Thursday, July 24, 2008
Sommerbjørnen
Der er sommerferie, og der sker ikke en skid. Hverken på bryggerierne eller blandt ølnørderne. Det er det de kalde agurketid. Men hvad gør man så, når alting står stille og man godt vil fodre de ivrige kihoskhbloglæsere med spændende nyheder om øl? Pludselig er gode råd blevet dyre. Jeg valgte i min desperation at kigge i nogle af de retninger, jeg normalt ikke værdiger et blik. Det affødte flere spørgsmål end svar, og i det følgende vil jeg dele et af dem med dig.
Hvor i verden kan man sælge en særlig stærk Bjørne Bryg fra Harboe på 10% alkohol, emballeret i en to-liters plastflasker?
Nej – svaret er ikke Sverige. Der ville man kunne sælge en 3 punds økonomidåse groftskåret Skærgårdssnus, man ville kunne sælge håndskårne træfigurere hvis man påstår at selveste Emil fra Lønneberg har snittet dem, og man kan sælge enkeltbilletter til Helsingborg - Helsingør overfarten, men du kan ikke sælge en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Jönson.
Og nej – svaret er heller ikke Finland. Du kan sælge vores finske brødre og søstre vodka i dunke, du kan sælge dem springknive på tankstationerne, og det skulle efter signe være en ganske indbringende forretning, men de hopper ikke på en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Rakkolainen.
Norge siger du – nej, heller ikke i Norge. Der ville du kunne sælge en Trestjernet salami for 85 kr., du kan sælge en fjollet nationaldragt, ja du kan sågar sælge myseost og være rimeligt sikker på at køberen også æder skidtet, men glem alt om at afsæt en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Fleksnes.
Det rigtige svar er derimod Estland. I Estland betragtes Bjørne Bryg som en delikatesse. Man drikker Bjørne Bryg når der er særlige anledninger. Så når papa kommer hjem efter en lang dag på fabrikken, må den lokale slavevodka slukke hans tørst, men når der sker noget ud over det sædvanlige, når der er noget der skal fejres, så skal der Bjørn på bordet.
Som man kan se på dette link
Så sælge bjørnen både i en 4,9% udgave til junior, i en 8% udgave til konfirmanderne og i en 10% udgave til papa.
Her kan man se hvad der er blevet sagt
om Bjørnen på RateBeer.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Kihoskh.dk
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment