Friday, September 11, 2009
Verdenspræmiere til ølsmagningen i KIHOSKH
Uanset om Klaus Bondam og Sidney Lee kommer til ølsmagning i KIHOSKH eller ej, så bør du komme, der er nemlig så meget lækkert øl i omløb på dagen, at det næsten ikke er til at forstå.
JK Holtmann tager det bedste af det godt øl med, Miss Håndbryg har brygget hele to øl specielt til denne smagning. Amager Bryghus tager lækkert, læskende latterligt hårdt humlet fadøl med, og Mikkeller kommer med hele to verdenspræmiere til denne smagning. .
Den første release fra Mikkeller er en porter med navnet Mandeøl. Den er oprindeligt brygget til den svenske marked. Før Mikkel bryggede den, ville han godt i dialog med den svenske distributør, så han spurgte, om der var nogle bestemt referencer eller ønsker til porteren. Det spørgsmål svarede svenskeren på, ved at sende Mikkel et billede af et herreværelse. Helt klassisk, med Chesterfield-møbler, jagttrofæer på væggene og cigarrøg i store skyer.
Mikkel har hældt herreværelsesstemningen på fad. Resultatet er en kulsort porter der har fået et ordentligt skud humle, lidt røgmalt og en skefuld honning. Hvis du vil smage den skal du komme forbi KIHOSKH på lørdag.
Den anden nyhed fra Mikkeller er Beer Geek Brunch Isley Edition. Den velkendte BGB har ligge et par måneder på whiskey-fade fra Isley. Det har tilført den i forvejen meget velafbalancerede Brunch, nuancer af træ og røg.
Jeg har sagt det før, og selv om jeg godt ved det er dumt at sige det, så gør jeg det altså lige igen: Beer Geek Brunch Isley Edition er den bedste øl jeg nogen sinde har smagt!
Kom selv og smag på sagerne på lørdag i KIHOSKH.
Ølsmagningen kører fra kl. 13 – 16, og det koster ikke noget.
Labels:
Amager Bryghus,
beer,
JH Holtmann,
kihoskh,
Mikkel Borg Bjergsø,
mikkeller,
Miss Håndbryg,
øl,
ølsmagning
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment