Friday, October 24, 2008
Santas Little Helper fra Mikkeller
Traditioner er en sørgelig undskyldning for at gentage dumheder. Sådan sagde Dan Turèll i et af sine lunefulde og mindre lyse øjeblikke. Og i denne mørke tid, hvor julen står for døren, er der vel næppe nogen der ikke straks gribes af den gode gamle og velkendte julestemning, når de hører ovenstående citat.
For julen er om noget en gentagelse af ritualer. Det er det samme mad, det samme træ, den samme oppyntning, og i det hele taget er julestemningen og julehyggen netop så stemningsfuld og hyggelig fordi den er så velkendt og tilbagevendende.
Vi fejre jule som vi har gjort det lige siden et barn blev født i Betlehem, eller i hvert fald fejre vi julen, ganske som vi plejer.
Selv om der er noget trygt og velkendt over julen, eller noget sørgeligt og dumt, hvis man mere tilslutter sig Turèlls synspunkt, så er der alligevel visse ting der ikke er helt som de plejer. De er visse juletraditioner der trods alt udvikler sig. Der findes faktisk juletraditioner der har haft held til at undgå julens konserverende effekt, trods sin tilbagevendende genkomst i den søde juletid. Et lysende eksempel på det, kan man finde i Santas Little Helper fra Mikkeller.
Hvert år forsøger Mikkeller at forbedre lidt på opskriften. I år er det primært på krydderierne der er blevet justeret. Mikkel fra Mikkeller fortalte mig, at kakao, og mængden af den, netop er dette års mest markante justering i op skriften. Kakao har en formidabel evne til at afrunde det samlede smagsindtryk. Man kan fristes til at sige, at kakaoen samler trådene i denne yderst komplekse belgisk inspirerede juleøl på 11% alkohol. Det er med andre ord en kraftig sag, og hvis der stadig er plads til at snakke om traditioner, så er en af dem som bekendt, at Mikkeller har tradition for, og en vis historie med, godt at ville rokke lidt ved vores forventninger og smagsoplevelser. Det lykkes bestemt Mikkeller med denne Santas Little Helper i 2008 versionen. Kompleks og kraftig, og alligevel behageligt og afrundet er de indtryk der står klarest efter et møde med Santas Little Helper. Han er som skabt til at tage favntag med den tunge og fede julemad, og med den mørke og klode tid.
Til alle dem der ikke kan vente på at det skal blive juleaften kan jeg oplyse, at Santas Little Helper 2008 findes lige inden for døren i din helt egen KIHOSKH.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Kihoskh.dk
Labels:
beer,
jul,
kihoskh,
mikkeller,
øl,
Santas Little Helper,
Thomas Schøn,
Turèll
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment