San Diego er humlehovedernes hovedstad. Det er i San Diego man brygger og drikker nogle af verdens allerkraftigst humlede øl. Det er IPA'er og så alle dem der er for humlede til at nøjes med den betegnelse – det er dem vi kalder Dobbelt IPA og Imperial IPA og American Dobbelt Imperial IIPA og fortsæt selv listen. Det er lige nøjagtigt sådan en satan det skal handle om i dag. HOP 15 fra Port Brewing i San Marcos, California - en halv times fra San Diego.
HOP 15 blev egentlig brygget første gang i 2002, i anledning af Pizza Ports 15 års fødselsdag. Det var fra starten intentionen at gøre lidt ekstra ud af dette festbryg, og helst særligt der går op i tallet 15. Det ønske imødekom man ved hvert 15. minut at smide humle i brygget, og det blev man ved med til man havde smidt 15 forskellige humler i. Det burde være overflødigt at nævne, at resultatet er en ekstremt humlet øl. For humlet til bare at blive kaldt for IPA, og derfor stiller HOP 15 op i køen af IIPA'er.
HOP 15 er ærkeamerikansk, og kunne med fordel tjene som et skoleeksempel på, hvad der er sket på den Californiske ølscene. De er gået amok i humle. De er vilde med disse kæmpestore IPA'er, og de har været det længe, de har optimeret og forfinet så meget, at man efterhånden kan snakke meningsfuldt om genren De Californiske IPA'er.
Jeg ved ikke om man kan smage de 15 forskellige humler, men man kan bestemt smage at der er latterligt meget humle i en HOP 15. Den har verdens længste eftersmag. Den har stort set alle de humletoner og nuancer man kan komme i tanke om. Cascade og Amarillo duft, rape og citrus som Simcoe og Chinooks vedvarende bitterehed i eftersmag. Det er en helt fantastisk øl. Den vil meget, den er bestemt ambitiøs, men hvis du er til humle, og hvis du ikke er bange for meget af det, så er HOP15 helt sikkert noget for dig.
HOP 15 er en del af en øl- tsunami der har ramt KIHOSKH. Afsenderen er Drikkeriget, og dens overvældende omfang har ført til, at vittige hoveder nu kalder dem Drukneriget. Takket være Drikkeriget er der ankommet så mange amerikanske øllækkerier til KIHOSKH, at langt størstedelen af dem stadig står i kælderen og venter på at der skal blive plads til dem oppe i butikken. Det er vist det man kalde et luksusproblem. Så kom ned i KIHOSKH, vi har så meget lækkert øl på hylderne at du ikke vil tro dine egne øjne.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
I 1992 var det sin sag at skaffe lokalt og frisk brygget øl i San Diego. Så Vince og Gina Marsaglia tog sagen i egne hænder, og begyndte at begyndte brygge deres egen øl. De blev de så vilde med at de snart bryggede mere end de selv kunne drikke. Det var deres venner nu godt tilfredse, men i oktober 1992 køber de et større bryganlæg og i starten af 1993 kan Vince og Gina Marsaglia stolt servere deres eget øl i deres spisested Solana Beach. Succesen er enorm, og efterspørgslen endnu større. Og selv om de investerer i større og flere anlæg, så kan de ikke producere så meget øl, at det kan sælges uden for restauranten. Et mindre bryggeri etableres, men det viser sig også at have svært ved at følge med, så den 5. maj 2006 etableres Port Brewing. For nu skal det sgu være. Det er overflødigt at sige at historien gentager sig. I dag er Port Brewing nærmest umuligt at skaffe uden for Californien, men meget mere om hvordan det så er havnet på hylderne i KIHOSKH senere. Nu skal det først handle om øllet. Port Brewing har brygget en Santas Little Helper 2008. altså en øl der har fuldstændig samme navn som Danmarks bedste jule øl fra Mikkeller, der i øvrigt kan ses under menupunktet ’Vi anbefaler’ på kihoskh.dk. Men modsat Mikkellers belgiskinspireret juleøl, så har Port Brewing valgt at lave en Stout, en Imperial Stout, og de mener det der med Imperial. Det her er virkelig kradse sager. Lad mig sige det lige ud: jeg måtte tjekke etiketten en ekstra gang for lige at sikre mig at der ikke stod Satans Little Helper. For denne kraftkarl befinder sig et godt stykke inde på den mørke side. Den er helt tør, ingen sødme, til gengæld dufter den af brændt chokolade og kulsort malt. Og den er kulsort, med en meget sparsom skumkrone. Og så er der smagen. Den smager af sort. Det er ikke røget og giver derfor ikke de sædvanlige tjærer associationer - den er bare sort. Brændt måske, men i hvert fald sort. I munden åbner den for humle og sprit og en eftersmag af kaffe, lakrids og kakao der aldrig holder op. Det her er virkelig en kompleks øl, det er alt andet end en nybegynder bællebajer. Men sidder du og vil udfordres, og er du bange for at dine smagsløg bliver lidt slappe af al den brune sovs og sød konfekt, så ret op på sagerne med en Santas Little Helper fra Port Brewing. Det er stærke sager. Nå men nu tilbage til hvordan denne sjældne, og meget efterspurgte øl er havnet lige her på Vesterbro. Det er den takket være Drikkeriget. En nystartet importvirksomhed hvis eneste mission her i verden er, at hive alt det lækre amerikanske øl hjem, du slet ikke vidste du var afhængig af. Men hvem er de så disse Drikkeriget? Om sig selv siger de følgende:
Bag Drikkeriget står to af Danmarks mest velbevandrede øl-ildsjæle, som tilsammen udgør en konstellation af entusiasme, iderigdom og viden. De 3 vigtigste ingredienser i det nye øl-rige.
Entusiastiske ildsjæle, og det må man sige om dem. Jeg har ved flere lejligheder mødt dem, og de er ikke bare entusiastiske, man fristes til at sige at de er som besatte. Af øl vel at mærke. De snakker hele tiden om øl, de diskuterer hele tiden øl, de drikker hele tiden øl. Og fordi det er det de gør hver dag og hele tiden, så har de med tiden uviklet nogle af de særheder man ellers mest finde hos gamle ægtepar. Når den ene blive sur over noget, og et gør han hele tiden, så kan den anden opmuntrende fortælle ham, at han egentlig er meget sød på sin egen sure måde. Og jeg har set dem diskutere i timer om en humle duftede mest af grape eller af rød grape, og det skænderi endte med at den ene blev så ophidset at han slog i bordet med sådanne en kraft at han slap en vind, hvilket straks affødte en ny diskussion om, hvorvidt den duftede mest af kål eller tang. Og sådan er det vist hele tiden med dem. Men vi andre, vi kan heldigvis nøjes med at nyde al det gode øl som Drikkeriget hiver hjem, ind i mellem deres skænderier. Rygtet vil vide, at der er en masse lækkerier fra Drikkeriget på vej til KIHOSKH. Så snart det kommer op på hylderne kan du læse alt om det lige her på KIHOSKH.dk
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Green Flash Brewing Co. Har sit navn efter naturfænomenet Green Flash der, på bryggeriets hjemmeside, beskrives som et ganske særligt grønt lyst, der i meget sjældne tilfælde opstår og forsvinde netop i det sekund solen forsvinder ned i horisonten. Det er kun de allerheldigste der kommer til at se et Green Flash i deres liv, men efter sigende skulle synet være så smukt at det brænder sig fast på nethinden, og der bliver det så siddende til den dag man lukker øjnene for sidste gang. Det lyder måske lidt voldsomt og er egentligt en smule svulstigt i danske øre, men prøv at se bort fra det alt sammen. Glem alt om grønt lys og ret fokus ind på øllet. På Green Flash Brewing brygger de intet mindre end fantastisk øl. Det er typisk amerikansk. Det er store armbevægelser. Det er verdensklasse. En ting er at proppe øl til randen med humle, men noget ganske andet er det at få smagen til at balancere og fremstå harmonisk. Det er lige netop her at Green Flash viser sin styrke. For godt nok er det vandvittigt vildt og meget humlet øl de brygger, men der er gjort med stil, beherskelse og kendskab til smagsnuancer og virkemidler. I går testede jeg en Stout fra Green Flash. Og efter 66 cl af denne mastodont må jeg med skam meddele at jeg var mæt. Hverken fuld eller træt eller uoplagt eller noget som helst andet, jeg var bare mæt. Der er så meget smag og duft i hver eneste tår, at den mætter før den beruser. Ud over denne latterligt lækre stout er der også kommet en Hop Head Red Ale og en IPA hjem fra Green Flash. Så det er bare af sted, ned til KIHOSKH, der er masser af amerikanske lækkerier og guf fra Green Flash på hylderne. Som en allersidste læserservice kan jeg lige oplyse, at Keld gemmer nogle ganske få flasker Barley Wine fra Green Flash nede i kælderen. Han vil ikke stille dem op i butikken, jeg tror han har tænkt sig at drikke dem alle sammen selv, men hvis du presser ham lidt, og hvis han er i godt humør, så er jeg sikker på at du godt kan få lov til at købe en enkelt af dem. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Mikkeller er et bryggeri i konstant udvikling. Den altid innovative og nyskabende Mikkel Borg Bjergsø hviler ikke på succesen. Tværtimod. Nu er der igen nyheder fra Mikkeller. Simcoe Single Hop IPA hedder den første Single Hop IPA fra Mikkeller. Single Hop IPA er, som navnet mere end antyder, en IPA hvor der kun er brugt én humle type, i dette tilfælde den der hedder Simcoe. Mange vil genkende smagen og duften af Simcoe, fra flere forskellige amerikanske øl. Simcoe har længe været, og er stadig, en af de mest benyttede humler på mange amerikanske mikrobryggerier. Og det er der op til flere gode grunde til. Simcoe har en markant bitterhed og en frisk duft af citrus og enebær. Både smag og duft af Simcoe passer perfekt til denne lette IPA. Lige nu er Mikkellers Simcoe Single Hop IPA helt frisk i både smag og duft. Dette er ikke en øl der vinder ved at blive lageret, den skal drikkes her og nu. Knald frisk og bitter og lækkert letløbende som den er lige nu og her. Der er ingen tid at spilde, af sted med dig, ned i KIHOSKH efter denne den friskeste af alle de friske øl fra Mikkeller.
Ps. Et lille løst rygte, der er helt eksklusivt og kun forbeholdt læserne af denne blog siger, at den næste Single Hop IPA fra Mikkeller bliver en Warrior Single Hop IPA. Det er som sagt kun et rygte, men så snart jeg ved om der er hold i rygterne kan du se det lige her på kihoskh.dk. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Så er julen kommet til KIHOSKH. En sand gaveregn, en øltsunami eller i hvert fald en ordentlig omgang lækkert øl er ankommet til KIHOSKH. I dag skal det handle om en ny Zappa-øl fra Lagunitas. Denne gang er det coveret fra Frank Zappas ’We are Only in it for the Money’ fra 1968 der pryder etiketten. Hvis du har glemt hvordan det cover ser ud, så tænk på coveret fra den legendariske St.Peppers lonely heart club band. Tidlige har Lagunitsa Zappa-bryg været strong ale, pale ale men denne gang er det en belgisk triple ale de har brygget. Men som altid med Lagunitas, kan man diskutere hvorvidt de i det hele taget forholder sig til en bestemt genre. Lagunitas er et hippie-bryggeri fra Californien, og hvis man er en rigtig hippie så forholder man sig ganske afslappet til regler, konventioner og traditioner. Be cool man – be cool som de gamle hippier sagde i Fan Francisco, og som man tydeligvis stadig siger det på Lagunitas. Havde det ikke været for den tørre fornemmelse denne Zappa-øl har, så havde jeg aldrig skænket Belgien en tanke. Til gengæld er der ikke sparet på hverken humle eller sukker. Det er en tung ale med en smuk ravfarve og en meget kraftig og typisk amerikansk smag. Hvis du har smagt de tidligere Zappa-øl ved du lige præcis hvilken smag jeg refererer til hewr. Hvis du derimod endnu ikke har stiftet bekendtskab med Lagunitas, så se at få det gjort. Ikke nok med at det er fantastisk øl, det fås også til en fantastisk pris. 45 kr. for 66 cl vild amerikansk ale. Det kan ikke gøres billigere end det vi gøre det i KIHOSKH. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Jeg er ofte blevet kritiseret for at skrive om de samme bryggerier igen og igen. Det er måske sandt, og hvis det er, så er forklaringen følgende: Jeg har fra starten besluttet mig for, at hvis jeg virkelig ikke kunne finde noget pænt at sige om en øl eller et bryggeri, så vælger jeg at holde min kæft. Ud fra det princip er der helt af sig selv sket det, at et bryggeri som Mikkeller er blevet nævnt et utal af gange, mens eksistensen af Kongens Bryghus fortsat vil blive forbigået i absolut tavshed. Sådan har det været i de halvanden år bloggen på KIHOSKH har været aktiv, og sådan vil det være fremover.
I dag kommer det til at handle om noget så sjældent som et helt nyt dansk bryggeri. Bryggeriet hedder Xbeeriment
Xbeeriment har tidligere brygget en Saison, men denne gang har de lavet en Quadrupel. Det lyder alt sammen meget belgisk, og det er lige hvad det er. Quadrupel er betegnelsen for en stærk, mørk belgisk øltype. Men Xbeeriment har ikke bare brygget en Quadrupel man lige så godt kunne have indkøbt fra Belgien - de har derimod brygge en Quadrupel med et tvist. Resultatet er en tør og fyldig og yderst vellykket vinterøl på 11% alkohol.
Hverken Saison eller Quadrupel hører til blandt de mest udbredte øltyper på det brede danske supermarkedssortiment. Og det er netop Xbeeriments lyst til at gå nye veje der er medvirkende til, at dette nye bryggeri har indtaget en ganske særlig plads i undertegnedes fedtede ølbog. Det - og så selvfølgelig det faktum, at Xbeerimentets øl er af sjælden høj kvalitet. Der er ikke antydning af ubalance, fejl eller andre ubehagelige overraskelser på spil her.
Spændende og nyskabende danskproducerede øl af høj kvalitet er desværre ikke hverdagskost, men når det en sjælden gang i mellem sker at et nyt og godt dansk bryggeri ser dagens lys, så vil vi godt være med til at slå et slag for dem her på KIHOSKH. For en flad halvtredsser kan du hæve en Quadrupel fra Xbeeriment, lige nede i din helt egen KIHOSKH. På billedet ses Thomas Hoelgaard, der driver og brygger Xbeeriment sammen med Anders Østergaard. Og i den brune T-shirt ses Jannik Sahlholdt, en mand der har drukket flere bajere end de fleste har spist ærter.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Så skete det endelig. KIHOSKH fik sin eget lille klub på Facebook.com. Og i løbet af de sidste par døgn er den vokset med lynets hast. Det er som om alle vil vise deres støtte til verdens bedste kiosk, KIHOSKH. Men selv om medlemmerne strømmer til, så mangler vi stadig at se et par af de helt centrale KIHOSKH-tosser på medlemslisten. For hvor er indehaveren af konto nummer 1? gode gamle Ole Sprogø. Manden der havde lige så mange penge i sin pung som han havde tænder i munden. Manden der 14 dage efter hans sagsbehandler havde udstyret ham med et lækkert gebis, tabte det i et slag billard på Café 33. Eller hvad med Bibbi Blæs, hvor er hun? Hun var jo damen der kunne suge en golfboldt gennem 100 meter knastør haveslange mens hun fløjtede din yndlingssag med næsen. Og hvor er Kaptajn Kæp, og hvad med… Ja jeg kunne blive ved. KIHOSKH har gennem tiderne haft så mange sjove, skæve og dejlige venner, kunder og gæster at man umuligt kan nævne dem alle sammen her. Selv om vi kigger langt efter Bibbi og Ole, så lad os ikke kigge langt efter dig. Kom med i klub KIHOSKH på facebook allerede i dag.
Opdatering: her er en video fra Kent Knaldgo.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh.dk
På kihoskh.dkfinder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Traditioner er en sørgelig undskyldning for at gentage dumheder. Sådan sagde Dan Turèll i et af sine lunefulde og mindre lyse øjeblikke. Og i denne mørke tid, hvor julen står for døren, er der vel næppe nogen der ikke straks gribes af den gode gamle og velkendte julestemning, når de hører ovenstående citat.
For julen er om noget en gentagelse af ritualer. Det er det samme mad, det samme træ, den samme oppyntning, og i det hele taget er julestemningen og julehyggen netop så stemningsfuld og hyggelig fordi den er så velkendt og tilbagevendende.
Vi fejre jule som vi har gjort det lige siden et barn blev født i Betlehem, eller i hvert fald fejre vi julen, ganske som vi plejer.
Selv om der er noget trygt og velkendt over julen, eller noget sørgeligt og dumt, hvis man mere tilslutter sig Turèlls synspunkt, så er der alligevel visse ting der ikke er helt som de plejer. De er visse juletraditioner der trods alt udvikler sig. Der findes faktisk juletraditioner der har haft held til at undgå julens konserverende effekt, trods sin tilbagevendende genkomst i den søde juletid. Et lysende eksempel på det, kan man finde i Santas Little Helper fra Mikkeller.
Hvert år forsøger Mikkeller at forbedre lidt på opskriften. I år er det primært på krydderierne der er blevet justeret. Mikkel fra Mikkeller fortalte mig, at kakao, og mængden af den, netop er dette års mest markante justering i op skriften. Kakao har en formidabel evne til at afrunde det samlede smagsindtryk. Man kan fristes til at sige, at kakaoen samler trådene i denne yderst komplekse belgisk inspirerede juleøl på 11% alkohol. Det er med andre ord en kraftig sag, og hvis der stadig er plads til at snakke om traditioner, så er en af dem som bekendt, at Mikkeller har tradition for, og en vis historie med, godt at ville rokke lidt ved vores forventninger og smagsoplevelser. Det lykkes bestemt Mikkeller med denne Santas Little Helper i 2008 versionen. Kompleks og kraftig, og alligevel behageligt og afrundet er de indtryk der står klarest efter et møde med Santas Little Helper. Han er som skabt til at tage favntag med den tunge og fede julemad, og med den mørke og klode tid.
Til alle dem der ikke kan vente på at det skal blive juleaften kan jeg oplyse, at Santas Little Helper 2008 findes lige inden for døren i din helt egen KIHOSKH.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Fredag eftermiddag slog jeg lige et smut forbi KIHOSKH, jeg ville lige sikre mig at jeg havde smagt alle de lækkerier der måtte gemme sig på hylder og lager. Egentlig regnede jeg ikke med at finde noget, men når nu jeg var ankommet kunne jeg jo lige gensmage et par klassikere, tænkte jeg ved mig selv.
Men der - lige der midt i det hele på øverste hylde i en trækasse stod en Bommen & Granaten fra De Molen. Jeg havde ikke før set eller hørt om Bommen & Granaten, men De Molen er så absolut at finde på min top syv over bryggerier der aldrig skuffer. Jeg har før lovprist deres Rasputin på denne blog, og under den netop overståede European Beer Festival var jeg fast gæst ved De Molens stand. Jeg er med andre ord meget begejstret for De Molen, og jeg forstår fuldt ud at de er på alle ølnørders læber for tiden. Jeg blev straks fristet af at købe en, men erfaring har lært mig, at man lige skal høre prisen før man handler øl i denne kaliber. 168 kr. for 75cl. hollandsk øl. Hmm, jeg går lige hjem og sover på det, tænkte jeg ved mig selv. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke få De Molen ud af hovedet. Jeg er sikker på at jeg lignede Anders And når han har en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. Skal, skal ikke. Jeg besluttede mig for at tjekke hvad der var blevet sagt om Bommen & Granaten på ratebeer.com. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at medmindre De Molen igen havde høstet topkarakterer, så ville jeg spendere mine 168 kr. et andet sted.
Som sagt så gjort. Bommen & Granaten fra De Molen var ikke blevet anmeldt mere end 8 gange, til gengæld havde den fået meget flotte ord med på vejen, og det vel at mærke af folk der tydeligvis ved hvad de snakker om. Mere skulle der ikke til at overbevise mig. På med skoene og ned i KIHOSKH efter hollandske lækkerier. Nu skulle det være.
For pokker en smag og en duft. Bommen & Granaten er Barley Wine de Luxe. Det er tyktflydende guddommelig nektar. Helt uden humlens bitterhed, næsten uden kulsyre, men til gengæld med en vidunderlig smag af orangeblomst og lynghonning. Med sine 15,5 % alkohol er det en kraftig sag, men det er denne Barley Wines blide fremtoning der overrasker mest. Bommen & Granaten er alt andet en bombe og granat, den er Barley Wine, der går helt nye veje samtidig med at den skriver sig ind i en lang og stolt tradition af Barley Wines.
Med Bommen & Granaten har De Molen endnu en gang bevist, at de hører til i den absolutte elite. Det her er toppen af poppen, og den slags er altid pengene værd.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Her på bloggen er vi totalt frie og uafhængige. Kihoskh.dk er ikke i lommen på noget bryggeri, nogen distributør eller importør for den sags skyld. Så hvis jeg er flinke og høflige skyldes det alene min gode opdragelse - og den bør ikke forveksles med forsøget på at lefle for nogen eller noget.
Men selv om der ikke er nogen eller noget der forhindre mig i at svine bryg og bryggerier til, så har jeg faktisk ikke rigtig lyst til det. Man bliver så pokkers mavesur af at brokke sig, og de af læserne der sidde og hungre efter sure opstød henvises til nationen! På Ekstra Bladets hjemmeside. Her på bloggen vil jeg hellere bruge krudtet på at snakke pænt om de gode øl, og fortrænge eksistensen af den dårlige. I dag er der tre gode ølnyeder på vej til KIHOSKH. Tre meget forskellige øl, fra det samme bryggeri.
Julen er lige om hjørnet, og med julen kommer en skov af julebryg. Der findes næppe et bryggeri der ikke laver en julebryg. Det betyder at der kommer så uendeligt mange julebryg på markedet inden for den næste måneds tid, at det kun er muligt at beskæftige sig med et lille udvalg af disse. Vi har som altid valgt at fokusere på de allerbedste..
Mikkeller har brygget videre på Santas Little Helper. Hvert år justeres opskriften en smule. Santas Littel Helper 2006 var fantastisk god, 2007 var uendelig god og 2008 er latterligt god. Al den sødme og varme og alle de top lækkert balancerede sukkernuancer du overhovedet kan komme i tanke om findes i denne julebryg, der igen i år med al sandsynlighed tager prisen som den smukkest indpakkede julebryg i kongeriget. Santas Little Helper 2008 er krydret med sød appelsinskal, korianderfrø kanel og kakao, den er humlet med nothern brewer, hallertauer, styrian goldings og simcoe, malten er pale, specia-B og chocolate. Disse ingredienser i selskab med vand, flækket hvede, mørk candi sirup, mørk cassonade, gær og Mikkellers totalt kompromisløse tilgang til det at brygge øl, har frembragt denne belgiske ale på 11% alkohol. Den er et lille julemirakel. Og det er øl som denne der berettiger julebryg som genre.
Julebryg i denne kaliber er dejligt, og jeg kan næsten ikke få nok af det, men når det alligevel en sjælden gang i mellem sker, at jeg synes jeg har fået mørke, tykke og tunge øl nok, så er der ikke noget så forfriskende som en IPA. Og den nye IPA fra Mikkeller er som skabt til netop det.
Single Hop Simcoe IPA er, som navnet antyder, brygget med kun en humletype nemlig Simcoe. Det er Mikkellers intention at der skal komme en helt serie af Single Hop IPA’er, og på den måde får man de bedste forudsætninger for at decifrere denne humletypes unikke smagsnuancer.
IPA i denne kaliber er dejligt, og jeg kan næsten ikke få nok af det, men når det alligevel en sjælden gang i mellem sker, at jeg synes jeg har fået humlet, gyldent og boblende øl nok, så er der ikke noget så forfriskende som en wit bier. Og den nye wit bier fra Mikkeller er som skabt til netop det.
Not just Another Wit er, som navnet antyder, meget mere end bare endnu en wit bier i rækken af Hoegaardenagtige belgiske hvedeøl. Som man har for vane på Mikkeller, så har også denne wit bier fået et skud humle så man skulle tro det var umuligt. Den smager af bananer, tørrede abrikoser, blomster og lynghonning og er uden tvivl damernes bedste ven.
Alle tre lækkerier rammer KIHOSKH den 1. november, og da jeg, som sagt indledningsvis, ikke er i lommen på nogen, så kan du roligt tro mig når jeg nu siger, at det er værd at vente på.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
I dag kl. 15.32 kørte en sølvgrå Folkevogn op foran KIHOSKH. Bagsmækken blev åbnet af en mand med hængerøv, sort T-shirt, skæg og tre års permanent stress i hele ansigtet. Det er bryggeren der står for leveringen i dag. Tempoet er højt, øjnene er trætte, men øllet, det øl som det hele handler om, det er i de papkasser han hastigt slæber ind i KIHOSKH. Mine damer og herre, i dag ankom Mikkellers Its Alight! De trofaste læsere af denne blog vil begge to vide, at undertegnede tidligere har udtalt, at han hellere vil ses med en sort mands pik i munden, end med en Tuborg Lite i hånden. Og nu sidder de måske og undre sig over, hvorfor jeg pludselig tager mod denne Light-øl med kyshånd, når nu alle andre Light produkter bliver svinet til på det groveste. Lad mig sige det med det samme, Mikkellers Its Alight! Er IKKE en Light-øl. Its Alight! er en alkohol-let og bællevenlig version af Mikkellers Its Alive! Its Alight! er en saison, Its Alive er en tørstslukker i verdensklasse. Og med sin syrlighed er den som skabt til de varme sommerdage, men hvem kan vente på dem? Som sin storebror Its Alive, er Its Alight! også levende. Der er brettanomyces, tør humle, friskhed, solskin og noget landligt og idyllisk i hver eneste slurk af denne letløbende lækkerbisken.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Her kan du se et sammendrag af højdepunkterne fra dette års European Beer Festival. Tonen på videoen kan forekomme hård, den er alt andet end kærlig men til gengæld ærlig. Det er ikke sådan at vi kalder en spade for en spade, men dårligt øl, irriterende mennesker og parfumeindsmurte møgfinker må regne med at få ren besked. Festivalen er bestemt blevet meget bedre efter den er flyttet fra Valby til Carlsbergs gamle grund i Kongens Enghave. Men den er dog ikke blevet bedre end at den stadig kan få et par drøje hug for sine fodfejl. Det samme kan publikum, selv om det glædeligt kan konstateres at de allerværste bodegabumser og drukkenbolte i badesandaler, fritids-sæt, ølvom og sløret blik valgte at blive væk i år er det jo ikke det samme som at sige, at man ikke længere løber ind i fulde fjolser på en ølfestival, for det gør man bestemt. Nu skal det jo heller ikke lyde som om videoen gemmer på et 7 minutters surt opstød. Jeg tror faktisk den værste galle og gas er gået af ballonen. Rigtig god fornøjelse.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Torsdag den 11. september er der et præ European Beer Festival arrangement på Nørrebro Bryghus. Selv taler de om det som en fødselsdagsfest. Bryghuset fylder 5 år. Der bliver i den forbindelse lidt jazz. Saxofonisten Michael Blicher der kommer og trutter. Han spiller efter signe alt fra Stan Getz til James Brown, men lad nu det ligge. Det virkelig vigtige er som altid - øllet. Mikkel fra Mikkeller har brygget en vandvittig lækker Barley Wine på bryghusets anlæg. Og det er først og fremmest den der er den egentlige grund til, at du skal cykle til Nørrebro. I sidste uge var jeg forbi bryghuset. På daværende tidspunkt lå en del af brygget på ståltank, en del lå på et gammelt vinfad, og den sidste del lå på et portvinsfad der var så gammelt, at der gik rygter om, at den portvin man drak til Tollundmandens konfirmation har ligget på selv samme fad. Det ældgamle fad tilførte den tykke, søde og kraftigt humlede Barley Wine en helt fantastisk farve og smag. Det er planen at Barley Winen skal blandes på forskellige måder, så der opstår ikke mindre end fem forskellige varianter af dette gudebryg. En bedre optakt til European Beer Festival kan man næppe tænke sig. På billedet ses det urgamle portvinsfad, fotografen Pelle Rink og bryggeren selv.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
Det er ikke alle de nye øl der ankommer til KIHOSKH der får en anmeldelse med på vejen. Det er der to forklaringer på, for det første ville det blive alt for omfattende for mig, og alt for trættende for jer. Og for det andet er der mange af de nye øl der ankommer til KIHOSKH, der ligner noget der er på hylderne i forvejen. Ikke et eneste dårligt ord om dem, men ud fra princippet om at hvis ikke man kan sige noget nyt, så kan man med fordel holde kæft, vælger vi i disse sager, at holde før omtalte kæft lukket.
Og så sker der på den anden side med jævne mellemrum heldigvis også det, at der ankommer øl til KIHOSKH der er så specielt, særligt, sjældent, underligt eller nyskabende, at vi føler os nødsaget til at give det spalteplads her på bloggen. Igen i dag kommer det til at handle om en af disse helt særlige øl. Vi er nemlig kommet i besiddelse af et ganske lille parti øl, der ikke ligner noget vi har set før.
Jolly Pumpkin hedder bryggeriet, E. S. Bam, Hoppy Farmhohus Ale hedder den variant jeg har valgt at teste i dag. Og lad mig sige det med det samme, jeg er mistroisk af natur. Så når jeg støder på et bryggeri der kalde sig ’Det muntre Græskar’ der brygger noget de kalder for humlet bondegårds-ale, så bliver min mistro ikke mindre. Alle mine alarmklokker kimer. Optændt af mistro tjekke jeg Jolly Pumpkins hjemmeside, for flere informationer, før selve testsmagningen.
På hjemmesiden er man ikke ked af det. Der bruges meget plads på at fortælle om de råvarer der indgår i brygningen, og selve brygprocessen bliver ligeledes detaljeret beskrevet. Øllet gærer i åbne kar, det modnes i egetræstønder, og gær tilsættes før flasken forsegles. Jolly Pumpkin benytter sig udelukkende af en helt traditionel og gammeldags bryggemetode. Og råvarerne de anvender, er ligeledes helt naturlige. Ingen kemi, ingen hokuspokus. Eller som de selv udtrykker det et sted på deres hjemmeside:” Everything in all our beers comes from the earth”. Men der skal sgu mere end et par hippie-floskler og et aftenskolekursus med titlen ’Mother Nature loves you’ til at imponere mig. Jeg lukker ned for Jolly Pumpkins hjemmeside, researchen er gjort, jeg bliver ikke hverken klogere eller mindre mistroisk af at surfe.
Nu må hippiesnak og åben gæring og træfade og naturlige ingredienser og Mother Nature og alle hendes billige bejlere lige lukke røven for et øjeblik. Ikke mere snak - nu skal øllet smages.
Øllet er gyldent, ravfarvet og forsynes med en stor smuk hvis og helt tæt skumkrone. Jeg sænker paraderne, sådan skal et glas grumset gylden ale se ud. Duften er syrlig, og humlet. Korn, kælder og et stænk lambic rammer min fedtede tud. Slet ikke dårligt hører jeg mig selv sige. Og så er der smagen. Velafbalanceret og smukt proportioneret som en græsk Gud. Sublim balance. Ingen slinger i valsen. Tilsat et ordentligt skud Less is More. Jeg kan ikke huske hvornår nogen har gjort så stort indtryk, med så små armbevægelser og så lav alkoholprocent. Jolly Pumpkin er langt ud over det sædvanlige. Et must for enhver feinschmecker. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
En af kvarterets markante figurere, bluesmusikeren, Tony To-Finger er død, i alt for ung en alder. Vi er mange der vil komme til at savne Tony. Han var et kulørt indslag, han var en af gadens sidste gadedrenge. Tony var elsket af alle.
Tonys musik tog udgangspunkt i den amerikanske blues, og hans tekster kredsede om øl, kvarterets løse damer og livet i og omkring byens vandhuller.
Se Tonys nekrolog og hans sidste sang, på video, lige her:
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg elsker mit job. Det er skønt at være ølanmelder her på kihoskh.dk. Og på en dag hvor der er kommet nye lækkerier hjem fra USA, elsker jeg det bestemt ikke mindre end jeg plejer. Hoppin Frog er et lille mikrobryggeri i Ohio der kan sælge meget mere øl end de kan brygge. Der er kommet tre forskellige varianter hjem til KIHOSKH, en Oatmeal Imperial Stout, en Dobbel IPA, og noget de kalder Black & Tan. Det sidste dækker over en Stout og IPA der er blevet blandet sammen i forholdet 65% Stout og 35% IPA. Med andre ord, det bedste fra to verdner. For at være på den sikre side valgte jeg at teste deres Dobbelt IPA, det ved jeg i hvert fald at de kan finde ud af at brygge i det vilde vesten. Og jeg skal ellers lige love for at Hoppin Frogs Dobbelt IPA er det rene gudedrik og nektar for alle humlehovederne. Super velafbalanceret lækkerheds IPA, men nosser så store at de umuligt kan sidde på den fjollede frø der pryder alle bryggeriets etiketter. Jeg tøver ikke med at kalde det verdensklasse. Rent faktisk blev jeg så overrasket over hvor god denne Dobbelt IPA var, at jeg så mig nødsaget til at gensmage den dagen efter – man kan aldrig være for sikker i sin sag når man går med tanker om at udråbe det til sommerens bedste IPA. Under gensmagningen var Dobbelt IPA’en i selskab med en af de før omtalte Black & Tan. Lad mig sige med det samme, ingen af dem skuffede, og Dobbelt IPA’en var mindst lige så lækker dagen efter. I aften tester jeg Hoppin Frogs Oatmeal Imperial Stout, det skulle undre meget om ikke også den lever op til de to andre frøer i mosen. Hoppin Frog bliver importeret af en helt nystartet import-geschäft der kalder sig selv for Drikkeriget. Det opfindsomme navn dækker over to ølaber, Henrik Boes Brølling og Jeppe Jarnit Bjergsø. Jeppe kender vi fra Ølbutikken i Oehlenschlægersgade, hvor han mange år har stået og svinet sine ellers trofaste kunder til. Drikkeriget er med andre ord ikke Hr. Hvemsomhelst og Mr. Nobody, og det skal blive meget spændende at se hvad de fremover vil hive hjem. Undertegnede vil i hvert fald holde et vågent øje med Drikkeriget. Tjek Drikkerigets hjemmeside her, siden er intet indre end et must for de mange som elsker at scrolle horisontalt. Kom for KIHOSKH, vi holder frøerne kolde for dig. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Så er jeg tilbage og i gang igen efter sommerferien. Jeg indrømmer som den første, at sommeren her på hjemmesiden har været en stille omgang, men n skal jeg ellers lige love for at der er lige ved at komme anderledes godt gang i sagerne. Den store European Beer Festival er lige om hjørnet, det er som bekendt den 12. – 14. september på Carlsbergs gamle grund, at det går løs. Jeg har snakket med Mikkel fra Mikkeller her tidligere på dagen, og hvis der er andre bryggerier der har bare halvt så mange lækkerier med til festivalen so han har, så bliver det en vandvittig weekend. Mikkel har flere forskellige dansk producerede lambicer med. Det er så vidt jeg ved ikke sket før, at der er blevet produceret lamic af den vildgær der svæver rundt på Vesterbro. Et must for undertegnede. Der ud over byder Mikkeller på en mild udgave af It’s Alive, den kommer så vidt vides til at hedde It’s a Light, der er også præmie på en hvedeøl på 7% der har fået et ordentligt skud humle, en IPA brygget på kun én slags humle, og en masse andre ting som jeg desværre ikke kan huske på stående fod. Men alt sammen kan man læse meget mere om her på bloggen i den allernærmeste fremtid. Kom til European Beer Festival. Se programmet og festivalens hjemmeside her. Husk at kig forbi KIHOSKH, vi har stadig en masse sommertilbud og endnu flere lækkerheds nyheder du ikke må gå glip af. Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj af sted, tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med… Så smukt som kun C.V. Jørgensen kan sige det, og så sandt som bare pokker. Men når melankolien og løvfaldet skal fordøjes og skylles ned er der masere af lækkert øl at gøre det med. KIHOSKH er din ven i nøden, vi byder på smertestillende tørstslukkere, du er velkommen - men eller uden efterårsblues. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Det er efterhånden almindeligt kendt, at man som blogger kan tjene penge. Man indgår en aftale med en producent om, at visse produkter skal omtales positivt på ens blog, og så afregnes der efterfølgende. Det er den gode gamle reklame kamufleret som personlig, oprigtig og ægte begejstring. På sider som Bloggerwave.com har man sat blogger/producent-relationen i system. På firmaets forside er der et rødt og et blåt tekstfelt. Det røde henvender sig til bloggerne, det blå til producenterne. I det røde kan man læse følgende:
Du kan skrive. Du kan underholde.
Tjen penge på at blogge!
Hvis du har en blog, har du ikke langt til klingende mønt. Hvordan? Helt enkelt. Vi har kunderne der gerne vil ha’ dig til at skrive om deres produkter eller service. Så det gør du på din blog. Og får penge for det!
Det er reklamesnak, der er til at forstå. Man gør, hvad man kan for at ramme bloggeren i øjenhøjde. Sætningerne er korte, sproget er uhøjtideligt med apostrof og udråbstegn i overskriften (!). I det blå tekstfelt, altså det der henvender sig til producenterne, er den friske tone og udråbstegnet bevaret:
Du har produktet. Du har ydelsen.
Få bloggere som storytellers!
Kunne du tænke dig en hærskare af skribenter til at styrke virksomhedens salg og image? Til at udbrede dit budskab over nettet? Mød bloggerwave. Og et hav af skrivekloge bloggere
Jeg ved ikke, om der findes nogen virksomhed i verden, der ikke ville svare ja til alt i den ovenstående tekst, men jeg tvivler.
Efter at jeg har haft kendskab til Bloggerwave.com i ca. en uge knækkede jeg under presset. Nu vil jeg sgu ha fingre i nogle af de mange reklamekroner som virksomhederne ifølge Bloggerwave er villige til at kaste efter os bloggere. Jeg tilmeldte mig, og efter kun halvanden dag fik jeg min første opgave. Et mindre dansk bryggeri mente, at læserne af denne blog ville finde netop deres produkt meget interessant. Bryggeriet bestilte en videopræsentation, og jeg besluttede at lave en top 5 over de bedste øl i verden. Førstepladsen går til det bryggeri, jeg har indgået en aftale med. Du kan se det færdige resultat her:
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Der er sommerferie, og der sker ikke en skid. Hverken på bryggerierne eller blandt ølnørderne. Det er det de kalde agurketid. Men hvad gør man så, når alting står stille og man godt vil fodre de ivrige kihoskhbloglæsere med spændende nyheder om øl? Pludselig er gode råd blevet dyre. Jeg valgte i min desperation at kigge i nogle af de retninger, jeg normalt ikke værdiger et blik. Det affødte flere spørgsmål end svar, og i det følgende vil jeg dele et af dem med dig.
Hvor i verden kan man sælge en særlig stærk Bjørne Bryg fra Harboe på 10% alkohol, emballeret i en to-liters plastflasker?
Nej – svaret er ikke Sverige. Der ville man kunne sælge en 3 punds økonomidåse groftskåret Skærgårdssnus, man ville kunne sælge håndskårne træfigurere hvis man påstår at selveste Emil fra Lønneberg har snittet dem, og man kan sælge enkeltbilletter til Helsingborg - Helsingør overfarten, men du kan ikke sælge en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Jönson.
Og nej – svaret er heller ikke Finland. Du kan sælge vores finske brødre og søstre vodka i dunke, du kan sælge dem springknive på tankstationerne, og det skulle efter signe være en ganske indbringende forretning, men de hopper ikke på en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Rakkolainen.
Norge siger du – nej, heller ikke i Norge. Der ville du kunne sælge en Trestjernet salami for 85 kr., du kan sælge en fjollet nationaldragt, ja du kan sågar sælge myseost og være rimeligt sikker på at køberen også æder skidtet, men glem alt om at afsæt en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Fleksnes.
Det rigtige svar er derimod Estland. I Estland betragtes Bjørne Bryg som en delikatesse. Man drikker Bjørne Bryg når der er særlige anledninger. Så når papa kommer hjem efter en lang dag på fabrikken, må den lokale slavevodka slukke hans tørst, men når der sker noget ud over det sædvanlige, når der er noget der skal fejres, så skal der Bjørn på bordet.
Jeg elsker mit job. Men selv om jobbet som ølanmelder og webmaster på kihoskh.dk nok er det sjoveste jeg kan foretage mig med tøj på, betyder det ikke, at alle dage er lige sjove. Der er dage hvor kulsyren slår mig ud, der er dage hvor alkoholen slår mig ud, der er dage hvor jeg slår mig selv ud og der er dage hvor andre burde have slået mig ud. Men som regel, i det store hele og det lange løb kan jeg uden tøven sige: jeg elsker mit job. Men i dag elsker jeg det særligt meget. I dag er der nemlig sket det, at Hvedegoope fra Mikkeller & Three Floyds er ankommet til KIHOSKH. Den står nu på ærespladsen, i øjnehøjde, lige inde for døren. Den ser fantastisk godt ud, faktisk ser den bedre ud end forventet, og forventningerne har ellers været høje.
Hvedegoope er en såkaldt Wheat Wine, frit oversat til hvede-vin. Med en alkoholprocent på 10,4 %, og hvedemalt i brygget er det jo et nærliggende navn. Hvis du ikke har høre om Wheatwine før, så er der ikke noget at sige til det. Det er stort set kun amerikanerne der brygger den, og de fleste steder beskrives den som en Barley Wineagtig ale, med helt op til 50% hvedemalt. Her ses en liste over forskellige Wheatwine på ratingsiden BeerAdvocate.com.
Mikkeller er kendt af alle der fra tid til anden kommer forbi denne side. Og det er altså ikke uden grund at vi tildeler Mikkeller suverænt mest spalteplads her på kihoskh.dk. Mikkeller tilhører den absolutte elite, på ikke bare den danske, men også på den internationale ølscene.
Skulle man lave en top 5 over de mest interessante, eksperimenterende og innovative amerikanske bryggerier, så ville Three Floyds med sikkerhed være at finde på den liste. Så I kan nok regne ud at når nomaden Mikkeller tager damperen over Atlanten for at brygge en Wheatwine med et af de vildeste amerikanske bryggerier, så er der ikke et eneste øje tørt i denne ølskribents hjem. Og noget tyder på at jeg bestemt ikke er den eneste der har det på den måde.
Da Hvedegoop bliver sat til salg i USA, skete det fra Three Floyds Brew Pub. Der mødte uendeligt mange amerikanske ølnørder op, og selv om bryggeriet kun ville sælge to Hvedegoop per person, så tog det alligevelk kun tre timer, så måtte de melde alt udsolgt. Resultatet af den enorme efterspørgelse og det relativt lille udbud blev, at man kort tid efter ser Hvedegoop dukke op på auktionssiden e-Bay.com til 500$ stykket. Den aftale Mikkeller havde indgået med Three Floyds var, at Mikkeller tog sin andel af brygget med hjem til Danmark. Det er denne andel af dette ekstremt efterspurgte Wheatwine der nu er havnet på hylderne i KIHOSKH.
Du skal dog slippe meget billigere end de stakkels amerikanere der må betale 500$ for en Hvedegoop. Med 145 gode danske stærkt beskattede kroner på lommen, kan du erhverve dit helt eget eksemplar, i din helt egen KIHOSKH. Tro mig – du har aldrig nogensinde før smagt noget, der bare minder lidt om Hvedegoop.
Hvedegoop har den smukkeste rødlige farve, det fineste gullige skum og den mest fantastiske humlesmag. Hvedemalten er medvirkende til, at denne kraftkarl på mere end 10% alkohol fremstår utroligt let. Det er et rigtigt bællebæst.
Hvis jeg kun måtte drikke én eneste øl i mit liv, så skulle det være en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte få én eneste tatovering, så skulle det være etiketten fra en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte pege på én eneste øl som min yndlingsøl, så ville jeg vælge Hvedegoop.
Hvedegoop er en once in a lifetime oplevelse, som det hedder på dansk. Der er et ganske lille antal af dem i landet, og når de er væk, så er Hvedegoop væk og forsvundet for altid. Selv om Mikkel igen drog til Three Floyds i Hammond, Indiana, USA, så ville det ikke være muligt at genskabe dette bryg.
For under selve brygningen skete der nemlig et sammentræf af flere begivenheder der er umulige at gentage. Pludselig besatte djævlen Mikkel. Djævlen overtog simpelthen hans krop. Med alle de velkendte og sikre tegn på besættelse til følge. Røde øjne, horn i panden, tungetale, erigeret kønsorgan mm. Og i denne tilstand vendte han sig pludselig om, og smed det sidste glas Barrel Aged Dark Lord der findes i verden, direkte ned i brygkaret. Heldigvis blev sceneriet foreviget, billeder af den besatte brygger og af den rockertatovering der var udkast til Hvedegoops etikette, samt den endelige etikette i høj opløsning kan ses lige her, på Mikkels egen blog.
Etiketten er delt i en dansk og en amerikansk side. I den danske står der ’øl’ på det sted hvor der på den amerikanske side står ’ale’. På den danske side står der ’hvede’ mens der på den amerikanske står ’goop’ Grunden til at der står 76 på det amerikanske flag er en lille påmindelse om, at Thomas Jefferson den 4. juli 1776 erklærede USA for uafhængigt. Forklaringen på at der står 69 i Dannebrog ligger begravet i ruinerne på Jagtvej.
Jeg fandt denne video på youtube.com. Nogle freaks er til Dark Lord day på Three Floyds. En årligt tilbagevendende begivenhed hvor man står i kø i 100 år, for at få lov til at købe en kasse Dark Lord Imperial Stout. Men som noget særligt kunne de første heldige også få lov til at købe to Hvedegoop per mand. Selv om lyden er dårlig, så er det dog muligt at høre, og værd at bemærke, hvor hårdt det lyder når man siger Mikkeller på amerikansk.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
De molen er hollandsk og betyder møllen. Og hollænderne er tossede med møller. Det er de, og det er ikke endnu en lummer fordom. For dem er der nemlig nok af i verden. Tænk bare på fordommen om finnernes lyst til at gå i sauna og drikke vodka. Eller den grumme generalisering om svenskerne, der ofte beskrives som en nation af snusgnasker der kun venter på at komme til København for at overbrække alle større offentlige pladser og råbe ’fnask’ efter din kæreste. Og vi kan ligeledes føje den stygge generalisering og påstand om at herboende grønlændere drikker mere end gennemsnitsdanskeren af banen først som sidst. Fordømmende fordomme alle som en - fra ende til anden. Det høje antal af sejlivede fordomme der er i omløb, er et vidnesbyrd om fordommens udbredelse. Det er jeg alt sammen opmærksom på. Men når det er sagt, så er det altså ingen fordom at hollændere er vilde med møller. Og nu da du ved at ’de molen’ betyder møllen på hollandsk, kan du jo selv få syn for sagen. Prøv at google ’de molen’, eller endnu værre, prøv at søg efter videoer der indeholder ordet ’de molen’ på youtube.com. Du får flere tusinder hits. Der er nemlig ikke noget unormalt i at hollænderfar står tidligt op søndag morgen, spænder træskoene på, vader gennem tulipanmark efter tulipanmark for at komme til den nærmeste mølle. Og her står han så som paralyseret ved synet af de roterende møllevinger, mens hans videokamera snurre og optager time efter time af de møllefilm, der senere havner på youtube.com. Hollænderne elsker møller. De kan ikke få mølle nok. Og det er, modsat den om finnen, svensken og grønlænderen, absolut ingen fordom.
I Holland hører man tit, især ældre hollændere bruge vendingen: ’van der molen wil ich whonen’, der frit oversat betyder ’man skulle nu være et heldigt blomsterløg og bo i en mølle’. Og det er lige nøjagtigt hvad bryggeriet De Molen gør.
Alle hollandske bryggerier er misundelige på De Molen. For ikke nok med at deres øl er noget af det mest eftertragtede i Holland, De Molen er også et af de få hollandske micro-bryggerier der kan sende deres bryg ud af landet. Det er en forsvindende lille produktion der er på De Molen, og det er derfor selvsagt en endnu mindre der går til eksport.
I KIHOSKH opsnappede vi rygtet om, at en af landets førende specialimportører var kommet i besiddelse af et mindre parti lækkerier fra De Molen. Til at begynde med ignorerede han desværre vores henvendelser, men da vores tæskehold havde aflagt ham et par besøg på privatadressen, blev han pludselig til at snakke med. Vi fik øl fra De Molen, han fik sine børn at se igen, og på den måde betragtet, kan man vist roligt snakke om en win win situation. Alle var glade.
Og det har du bestemt også grund til at være, for De Molen er øl langt ud over det sædvanlige. Det er meget sjældent at vi får noget hjem der er af så svimlende høj kvalitet som De Molens produkter. Hvis jeg med al min snak om møller har sat min troværdighed over styr, så er det fair nok, men se så hvad man siger om De Molens produkter på den internationale ratingside RateBeer.com. Eller se hvad de siger om De Molens Rasputin Imperial Stout samme sted. Eller som sidste mulighed, se hvad undertegnede siger om denne fuldblods Stout lige her på kihoskh.dk.
Vi har kun et ganske få af disse hollandske lækkerier på lager, og i dag giver det helt ny og dybere mening at sige, at vi sælger det hele efter princippet første til mølle. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
De første øl fra Ølfabrikken ramte gaderne i januar 2005. Samme år, blev det den gang lille innovative og meget eksperimenterende bryggeri i Tisvildeleje, kåret som årets bryggeri i Danmark. Og en bedre start kan man næppe tænke sig. Ølnørder landet over glædede sig over den konstante strøm af spændende og eksperimenterende bryg der flød i en jævn strøm fra Ølfabrikken. I de første måneder af 2007 var det dog som om Ølfabrikken var ved at save den gren over de selv sad på. De bryggede efterhånden så mange forskellige øl, at det var som om de ikke rigtig formåede at komme i dybden med alle deres produkter. Det var som om man på Ølfabrikken havde flyttet fokus fra kvalitet til diversitet. Man kan sige meget om den danske ølscene, men blandt hard core ølnørder gives der ikke ved dørene. Hvis der kommer et uinteressant eller halvdårligt bryg, må bryggeriet håbe på, men aldrig regne med, nørdernes tilgivelse. Anden tredje eller fjerde gang tommefingeren vendes ned af, er løbet kørt. Man må ikke tirre en ølhund og man skal bestemt ikke regne med dens tilgivelse. Ølfabrikken faldt efter manges mening af på den. Deres navn blev markant svækket, og da alle mente at det ikke kunne blive værre, blev det det alligevel, man rykkede nemlig produktionen fra Tisvildeleje til Gourmet Bryggeriet i Roskilde. En stjerne brændte alt for hurtigt ud. Denne ølhund vil dog hellere tilgive, end gå tørstig i seng. Så da jeg her den anden dag så en porter fra Ølfabrikken på dåse i min lokale Brugsen slog jeg til. Jeg har egentlig altid ment at netop porter, stout og ikke mindst kaffeporter er noget af det allerbedste der nogen sinde er kommet ud af Ølfabrikken. Så forventningerne var store da jeg kom hjem og skulle åbne min nyindkøbte dåseøl - en porter fra Ølfabrikken. Denne dejlige porter viser sig dog, at indeholde lidt mere kulsyre end jeg havde regnet med...
Se videoen herunder.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh
På kihoskh finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Udgangspunktet for filosoffen Platons tænkning hviler på grundantagelsen: det gode er smukt, og det smukke er godt. Platon så altså en tæt sammenhæng mellem etik og æstetik. Sådan var det i de gode gamle dage, da Platon stod med sine filosofvenner og kiggede langt efter de unge olieindsmurte drenge på sportspladsen i Athen, og sådan er det den dag i dag, når grandvoksne mænd står og kigger langt efter det de nu kigger langt efter. Jeg tænker naturligvis hverken på hurtige biler eller smukke kvinder. Jeg tænker altid kun på øl. Det er de smukke øl der fanger vores opmærksomhed. Hvad der så betragtes som smukt er naturligvis forskelligt fra person til person, men at vi tiltrækkes af det smukke, står ikke til diskussion. På billedet ses tre meget forskellige øl, de har dog det til fælles, at de er smukke. Og det ville sikkert fryde Platon at vide, at her 2500 år efter, og i dette konkrete tilfælde, er det smukke stadig det gode. Men ud over at være smukke og gode, så har de tre meget forskellige øl en sidste ting til fælles, de er nemlig alle tre sjældne. Og sjælden er tydeligvis det nye buzzword inden for øl.
Vi har i årevis set bryggerierne lave Seasonals, limit edition bryg, forskellige sæson- og engangsbryg osv. Og importørerne, de hunde, er vanen tro ikke sene til at lugte lunten. Så det øl de hiver hjem, er jo nærmest udsolgt før det kommer på hylderne. Og de er heller ikke sene til at fortælle os historier om hvor lille produktion et givent bryggeri har. Billeder af brykar der ikke meget større end et stort fingerbøl, er efterhånden hverdagskost på disse kanter.
Siden tidernes morgen, har sælger prøvet at bilde køber alt muligt ind. Det er der ikke noget nyt i. Alle mennesker bombarderes fra morgen til aften med reklameløgn og sælgerlatin, og det i en grad så den moderne forbruger efterhånden er blevet totalt resistente over for reklamestøj. Der er ingen normale mennesker der tror på at Ajax gør bare halvt så rent som tandpastasmilet på tv prøver at bilde dig ind. Alle ved deres fulde fem ved, at håret ikke kan optage vitaminer, men alligevel bliver Loreal ved med at sælge shampoo med pro vitamin B5 plus – plus party og rend mig i røven. Alle ved det er sælgersnak for døve øre. Jeg har personligt ikke troet på den slags siden jeg holdt op med at tro på julemanden. Men hvorfor er det så lige at tingene forholder sig markant anderledes når snakken falder på øl? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange her på det sidste. For jeg er nemlig lige blevet gjort opmærksom på, at jeg æder alle de bryggerskrøner om super-mini-mikro- seasonal og limit edition brygs produktioner jer kommer i nærheden af. Hver en bliver ædt råt, og mange af dem ender her på bloggen.
Nu da jeg har indrømmet at jeg ikke går af vejen for en god bryggerskrøne, kan vi vist uden yderligere forsinkelser gå direkte til sagen. I forhold til billedet vil jeg i det følende bevæge mig fra venstre mod højre.
Den lille frække helt ude til venstre er det sidste nye skud på Mikkeller-stammen. Det er opfølgeren til den hæderkronede Geer Geek Breakfast. Men med denne opfølger, er vi kravlet længer op af dagen, længere op i alkohol og et meget længere frem på smagsskalaen. Det er naturligvis den længe ventede Beer Geek Brunch. Jeg blogger om den her, man kan se hvad de mener om den på RateBeer.com lige her. Dens fulde navn er: Beer Geek Brunch One-for-One. Til dem der tror at den har fået efternavnet One-for-One fordi den er hældt på små flasker, og det derfor er en enmandsøl må tro om igen. For os der æder bryggerskrøner til morgenmad vil vide, at One-for-One henviser til at dette er batch nummer 141. Hvis jeg til en forandring skulle fatte mig i korthed, og derfor kun måtte sige et eneste ord om denne smukke Imperial Stout, så ville jeg vælge ordet GOD.
I midten ses Rasputin fra De Molen. Jeg blogger om den her, og jeg kan glæde alle interesserede med, at Rasputin og andre lækkerier fra De Molen ankommer til KIHOSKH i skrivende stund. Meget mere om dem senere. Jeg indrømmer at mit sidste indlæg om Rasputin fra De Molen blev skrevet mens jeg drak en Rasputin fra De Molen. Det er en kraftig sag på 10,7 % alkohol, den kommer i en 75 cl. flaske, og det har unægtelig påvirket selve indlægget en smule. Det beklager jeg. Hvis jeg kun må bruge et eneste ord om Rasputin fra De Molen, så vil jeg underhenvisning til hvordan jeg havde det dagen efter jeg havde drukket en af slagsen, vælge ordet OND.
Yderst til højre finder vi den sidste af de tre smukke og sjældne. Det er det meget populære amerikanske bryggeri Three Floyds og vores egen Københavnerkæledække, nomade-bryggeren Mikkeller, der er gået sammen om at bryggen en Wheat Wine. Den har den smukkeste røde farve, en alkoholprocent på 10,4 og en etikette der meste af alt ligner en rockertatovering. Men det er en lumsk fætter. Den er brygget på hvedemalt, og det gør den let som en sommerkjole, og den er humlet og velafbalanceret på en måde, så man uvilkårligt kommer til at drikke den meget hurtigere end man burde. Bryggerskrønerne fortæller, at den er set handlet på amerikansk e-Bay til 500 dollars $$$. Med den sortbørspris, og med den rockertatovering af en etikette, med de vilde mængder humle og alkohol er denne ale kandidaten der kan bære tilnavnet den GRUSOMME.
De tre smukke blev på den måde til den gode, den onde og den grusomme. Som en satanisk treenighed. Som en spaghetti western på flaske. Det er det ypperste. Det er toppen af poppen, det er gourmet- og gudedrik. Og det er som gode gamle Platon ganske rigtig påpegede, det gode i det smukke, og det smukke i det gode – og i den onde og i den grusomme kan vi passende tilføje. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh
På kihoskh finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Henrik Vibskov har sammen med bryggeriet Mikkeller og grafikeren Andreas Emenius skabt den ultimative mode-øl. Fringe Project nr. 2, som øllen hedder, bliver solgt i Vibskovs og Ølbutikken i Kbh. Den koster 45 kr. og bliver kun lavet i 1000 eksemplarer, lidt samme princip, som Hr. Vibskovs tøj, det må ikke blive for udbredt, så mister det charmen.
Nu skal man jo ikke tro på alt man læser i avisen, og ovenstående er da også et udmærket eksempel på en avissandhed med modifikationer. For KIHOSKH sælger også denne ultra sjældne modeøl. Det er så rart at være smart, og hvis du skal til fest, hvis du skal imponere nogle af dine modebevidste designersmarte venner, hvis du skal score eller endnu bedre hvis du skal scores, så er der kun én øl der virker – og det er den med frynserne der står Vibskov på. Sådan er det nu, sådan bliver det ved med at være. Og den dag den sidste Vibskovøl bliver solgt og drukket, vil scorekarle og koner se tilbage på sommeren 08 som den sommer da frynseøllen virkede som en universalnøgle der kunne åbne dørene til snart sagt hvilke som helst soveværelse i byen. Jeg sidder ikke bare her og tomgangssnakker, jeg snakker af erfaring. Jeg er ved flere lejligheder gået til fest med en pose kølige Vibskovøl, og uden at gå i detaljer, så kan jeg oplyse, at frynseøllen forvandler tøserne til tissemandshungrende vildkatte. Smukke kvinder jeg ikke havde set før, kom hen og slikkede Vibskovøl af mine læber. Nøgler, visitkort, silketrusser, små lapper med telefonnumre hobede sig op efterhånden som aftenen skred frem. Udsagn som ’jeg vil ha dig’, ’du er fantastisk’, ’hvornår fandt du ud af at du var unik?’ ’mig og min veninde æder dig med hud og hår’ fløj i min retning. Alt sammen forårsaget, af min store frække frynsebeklædte Vibskovøl. Du er meget velkommen til at fortælle om dine egne erfaringer med Vibskovøllen her på bloggen. Og husk, i weekenden har KIHOSKH åben til kl. 2.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh
På kihoskh finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
I dag var jeg så heldig at få fingrene i en ekstremt sjælden øl. Den hollandske brygpub De Molen brygger en kraftig Imperial Stout på 11 %, alt sammen lige ned af undertegnedes boulevard. Men for at gøre det hele til mere end endnu en ’sjælden stout til en meget høj pris historie’, så har de hollandske bryggere kaldt den Rasputin. Som de faste læsere af denne blog vil vide, så står jeg i et særligt forhold til netop Rasputin, altså den Rasputin stout der kommer fra North Coast Brewing Company, California, USA. Så hvad er nu det for noget rod med en hollandsk Rasputin.
Hvorfor kommer sådan nogle træskoklædte blomsterløgsbønder løbende og tror at de ved hvordan man brygger en Stout, stor nok til at bære navnet Rasputin. Det er på kanten af helligbrøde, men det skal da komme an på en prøve. Det skal ikke hedde sig, at man takkede nej til en sværvægter-stout bare fordi den havde et navn jeg mener allerede er taget. Så i første omgang ser jeg gennem fingre med navnet, og lader indholdet af denne stout, brygget under havets overflade, tale sit eget sprog.
Og så viser det sig naturligvis at alle mine forbehold bliver gjort slemt til skamme. De Molens Rasputin er intet mindre end fantastisk. Kulsort, stærk som bare fanden, med skum så tæt og cremet at det mindre om det der sætter sig på overlæben og får en til at se bøvet ud når man drikker en café latte.
Det er en kendt sag, at gode gamle Rasputin havde en sjover der var betydeligt større end den slags bør være. Han skulle efter være en rigtig kedelig fyr at sidde ved siden af i saunaen. Det er en mindste lige så kendt sag, at han knaldede stort set alt med en puls. Og det er ganske vist, at han bollede sig til sin magtfulde position ved den russiske zars hof. Hofdamer, dronninger og prinsesser og forsømte købmandsfruer fik en enkelt tur i høet, og hvis de ikke efterfølgende gjorde lige nøjagtigt hvad Rasputin sagde de skulle, så var der ikke mere tissemand til dem. Sådan forhandlede den langskæggede tyr.
Da Rasputin døde, skar man i forskningens navn hans elvte finger, eller man skulle måske nærmere sige tredje ben, af, og opbevarede det konserveret i et glas på et laboratorium. Glasset med det dyrebare indhold stod på universitetet i det tidligere Sankt Petersborg, der senere skulle blive navngivet Leningrad, senere endnu Stalingrad, for at ende hvor det startede, nemlig ned stednavnet Sankt Petersborg. Under den forvirring der opstod da Sovjetunionen falder forsvinder glasset med Rasputins tissemand. Det ovenstående billede er det sidste der er af før omtalte penis, og det menes at være taget i 1988.
Rigmand og penissamler Peter Portland, også kaldet Penis Pete er under mistanke for at være kommet i besiddelse af Rasputins pragteksemplar af en sjover. Det er en kendt sag, at Penis Pete allerede har John Holmes stivert i sin samling, og rygterne vil vide at Peter Norths tisser, kommer til at indgå i Penis Petes samling, den dag sprøjtekongen Mister North ikke længere er iblandt os.
Politiet i Californien har ransaget Penis Petes hjem, men de fandt ikke tissetrolden.
Få dage efter ransagningen fik politiet et anonymt tip, om at glasset med Rasputins daggert kan afhentes ved en lokal pølsevogn. Politiet vælger at forfølge tippet, og dolken viser sig ganske rigtigt at befinde sig hvor den anonyme meddeler havde sagt den ville. Politiets undersøgelser viser i mellemtiden, at der er stoutrester på Rasputins diller. Men det er ikke sådan, at Rasputin gik og dyppede snablen i stout for at holde den i topform, for stoutresterne er friske.
Den nyeste teori peger på, at Rasputins gokkejern ind til for ganske nyligt har flydt rundt i det brygkar der bruges til netop at fremstille Rasputin Imperial Stout på det lokale bryggeri, der hedder… North Coast Brewing Company. Et bryggeri som tidligere omtalte Peter North har aktiemarioteten i.
Det er syge sager – og det er Only in America. Men fair nok, De Molens bud på en Rasputin stout har da bestemt resulteret i et hæderlig bryg, men det er ikke den ægte vare. Det er Rasputin stout - vel at mærke den der kommer fra North Coast Brewing Company, California, USA - der er den eneste stout med tilsat tissemand. Og ikke bare en hvilken som helst stivert, her er tale om intet mindre end den der dinglede mellem benene på selveste Rasputin.
Jeg vil slutte for nu. Den meget lækre, meget store og meget stærke stout fra De Molen er drukket. Jeg skal ikke afvise at dens styrke har påvirket undertegnede blogskribent. Hvis indlægget blev for langt, eller hvis fantasien visse steder stak af med mig, så beklager jeg. Men forhåbentligt er dette indlæg et blandt mange der er med til at cementere påstanden om, at livet på en ølblog slet ikke behøver være så kedeligt som det måske kunne lyde. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Første gang jeg skrev om det danske humleprojekt, der i al sin enkelthed gå ud på at man vil forsøge at finde tilbage til den særlige danske humle, og dennes smag, var tilbage i maj måned 2007. Den gang kunne man spore bred enighed om, at det var det mest dræbende dødkedelige lort de nogen sinde havde læst om på denne blog, og det siger ikke så lidt. Nu er der så i mellemtiden gået et år, og ud fra devisen ' Det er ikke kun succeser man skal gentage', er jeg er så tilbage med mere nyt fra selv samme front. Så er du advaret. Hvis det allerede nu kribler i musefingeren så fair nok, hvis du derimod har lyst til at nørde med undertegnede blogskribent, så er her linket til første indlæg om omtalte humleprojekt.
Hvis du gik og troede at man begyndte at dyrke humle her i landet i syttenhundredehvidkål eller i ruderkonges tid, så tro om igen. Man begyndte nemlig at dyrke humle i de allerførste klosterhaver her i landet, og det betyder rundt regnet, at vi er tilbage i 1100-tallet. I begyndelsen udelukkende i klosterhaverne, men efterhånden også på de større gårde. Senere, og her er vi oppe omkring før omtalte ruderkonges regeringstid, eller i hvert fald omkring det herrens år 1558, da pålægger Christian Den tredje bønderne at dyrke humle, og Christian Den femte nedfælder humledyrkning som påbud i Danske Lov - der som de fleste nok er bekendt med, blev endeligt færdiggjort i 1683.
Ok, alle de årstal og kongenavne bare for at styrke pointen om, at humledyrkning på et tidspunkt har været en alvorlig sag i dette land. Noget man gjorde noget ud af, og noget der blev nedfældet og lovgivet om fra allerhøjeste sted. Med det er længe, længe siden alt sammen. For omkring år 1900 begynder det at gå stærk tilbage med humledyrkningen, og i 1938 er der kun en eneste humlehave tilbage i hele kongeriget. Man importerer al den humle der brygges øl af. Og sådan gik det til at den særlige danske humle forsvandt.
Men nu skal det være anderledes. Der skal anderledes gang i sagerne, man vil nu forsøge at genskabe den særlige danske humle. Indledningsvis har man forsøgt at kortlægge de forskellige tilbageværende sorters smag, for af den vej at finde frem til om der er særlige regionale smagsforskelle. Herefter vil man forsøge at finde frem til en sort der giver et vist afkast, har den rigtige smag og som kan dyrkes økologisk på disse breddegrader. Og hvem ved, måske kan vi, når dette projekt slutter i 2009, se frem til at drikke øl der er humlet på en særligt dansk facon.
Jeg hilser projektet velkomment, og lover at der går et år, før jeg igen blogger om den danske humle.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh.dk
På kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Lagunitas Olde Gnarly Wine er som navnet mere end antyder, en Barley Wine. Eller som amerikanerne ynder at kalde denne aletype, en Barley Wine Style. Klassifikationer af øl er en endeløs diskussion, og det er indlejret uløselige stridsspørgsmål og uoverkommelige uenigheder i dem. Hvornår bliver en Pale Ale India? hvornår bliver en Porter til Stout? og som her: hvornår bliver en Barley Wine en Barley Wine Style? Jeg har for ikke at blive fanget i disse diskussioner for længst besluttet mig for ikke at indlade mig på dem. Men her giver det faktisk mening at snakke om forskellen på Barley Wine og Barley Wine Style. For det lille ord Style indikere at der er tale om en Barley med et tvist, og da tvistet er amerikansk, er det ikke overraskende humlen der er humlen i den store forskel på Barley Wine og Barley Wine Style. En Barley Wine Style er, ifølge denne kategoriseringsteori, en Barley Wine med en ekstra skud humle. Så skulle det være på plads. Lagunitas Olde Gnarly Wine, der i virkeligheden er en Barley Wine Style, har en smuk mørk ravfarve, et tæt hvidt skum og en intet mindre end fantastisk citrusduft, der domineres af grape og appelsin. Men man fornemmer også den mørke sukker og høje alkohol, allerede i duften. Smagen er indledningsvis humlet, bitter og domineret af fyrrenåle, grapefrugt, appelsinskal men denne voldsomme bitterhed står i skarp kontrast til den tunge og mørke sukker og maltkrop der udgør bunden og fundamentet i denne smukke ale. Og det er netop den friske bitterhed fra humlen og den tunge sødme fra malt og sukker der udgør yderpunkterne og kontrasterne i en Olde Gnarly Wine. Man kan diskutere om smagen er velbalanceret og harmonisk afstemt. Man kan sikkert også diskutere om der er så langt fra de spidse fyrrenåle til den mørke bløde puddersukker, at de to aldrig mødes. Og lige som med den indledende klassifikationsdiskussion og forskellige kategoriseringskriterier, kan man også her diskutere i det uendelige. Men sølle 45 kr. kan du anskaffe dig din helt egen Olde Gnarly Wine fra Lagunitas, og herefter er du mere end velkommen til at deltage i diskussionen her på bloggen. Olde Gnarly Wine er det man på Laugnitas kalde en Seasonal Ale, og det betyder, at den brygges i en meget begrænset periode, fra marts til april for at være helt præcis. Vi sælger alle dem vi har efter ’først til mølle princippet’, lige nede i din helt egen KIHOSKH. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Indledningsvis må jeg komme med en erkendelse: jeg hører til den kategori af mennesker der altid bliver en smule misundelig, når filmskribenter, filmanmelderne og andre mere eller mindre kendte linselus får billetter til for- og snigpremiere. Så er det sagt. Når det kommer til stykket ville jeg helt sikkert kede mig halvt ihjel, hvis jeg skulle slæbes gennem en tre timer lange musicalopsætninger af Matador. Jeg ville dø langsomt og smertefuldt hvis jeg gik i Det Ny Teater og så noget af det Disney-bæ de sætter op der, og jeg ville nok hellere have sat en arm af, end jeg ville gå i Det Kongelige Teater for at se en flok bøsser i hvide gamacher, skridtbind og g-streng springe selvhøjtideligt rundt til stor begejstring for et balletpublikum der følte sig særligt kulturelt. Men jeg er alligevel misundelig på dem der får forpræmiererbilletter, og på alle dem der kommer til snigpremiere og ferniseringer og får tilsendt anmeldereksemplarer. De er en lille udvalgt skare, en lille eksklusiv klub.
Men i dag er det denne oversete og forsmåede skribents payback day, det er hævnens time, det er afmagtens afløb. I dag er det nemlig mig der anmelder øl der ikke er i butikkerne endnu. Og nu, da dette alt for lange forfelt endeligt ender, kan den egentlige anmeldelse tage sin begyndelse.
Mikkeller har brygget en Beer Geek Brunch. Som navnet mere end antyder, så er der tale om en opfølger på den efterhånden hæderkronede Beer Geek Breakfast. Men når vi bevæger os op af dagen, fra morgenmad til brunch, så rykker vi også op i smag, kompleksitet, styrke og egentligt også i samlet oplevelse. Lad mig sige det med det samme, jeg begik den fejl, at testede den nye BG Brunch op mod den velkendte BG Breakfast. Og det er uretfærdigt over for BG Breakfast. Jeg har altid holdt meget af BG Breakfast, og derfor var det på mange måder utilfredsstillende at putte den i et selskab, hvor dens kvaliteter på flere punkter blev overskygget. F. eks. har jeg altid elsket BG Breakfast for at være en stout med et ordentligt skud humle. Netop humlen tilføjer noget friskt og grønt til den ellers noget tunge krop en stout er udstyret med. Og det gør humlen på alle måder stadigt, men i selskab med BG Brunch kommer denne humlefriskhed bare ikke til at fremstå helt så nuanceret og kompleks, såm den ellers plejer. Det samme gælder duften. Det er til morgenmaden at der dufter grønt og friskt af nyslået græs og saftspændt forårsmorgen. Når vi når frem til brunchen, er duften mørk og domineret af chokolade, lakrids og træ. BG Breakfasts livlighed kommer fint til udtryk i skummet. Som det forhåbentligt fremgår af billedet, så er der markant forskel på skummet. Men det er også den eneste forskel der møder øjet, for når man holder henholdsvis BG Breakfast og BG Brunch op mod lyset, så forekommer de begge at være lidt mørkere end kulsort.
Jeg har sagt det før, og jeg kommer til at sige det igen og igen: Med denne fantastiske imperial stout på 10,0 procent, har Mikkeller endnu engang bekræftet min tese om, at de bliver bedre og bedre. GB Brunch er uden tvivl den mest fuldendte imperial stout jeg nogensinde har drukket. Glæd dig til den kommer i butikkerne. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Vi kender deres Rasputin Stout der ved flere forskellige lejligheder er blevet omtalt her på siden. Vi kender deres Pranqster Belgian Style Golden Ale, deres Acme Pale Ales og deres Old No. 38 Stout. Vi kender dem, og vi elsker dem. Og hvis du tjekker deres hjemmeside, ender du med at sidde og drømme om en Old Rasputin X Imperial Stout. Den er en luksusudgave af den velkendte Rasputin, men denne 10års anniversary-udgave er bare lagret på Burbon-fade, er oppe på 11,6%, har en holdbarhed på 12 år, er hældt på 500 ml. flasker og forseglet med korkprop. Det bliver vist ikke mere lækkert. Men jeg faldt også over noget på North Coasts hjemmeside som enten er meget tilfældigt, meget mystisk eller led i en større og verdensomspændende bryggerkonspiration med skæve jazzundertoner. Eller måske er det alle tre ting på en gang. Lad mig forklare. På North Coast brygger de en belgisk inspireret mørk trappist-ale som, af uvisse årsager, er en hyldest til jazzmusikeren Thelonious Monk. På Mikkeller brygger de en belgisk inspireret mørk trappist-ale som, af uvisse årsager, er en hyldest til jazzmusikeren Thelonious Monk. Jeg skal ikke være den der støber kuglerne til et større konspirationshysteri der vil give genlyd langt ind i både bryggermiljøer og det i forvejen blakkede jazzmiljø, men jeg har sat mig for at undersøge sagen til bunds. Og når denne sporhund først har fået færten af noget mystisk, så giver han ikke op, koste hvad det vil. Men ikke nok med det, jeg har i sinde at gøre resultatet af mine tilbundsgående undersøgelser tilgængelige her på siden. Mysteriet om hvorfor og hvordan Mikkeller blev en del af en verdensomspændende kult der brygger jazzøl med munkemystik bliver ikke det eneste Mikkellerrelateret stof i denne omgang. Jeg vil nemlig meget snart bringe en anmeldelse af en endnu ikke udkommet kulsort knaldende stærk og latterligt lækker nyhed fra Mikkeller. Jeg siger ikke mere, men du må hellere holde et vågent øje med os.… Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Indrømmet, jeg siger tit ting man ikke skulle have sagt. Alt for tit vil nogen sikkert mene, jeg vil godt medgive at det sker, men synes på ingen måde at mine omgivelser har grund til at sige at det sker irriterende tit. Og det gode ved de ufede ting jeg siger er, at så snart jeg er blevet gjort opmærksom på at dit eller dat var en ufed ting at sige, så er jeg altid parat til at tage det tilbage igen. Særligt hvis det jeg har sagt har fornærmet nogle. Det er nemlig i langt de fleste tilfælde ikke min intention. Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at jeg sidste weekend sagde noget der kunne virke nedsættende og anstødeligt, og jeg vil derfor benytte lejligheden og stedet til at sige undskyld. Det drejer sig om udsagnet, og jeg citere her mig selv: ’Jeg vil hellere opdages med en sort mands pik i munden, end med en Tuborg Lite i hånde’, citat slut. Det var ikke min intention at sige noget der kunne virke nedsættende på hverken farvede eller homoseksuelle, men hvis det alligevel er sket, så beklager jeg. Jeg medgiver at det var et dårligt eksempel, jeg burde slet ikke have nævnt hverken farvede eller homoseksuelle. Og jeg ser nu at der havde været masser af muligheder for at undgå det. Det havde været mindst lige så farverigt og illustrativt at bruge eksempler som: jeg ville hellere score til pensionist-bingo, end jeg ville drikke en Tuborg Lite. Med det eksempel fornærmer man højest de ældre medborgere og de gerontofile. Jeg kunne også bare have sagt, at jeg hellere ville snave Søren Karup dybt, end drikke en Tuborg Lite. Med det eksempel er jeg ikke en gang sikker på at man ville fornærme fru Karup. Find selv på flere farverige eksempler. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
På denne blog finder du alle de indlæg jeg skriver til KIHOSKH.DK. Jeg skriver om øl, bryggerier, tendenser inden for ølbrygning, smagsoplevelser, historie om øl, med øl og påvirket af øl.
Jeg forbeholder mig retten til at skrive lige nøjagtigt hvad jeg har lyst til, og du opfordres hermed til at gøre det samme.
Med venlig hilsen
Thomas Schøn
Jeg hedder Thomas Schøn, jeg bor I København. Jeg elsker min kæreste, jeg elsker vores søn og jeg elsker at blogge. For mig giver det mening at give min mening til kende på bloggen. Kald det blog-brok, narcissisme og navlepilleri, eller læs og skriv med.
