her bruger det gamle ordsprog, så er det for at pointere ting der er grimme, ikke nødvendigvis er dårlige.
Her kommer jeg til at tænke på historien om manden, der kaldte sin gamle rustne bil for Fissen. Da en af og hans venner spurgte ham, hvorfor han dog havde givet sin bil det bemærkelsesværdige navn svarede manden, at bilen på mange måder mindede ham om en fisse. For godt nok er den grim som bare pokker, men den er god at køre frem og tilbage i.
Ok – fra nu af kommer det til at handle om øl. For nede i Roskilde findes der en ølimportør, han har for lethedens skyld valgt at kalde sig Roskilde Øl. Efter mange år som ølimportør er han nu også selv begyndt at brygge øl. Og det gør han godt, rent faktisk gør han det helt utroligt og usandsynligt godt. Efter et par vellykkede standartvare så som et par IPA’er og en brown ale, er der nu kommet en Barley Wine fra Roskilde Øl. Den er brygget i januar 2007 og sælges fra 1. februar 2008. denne Barley Wine har altså lageret et år før den kommer til salg. Og for at tilføje et ekstra element af eksklusivitet så er alle flaskerne nummereret. Jeg sider i skrivende stund og drikker flaske nummer 91 af 490. og jeg må sige, at denne Barley Wine er en nydelse langt ud over det sædvanlige. Denne øl er øllets svar på portvin, den er sød og kraftig og bitter og fortættet i smagen, sådan som man kender det fra gode portvine. Jeg tøver ikke med at placere denne Barley Wine på min personlige top ti over Barley Wines der bestemt er værd at vende tilbage til. Den er intet mindre end fantastisk!
Nu er tiden vist inde til at jeg forklare hvad vi skulle bruge historien om manden med den grimme bil med det endnu grimmere navn til. Historien er nemlig på mange måder passende for denne Barley Wine, og for Roskilde Øl helt generelt. Alle Roskilde Øls etiketter er så grimme, at de kan afskrække de fleste, dem der ikke afskrækkes af dem, kan prøve at kigge forbi Roskilde Øls hjemmeside
, den afskrækker alle. Og det værste er, at denne Barley Wine også udmærker sig ved at være usandsynlig grim. Ud over etiketten der er noget 80’er design udført i lilla (se billede), så er selve øllen også sjældent grim. Den ligner en kop grumset kaffe når man hælder den op i et glas, den har ikke noget skum, den er ugennemsigtig på den ufede måde, men den smager så englene synger.
Så smut ned i KIHOSKH, forkæl dig selv med en lækker Barley Wine, der er som skabt til en kedelig vinteraften, gå hjem, sæt dig i husets bedste stol, hæld denne Gudedrik op i et glas, luk øjnene, og hør englene synge.

Zappabryg

2008-06-03T11:48:00.000-07:00

Der er visse dage i denne ølskribents liv der er større end andre. Det er vist bare en del af det at være et menneske. Der er dage der fortaber sig i de hverdagsgrå tåger, og så er der de mindeværdige af slagsen. Jeg forestiller mig, at når jeg en dag ligger i min grav og keder mig, så vil jeg fordrive tiden med at tænke på nogen af livets mindeværdige stunder. Jeg vil ligge med et sagligt smil og tænke på den lykkelige dage jeg mødte min søde kæreste, og den dag hun skænkede mig en velskabt søn, og så den dag Lagunitas hyldest til Frank Zappa kom på hylderne i KIHOSKH.
En ting er Lagunitas, der de sidste tre år har været at finde blandt mine absolut topfavoritter, noget andet er Frank Zappa, der uanset hvor lang tid der går siden jeg var hashrygende, ung og arbejdsløs Zappafreak, bliver ved med at have en ganske særlig plads i mit hjerte og på min pladehylde. Så jeg havde ikke en gang fantasi til at forestille mig symbiosen, sammensmeltningen og foreningen af Lagunitas kompromiløse og altid topdejlige øl, og så gode gamle Zappa. Men det havde Tony Magee, Lagunitas grundlægger heldigvis. Han er en ægte Zappafan og en gammel hippie, og da han fik ideen, tog han kontakt til Zappas enke Gail, der bestyrer Zappa familie trust med hård hånd, og hun viste sig heldigvis at være med på ideen, og det var sådan det gik til, at Zappa kom på flaske.
Anledningen for denne øl var, at det var 40 år siden at Freak Out, den første Zappaplade, kom på gaden. Og før Zappafans fare til tasterne vil jeg hurtigt indskyde, at jeg godt ved at den plade kom på gaden i 1966, og jeg ved også godt at billedet af etiketten, der kan ses her på bloggen, ikke er coveret fra Freak Out, men hvis der er nogen der kan komme med en forklaring på hvorfor Lagunitas bliver ved med at lave Zappabryg, og hvorfor denne Gudedrik hedder Kill Ugly Radio, så tøv endelig ikke med at oplys os andre.
Jeg vælger at fordrive ventetiden med at genhøre Freak Out, en dybt undervurderet Zappaplade, der i øvrigt indeholder verdens første rap - det er den der hedder More Trouble Every Day.

KIHOSKH i Politiken

2008-06-03T11:45:00.000-07:00

Der er ikke noget så ulideligt som pral. Det er på en eller anden måde så uendeligt kedeligt og ensformigt at høre på. Pral er selvglæde og selvhævdelse og manglende selvkritik og det, der er værre, hvis der er noget, der er det. Og nu da det er sagt, kan vi komme frem til det, som dette indlæg i virkeligheden handler om: KIHOSKH var i Politiken i dag. Skuespilleren Lars Mikkelsen var blevet bedt om at fortælle, hvad hans lokale døgner, betyder for ham og hans hverdag. Lars fortæller om de mange blade, importøl, delikatessevarer og ikke mindst den gode stemning, der er en del af KIHOSKH, og som er en af grundene til, at han holder så meget af at komme dernede.
Nu kunne man godt gå i gang med at nævne alle de andre kendisser, der har deres daglige gang i KIHOSKH, men det gider vi ikke, ikke et ord om Thomas Madvig, Kasper Eistrup, Anders Trentemøller eller alle de andre. Og historien om dengang Dan Turèll købte sin sidste pakke cigaretter i KIHOSKH fortæller vi heller ikke, den ville nemlig bare blive opfattet som.

Januar-blues

2008-06-03T11:40:00.000-07:00

Så er der igen kommet en ny øl fra et af KIHOSKHs yndlingsbryggerier, Mikkeller. Denne gang er der tale om en pale ale, og her er hvad Mikkel selv sagde om den, før den blev frigivet:

”Der vil i 2008 også komme en del nye øl fra Mikkeller. 1. januar udkommer en
amerikansk pale ale med navnet 'All Others Pale'. Navnet blev til ved en
konkurrence, hvor øldrikkere fra hele verden kunne komme med forslag til, hvad den nye øl fra Mikkeller skulle hedde.
Eben fra Minnesota i USA vandt konkurrencen blandt flere end 500 forskellige
forslag med begrundelsen: 'as in all others pale in comparison'. 'All Others
Pale' er en velhumlet ale på 6 % vol. med en let afbalanceret maltkrop. Med sin relativt lave alkoholprocent, bliver All Others Pale den letteste øl, i det efterhånden mangfoldige udvalg fra Mikkeller”.

Denne blogskribent er lige kommet hjem fra KIHOSKH med en All Others Pale fra Mikkeller under armen. Og jeg må indrømme, at mens jeg gik hen af den drivvåde og iskolde Sønder Boulevard tog mit sortsyn over. Alting blev vådt og koldt og bittert omkring mig, og kedelige tanker sloges om en fremtrædende plads i min trætte hjerne. The Januar-Blues var en realitet. Januar er den værste måned på året. Det er så koldt og mørkt som det overhovedet bliver på disse breddegrader. Julens overforbrug har drænet alle konti. Personligt vågner jeg hver eneste nat af onde drømme, der alle har min bankrådgiver i rollen som massemorder. Jeg plages af dårlig samvittighed, jeg lovede ham, at jeg ikke ville bruge mere end jeg tjente, et løfte jeg med al tydelighed ikke holder. Men det er ikke kun ham, jeg har svigtet, jeg har også svigtet mig selv. Alle de gyldne nytårsfortsætter om, at nu skulle jeg dyrke en masse motion, spise sundt, ringe til min gamle mor og alt det andet ser efterhånden ud til at lide samme skæbne, som de gjorde sidste år, nemlig at fortabe sig i forglemmelsens tåger i løbet af februar.
Og er der så noget at sige til, at man har brug for en øl at styrke sig på? Nej vel. Men som jeg gik ned af den mørke og kolde boulevard følte jeg mig ikke bare som en ussel synder, jeg følte mig også svigtet. Svigtet af Mikkeller. Hvad var nu det for noget pjat at begynde at brygge øl på 6% alkohol. Der er jo langt fra procenter nok i den slags tøseøl, til at en voksen mand kan glemme bare et par af de problemer, der tårner sig op på alle sider af ham. Nå, men ned det skal den sgu, tænkte jeg ved mig selv, da jeg stod våd og kold og kiggede på den nyerhvervede All Others Pale.

Da jeg stod med den ravfarvede og rigtigt flot skummende ale i et glas, slog det mig pludseligt, at det hele måske ikke var så sort alligevel. All Others Pale er en sjældent lækkert duftende ale. Og dens smag lever helt op til duftindtrykket. Første indskydelse er grapefrugt – masser af citrusfrugter og en lang, lang lækkert forfriskende let bitter eftersmag. På etiketten kan man læse, at All Others Pale er en bælleøl, og for os, der aldrig har haft problemer med at bælle nogle af de andre Mikkellerøl, kan det måske virke som et malplaceret udsagn, men efter at have drukket en All Others Pale, forstår jeg godt hvad der tænkes på. Øllet ligger let i maven, faktisk så let, at jeg tror jeg smutter ned i KIHOSKH efter en mere.

Løse rygter...

2008-06-03T11:34:00.000-07:00

Det er blot et rygte, det er ammestuesnak og fri fantasi. Og mest af alt er det bare noget jeg siger for at gøre mig interessant. Men her kommer det: Der er en ny sværvægter stout på vej fra Mikkeller. Og som det er med rygter, så mangler de fakta om pris, frigivelsesdato og alle de andre ting der kan være bonusinfo, hvis man vil gøre sig håb om at erhverve sig en af slagsen. Den slags har jeg ikke, men til gengæld har jeg et billede af etiketten. Og her vil den opmærksomme læser bemærke, at etiketten på alle måder bryder med den designlinje der er hos Mikkeller. Og hvorfor nu det? Og hvorfor det asiatiske skrifttegn? Og hvad betyder det? Og er der en, om ikke anden så løs eller tilfældig, sammenhæng mellem dette skrifttegn og så det faktum, at Mikkel der brygger denne stout, holder juleferie i Hong Kong?
Jeg siger ikke mere, jeg vil blot sige at jeg synes der er god grund til undren.

Ps. Det sidste rygte i denne sammenhæng er, at stouten ”kun” kom op på 17,5% alkohol.

Danske mikrobryggerier kører med underskud

2008-06-03T11:28:00.000-07:00

Under en af mine utallige grundige gennemlæsninger af Erhvervsbladet faldt jeg over følgende artikel. Spørgsmålet er hvad det får af betydning for os som kunder. Hvis 28 ud af 42 bryggerier forsvinder, hvordan vil det så påvirke prisen, og endnu vigtigere kvaliteten, af det danske mikrobrygget øl?

Efterhånden ligger der et mikrobryggeri i hver eneste afkrog af Danmark. Men næsten to ud af tre af de små bryggerier kører med røde tal på bundlinien. Det viser en undersøgelse udarbejdet af ErhvervsBladet, som har sammenlignet regnskaber fra 42 bryggerier. 28 af de 42 bryggerier kører med underskud, og samlet viser undersøgelsen et underskud på knap seks millioner kroner i 2006. Hos Bryggeriforeningen ser man dog ingen tegn på krise. Ifølge foreningens direktør, Niels Hald, har mange af bryggerierne kun være i gang ganske kort tid, og overskuddet kommer først efter tre til fire år. Salgstallene viser desuden, at dansk mikrobrygget øl klarer sig langt bedre end udenlandsk specialøl, siger han.
Hele branchen omfatter omkring 100 bryggerier, men mange er mindre hobbyvirksomheder, hvor brygmesteren har job ved siden af. ErhvervsBladets undersøgelse omfatter de 42 bryggerier, der aflagde regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2006.
Kilde: ErhvervsBladet

Hvedevin og en ny IPA

2008-06-03T11:22:00.000-07:00

Mikkel fra Mikkeller er lige vendt hjem fra USA, hvor han har brygget på bryggeriet Three Floyds, der ifølge RateBeer.com er verdens bedste bryggeri, og det siger jo ikke så lidt.
Mikkel har brygget en Weatwine, og hvis du ikke ved hvad det er, så er der ikke noget at sige til det, det er der praktisk talt ikke nogen der har.

Ifølge Mikkel er der tale om en hvede-ale med meget høj alkoholprocent, så høj at den kommer helt op i nærheden af vin i styrke. Hvis du godt kunne tænke dig at vide mere om Weatwine så er der ikke meget hjælp at hente her på bloggen. Søger man på Weatwine på google, kommer der ikke noget resultat ud af det. Så Weatwine forbliver nok en bryggerskrøne for langt de fleste af os, og selv om Mikkel har brygget en af slagsen, så kommer den næppe til salg i KHIOSKH, og det uanset hvor langt jeg vrider armen rundt på ham.

Men noget nyt fra Mikkeller kan det trods alt blive til. Den 6% mørke ale der ifølge blogindlægget ”Rygter” kommer til at bære navnet Vibskov Emenius er ikke bare den nyeste ale fra Mikkeller med et ekstra smart navn. Den nye ale hedder nemlig Mikkeller All Others Pale. Der var udskrevet en konkurrence om hvem der kunne komme op med det helt rigtige navn til denne ikke alt for tunge IPA, og en heldig fyr fra Washington D.C. scorede sig i den forbindelse en hel kasse ved at komme op med det rigtige navn. Vi andre, der må betale for vores øl, må vente til januar, hvor Mikkeller All Others Pale kommer til salg i KIHOSKH

Hold øje med flere ølnyheder, sladder og juleeventyr her på bloggen.

Skilsmisse hos Mikkeller

2008-06-03T11:17:00.000-07:00

De to bryggere Mikkel og Keller, der tilsammen udgør det hæderkronede mikrobryggeri Mikkeller, har valgt at gå hver til sit. Fortællingen om Mikkeller er en lang succeshistorie, og her hvor Mikkeller er begyndt at eksportere deres øl til fjerne destinationer som USA, Canada, Japan og mange andre og endnu mere eksotiske verdenshjørner, har Keller valgt at forlade den alt andet end synkende skude.

Her kunne man godt sige en masse om det ulykkelige ved skilsmisser, og man kunne godt sige en masse begavede ting om tabet der altid er en uløselig del af afskeden. Men man kunne også lade være - og det har jeg så valgt at gøre. I stedet retter jeg fokus mod det som virkelig har min interesse i denne sag, nemlig hvilke betydning det får for øllet.
Ifølge Mikkel, der så nu er den eneste tilbageværende brygger på Mikkeller, får bruddet ingen betydning. Rent faktisk ville der slet ikke være nogen der ville bemærke det, hvis ikke det var fordi de havde læst det lige her på KIHOSKH-bloggen. For øllet bliver der ikke pillet ved. Mikkel fortsætter Mikkeller og ambitionen er stadig at brygge kompromisløst lækkert øl. Selv etiketterne med billede af både Mikkel og Keller skal fortsat være en del af Mikkellers layout.

Så bare rolig, Mikkellermunken kommer ikke til at pryde de fremtidige øl fra Mikkeller.
Og nu vi er ved de fremtidige lækkerier fra Mikkeller, så kommer der snart en oversigt over hvad man kan forvente af Mikkelller i en nært forestående fremtid. Oversigten vil blive offentliggjort her på bloggen, så hold øje med os…

Tuborg

2008-06-03T11:13:00.000-07:00

På Tuborg.dk kan man, hvis man lover at være over 18 år gammel, lave sin egen Tuborgetiket, man kan vinde en cykel, man kan blive medlem af Tubklub, man kan se alle Tuborgs reklamefilm, man kan vælge at slukke for Magtens Korridorer, hvilket nok er det bedste man kan foretage sig på den side, men det næstbedste må bestemt være, at man kan vinde sin helt egen Oktoberfest, eller som man har valgt at kalde det, Oktuborgfest. Det måtte sker før eller siden, når man tænker på det, så er efteråret en indeklemt periode for Tuborg, deres grønne koncerter er slut, og der er trods alt lidt tidligt at sende de blåklædte halvfrækker nissepiger der skal reklamere for Tuborgs julebryg på gaden, selv for Tuborg. Derfor er det klogt at man valgt at importere den gode sydtyske tradition Oktoberfest, og så oven i købet har man fra Tuborgs side haft fantasi til at tviste den lidt, og udstyret den med navnet: Oktuborgfest. Det er friskt, frækt, festligt, fornøjeligt, folkeligt og forbandet forudsigeligt. Vil du vinde din helt egen Oktuborgfest, så klik dig ind på Tuborg.dk
vil du hellere ha en go øl, så kig forbi KIHOSKH, vi har flere hundrede kølige lækkerier på lager.

Rygter...

2008-06-03T11:04:00.000-07:00

Det er kun et rygte, men det angår KIHOSKH-kæledækken Mikkeller, og derfor bringes dette løse rygte alligevel her. På særligt udvalgte arti farti smarte steder i København, og her taler vi om steder der er så smarte at almindelige dødelige slet ikke kan få adgang På disse steder er man konstant på udkig efter den nye smarte ting der kan høste beundrende blikke fra pøblen, og man er nu nået til enighed om, at det smarteste man kan finde på i verden er, at få sin egen øl. Ikke noget med at drikke det samme som dem man lever af, nej for fanden, nu vil den kreativeklasse drikke deres egen øl, som kun er deres, og som de har helt for dem selv. Men hvem skal brygge denne nærmest hellige drik som vi andre kun kan drømme om? Det har rygtet også et svar på. Efter sigende er Danmarks bedste bryggeri Mikkeller blevet sat på opgaven. Men rygtet har flere detaljer end det. Så spænd hjælmen, for her kommer detaljerne: Der er tale om en mørk ale på 6 % alkohol, den kommer kun i 2000 eksemplarer, så den er allerede sjælden, men det vilde er, at den allerede har et navn, der måske afsløre lidt om hvem det er der har bestilt den. Rygtet siger den kommer til at bære navnet Vibskov Emenius. Jeg siger ikke mere.

Hva’ kaptajnen sir’ om Monks eliksir

2008-06-03T10:59:00.000-07:00

Næste øl der skulle testes var Monks Elixir, ligeledes fra Mikkeller. Vi hælder op, kigger, dufter og drikker. Her har vi fat i en kraftkarl på 10%, mørkebrun, tyk og sød i smagen. Men ikke sød som i sød og uskyldig, nærmere sød som i ’denne sødme skal pakke dette monster af en godt maltet og gennemhumle brusende bavian ind’. Meget lækkert var alle enige om.
Men der er noget galt, kaptajnen står og surmuler. Sig frem sømand. Det viser sig at det ikke er øllet der er årsag til hans citronmund, derimod er problemet at jeg, efter at ha smagt denne øl på årets ølfestival, kom for skade at sige, at denne øl var mere belgisk end Bruxelles og belgiske vafler tilsammen. ’og det er den slet ikke’ fastholdte repræsentanten for søens folk. Jeg ville ikke gå i dialog, men forklarede mig med at øllet er brygget i Belgien, og forlægget er en klassisk belgisk trappist. Men lige lidt hjalp det. ’Den smager af meget mere og andet end Belgien’ fastholdt han, og al den snak om Bruxelles og vafler var det rene ordgejl, retorik og varm luft, var hans påstand. Jeg var i mellemtiden gået i gang med at spekulere over om Monks Elixir hentyder til munkens eliksir, eller om der hentydes til jazzmusikeren Thelonious Monk. Efter kaptajnens dom over denne herlige bryg valgte jeg at gå så stor en bue uden om Belgien og munke som overhovedet muligt, derfor bliver dette blogindlæg udstyret med et billede af før omtalte jazzmusiker.
Hvad siger du, er Monks Elixir mere amerikansk end belgisk, har kaptajnen ret i at der er for meget ordgejl på bloggen og hvilken nyhed er bedst, Draft Bear eller Monks Elixir?

