Monday, December 15, 2008

Green Flash Brewing Co


Green Flash Brewing Co. Har sit navn efter naturfænomenet Green Flash der, på bryggeriets hjemmeside, beskrives som et ganske særligt grønt lyst, der i meget sjældne tilfælde opstår og forsvinde netop i det sekund solen forsvinder ned i horisonten. Det er kun de allerheldigste der kommer til at se et Green Flash i deres liv, men efter sigende skulle synet være så smukt at det brænder sig fast på nethinden, og der bliver det så siddende til den dag man lukker øjnene for sidste gang.
Det lyder måske lidt voldsomt og er egentligt en smule svulstigt i danske øre, men prøv at se bort fra det alt sammen. Glem alt om grønt lys og ret fokus ind på øllet.
På Green Flash Brewing brygger de intet mindre end fantastisk øl. Det er typisk amerikansk. Det er store armbevægelser. Det er verdensklasse.
En ting er at proppe øl til randen med humle, men noget ganske andet er det at få smagen til at balancere og fremstå harmonisk. Det er lige netop her at Green Flash viser sin styrke. For godt nok er det vandvittigt vildt og meget humlet øl de brygger, men der er gjort med stil, beherskelse og kendskab til smagsnuancer og virkemidler.
I går testede jeg en Stout fra Green Flash. Og efter 66 cl af denne mastodont må jeg med skam meddele at jeg var mæt. Hverken fuld eller træt eller uoplagt eller noget som helst andet, jeg var bare mæt. Der er så meget smag og duft i hver eneste tår, at den mætter før den beruser.
Ud over denne latterligt lækre stout er der også kommet en Hop Head Red Ale og en IPA hjem fra Green Flash. Så det er bare af sted, ned til KIHOSKH, der er masser af amerikanske lækkerier og guf fra Green Flash på hylderne.
Som en allersidste læserservice kan jeg lige oplyse, at Keld gemmer nogle ganske få flasker Barley Wine fra Green Flash nede i kælderen. Han vil ikke stille dem op i butikken, jeg tror han har tænkt sig at drikke dem alle sammen selv, men hvis du presser ham lidt, og hvis han er i godt humør, så er jeg sikker på at du godt kan få lov til at købe en enkelt af dem.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

No comments:

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)