Monday, December 01, 2008

Simcoe Single Hop IPA fra Mikkeller


Mikkeller er et bryggeri i konstant udvikling. Den altid innovative og nyskabende Mikkel Borg Bjergsø hviler ikke på succesen. Tværtimod. Nu er der igen nyheder fra Mikkeller.
Simcoe Single Hop IPA hedder den første Single Hop IPA fra Mikkeller. Single Hop IPA er, som navnet mere end antyder, en IPA hvor der kun er brugt én humle type, i dette tilfælde den der hedder Simcoe.
Mange vil genkende smagen og duften af Simcoe, fra flere forskellige amerikanske øl. Simcoe har længe været, og er stadig, en af de mest benyttede humler på mange amerikanske mikrobryggerier. Og det er der op til flere gode grunde til. Simcoe har en markant bitterhed og en frisk duft af citrus og enebær. Både smag og duft af Simcoe passer perfekt til denne lette IPA.
Lige nu er Mikkellers Simcoe Single Hop IPA helt frisk i både smag og duft. Dette er ikke en øl der vinder ved at blive lageret, den skal drikkes her og nu. Knald frisk og bitter og lækkert letløbende som den er lige nu og her. Der er ingen tid at spilde, af sted med dig, ned i KIHOSKH efter denne den friskeste af alle de friske øl fra Mikkeller.

Ps. Et lille løst rygte, der er helt eksklusivt og kun forbeholdt læserne af denne blog siger, at den næste Single Hop IPA fra Mikkeller bliver en Warrior Single Hop IPA. Det er som sagt kun et rygte, men så snart jeg ved om der er hold i rygterne kan du se det lige her på kihoskh.dk.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

No comments:

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)