Draft Bear

2008-06-03T10:55:00.000-07:00

Så er den nye Mikkeller kommet til KIHOSKH. Da jeg ikke kan skrive meningsfuldt om øl jeg ikke har smagt, var der ingen vej uden om, øllet skulle drikkes. Kaptajnen og Løgneren blev indkaldt som smagsdommere, og så var scenen sat.
Vi lagde ud med en Draft Bear, (Fad Bamse) der, i udgangspunktet, er en helt almindelig undergæret pilsner. Men her holder det almindelige og forudsigelige så også op. Øllet har den smukkeste korngule farve med en kridhvid skumkrone og en særdeles livlig kulsyre. Som vi stod og kiggede på denne smukke pilsner, kom vi til at tale om, at det altid har været meningen, at pilsner skal se sådan ud. Måske havde det endda gjort det engang, i en fjern guldalder, dengang krigen var kold og solen varmende ganske ufarligt. Dengang friværdi var frie værdier og afghanere var frihedskæmpere i et land langt herfra. Men da vi duftede til den gyldne bryg blev vi flået ud af det Morten Korcheske selvsving. Der var tydeligvis både ugler i mosen og masser af humle i brygget. Dommen faldt lynhurtigt: Mikkeller har gjort det igen. Endnu en gang er der sat nye standarter for dansk øl, denne gang i pilsnergenren. Selv om vi er tidligt på sæsonen var Løgneren ikke sen til at udråbe Draft Bear til årets sommerøl. Vel vidende at manden har en lemfældig omgang med sandheden, og selv om al erfaring viser at det ikke er alt han siger man skal bakke op om, valgte vi alligevel at tilslutte os den udtagelse. Draft Bear smager og dufter af Amarillo og Cascadehumle, og den findes på køl i KIHOSKH.

Ekstremøl

2008-06-03T10:39:00.000-07:00

250kr for 3 øl, og nej jeg har hverken været på luderbar, eller i Norge for den sags skyld. Der er ikke noget odiøst i at en øl ligger i nærheden af 85kr, i hvert fald ikke hvis snakke falder på amerikansk mikro- og ekstremøl.
Det første spørgsmål der må melde sig er vel, om øllet så er prisen værd, og det spørgsmål er svært, om ikke umuligt at komme med et fornuftigt svar på. For i sagens natur er den øl der er 85kr værd ikke brygget endnu. På den anden side kan man godt ha smagsoplevelser der kan være det. Vel at mærke, hvis man kan prissætte sådan en - jeg kan ikke.
I går drak jeg en Rasion D’Extra fra Dogfish Head, en helt fantastisk oplevelse. Jeg var ikke i tvivl, den var hver en øre værd, og efterhånden som jeg nærmede mig flaskens bund blev jeg mere og mere sikker i min sag En helt fantastisk smagsoplevelse. Jeg skal ikke sige mig fri fra at ha været under påvirkning af de 18,5% alkohol som denne ravfarvede ale var banket op på. Der er tale om ekstremøl, og oplevelsen er ligeledes ekstrem.
Men det er dyrt at brygge ekstreme øl, og spørgsmålet er, om der er et reelt marked for det her i Danmark. Som sagerne står, kan den slags øl kun købes i USA, hvilket også betyder noget for prisen. Ville du være villig til at betale 85 – 100kr for en ekstremøl i din helt egen KIHOSKH?

Amager Bryghus

2008-06-03T10:23:00.000-07:00

Hvis jeg nu sagde at der er kommet et nyt dansk mikrobryggeri, der brygger en IPA, en stout og en triple, så er der ikke noget i det udsagn der giver anledning til at spærre øjnene op. Og hvis jeg så oven i købet fulgte op med at sige, at bryggeriet har hjemme på Amager, og deres faste sortiment hedder Christianshavn Pale Ale, Sundby Stout og Dragør Triple, så er du sikkert allerede i gang med at prise dig lykkelig over at du ikke bor ude på Lorteøen. Men helt så sort/hvidt og simpelt forholder det sig ikke.
Øen Amager der ellers er mest kendt for scooterrace, joggingtøj og indavl, har fået et rigtig godt bryggeri, Amager Bryghus hedder de. Deres faste sortiment indeholder ovennævnte pale ale, stout og triple, men derudover har bryggeriet et specialsortiment, og det er her man finder det virkelig interessante øl.
På dette års ølfestival smagte jeg den Imperial Stout de kalder ’Hr. Frederiksen’. En i særklasse lækker kulsort og meget kraftigt humlet stout, brygget efter amerikansk forbillede. Hr. Frederiksen fik mig straks til at tænke på formanden Hr. Rasmussen og hans yndlingsøl – Rasputin. Derudover har jeg haft mulighed for at smage på deres Batch One, en fantastisk gylden strong ale, ligeledes brygget efter Amerikanske idealer. Den sidste øl i specialsortimentet er en sommerøl de kalder Summer Fusion, jeg har ikke smagt den, men den fik sølv ved dette års ølfestival, så mon ikke den kan et eller andet.
For tiden arbejder vi på at få en eller flere af disse lækkerier hjem til KIHOSKH, så snart det sker, bliver det slået stort op på denne blog - Stay Tuned!

Ølsmagning i KIHOSKH

2006-06-18T11:50:00.000-07:00