Det er efterhånden almindeligt kendt, at man som blogger kan tjene penge. Man indgår en aftale med en producent om, at visse produkter skal omtales positivt på ens blog, og så afregnes der efterfølgende. Det er den gode gamle reklame kamufleret som personlig, oprigtig og ægte begejstring.
På sider som Bloggerwave.com har man sat blogger/producent-relationen i system. På firmaets forside er der et rødt og et blåt tekstfelt. Det røde henvender sig til bloggerne, det blå til producenterne. I det røde kan man læse følgende:
Du kan skrive. Du kan underholde.Tjen penge på at blogge!
Hvis du har en blog, har du ikke langt til klingende mønt. Hvordan? Helt enkelt. Vi har kunderne der gerne vil ha’ dig til at skrive om deres produkter eller service. Så det gør du på din blog. Og får penge for det!
Det er reklamesnak, der er til at forstå. Man gør, hvad man kan for at ramme bloggeren i øjenhøjde. Sætningerne er korte, sproget er uhøjtideligt med apostrof og udråbstegn i overskriften (!).
I det blå tekstfelt, altså det der henvender sig til producenterne, er den friske tone og udråbstegnet bevaret:
Du har produktet. Du har ydelsen.Få bloggere som storytellers!
Kunne du tænke dig en hærskare af skribenter til at styrke virksomhedens salg og image? Til at udbrede dit budskab over nettet? Mød bloggerwave. Og et hav af skrivekloge bloggere
Jeg ved ikke, om der findes nogen virksomhed i verden, der ikke ville svare ja til alt i den ovenstående tekst, men jeg tvivler.
Efter at jeg har haft kendskab til Bloggerwave.com i ca. en uge knækkede jeg under presset. Nu vil jeg sgu ha fingre i nogle af de mange reklamekroner som virksomhederne ifølge Bloggerwave er villige til at kaste efter os bloggere. Jeg tilmeldte mig, og efter kun halvanden dag fik jeg min første opgave. Et mindre dansk bryggeri mente, at læserne af denne blog ville finde netop deres produkt meget interessant.
Bryggeriet bestilte en videopræsentation, og jeg besluttede at lave en top 5 over de bedste øl i verden. Førstepladsen går til det bryggeri, jeg har indgået en aftale med. Du kan se det færdige resultat her:
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Kihoskh.dk
No comments:
Post a Comment