Saturday, September 26, 2009

Verdensklasseøl koster


KIHOSKH er en af meget få butikker der sælger Mikkellers Barrel Edition udgaven af Beer Geek Brunch. Og det er vi naturligvis skide stolte af.

For et par dage siden snakkede jeg med Mikkel Borg Bjergsø der ejer og driver Mikkeller, og han spurgte mig om lidt ud om, hvordan det gik med salget af netop Barrel Edition Beer Geek Brunch. Jeg kunne glædestrålende berette om, at det gik rigtig godt med at sælgeden. Vi i KIHOSKH var glade for at kunne præsentere vores kunder for noget af det mest eksklusive øl i verden, og kunderne var glade for at kunne komme ned og købe øl i den kaliber, længe efter ølbutikkernes lukketid. Så i KIHOSKH har vi en rigtig win win situation - alle er glade.

Men jeg kunne forstå på Mikkel, at sådan forholdt det sig ikke alle steder. Han kunne fortælle mig, at han flere gange har måtte lægge øre til brok over prisen på Barrel udgaven af Beer Geek Brunch. I KIHOSKH koster den 149 kr. og det har ikke givet anledning til nogen brok. Men sådan forholde det sig åbenbart ikke alle steder.

Personligt godt ønske mig denne krejler- og discount-mentalitet hen hvor pebret gror. Men den trives desværre i bedste velgående blandt øldrikkere. Og det selv om denne indstilling slet ikke findes i vin-kredse. Prøv f.eks. og hør hvor absurd følgende udsang er: ”Denne Barolo er godt nok lækker, men for pokker da også - en literpris på 300 kr. giver bestemt anledning til timers brok over optrækkeri” Det er faktisk det same man siger, når man brokker sig over at en flaske Barrel Edition Beer Geek Brunch koster 150 kr.

Men en ting er brok over priser, det der virkelig bekymre mig er konsekvenserne af denne indstilling til øl.

For faktum er, at hvis ikke et bryggeri som Mikkeller laver en øl som Barrel Edition Beer Geek Brunch, så er der ikke nogen der gør det.

Der er ikke andre bryggerier end Mikkeller der kan brygge en øl på niveau med Beer Geek Brunch, og der er tydeligvis ikke andre her hjemme der fantasi til at begynde at bruge en kaffe der har passeret gennem tarmsystemet på et vietnamesisk væsel-dyr. Og der er ikke andre end Mikkeller der sender whiskyfade fra Skotland til Norge, for der at fylde dem med øl og tappe det på flaske tre måneder efter. Og der er ikke andre end Mikkeller der står og dypper hver eneste flaske faglagret øl i varm voks, indkøbt i Californien, fordi det er der Three Floyds køber deres.

Og på den måde er Mikkeller, for Gud ved hvilken gang, med til at løfte dansk øl til et niveau, hvor ingen andre har format til at løfte det op.

Det er klart, at sådan en øl koste. Men det er den pris man er nødt til at betale, hvis man vil drikke øl i verdensklasse. Vi har det ølmarked vi har fortjent. Hvis der ikke er nogen der vil betale for det gode øl, så sælger bryggerierne det bare i andre land.



Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

1 comment:

MikaelD said...

Godt brØLt!

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)