Friday, August 21, 2009

Amok på Amager

De er gået amok ude på Amager Bryghus. De sprøjter øl ud i et tosset tempo. Og da vi her i KIHOSKH godt vil være med helt fremme i ølbussen, betyder det, at vi har intet mindre end 11 øl fra Amager Bryghus på køl i disse dage.
Den mest opsigtsvækkende af dem er uden tvivl MurpHill, en rugporter der har ligget på bourbonfade i 6 måneder.
MurpHill fra Amager Bryghus er luksus lækkerier der ligger langt ud over det sædvanlige. Her er tale om intet mindre end et lille mesterværk. Rugporteren er i forvejen en meget blød og behagelig øl, men efter et halvt år i bourbontønden, er den blevet det nærmeste man kommer fløjl på flaske. Vel at mærke kulsort fløjl.
Kom ned i KIHOSKH, vi forkæler dine smagsløg længe efter mørkets frembrud.

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Thursday, August 20, 2009

Nitro og Red Nitro fra Amager Bryghus

Folk fra Amager er ikke som os andre. På Amager er Amager-nummerpladen til pigerne og Tårnby 'Boldklub 4 ever' til drengene, blandt de allermest populære motiver, når øens konfirmander skal have deres første tatovering. Intet andet sted i verden kan man se så mange mennesker med 11 tærer som på Amager Strandpark. Og kun på Amager er sætningen: ”Skal du med hjem og sutte snabel” en gangbar scorebemærkning. Derfor er det også helt naturligt, at byens bryghus ikke ligner dem man finder andre steder i landet.
Den daglige drift på Amager Bryghus varetages af Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm. To gamle venner, der siden de mødte hinanden på bagerste række på HTX, har holdt sammen i tykt og tyndt. Deres bryggeri ligger i et industrikvarter i Tårnby. Og her sidder Morten og Jacob så hver eneste dag i bryggeriets køkken og spiser pizzaer og drikker øl og diskutere alt fra maltprofil til gæringsprocesser.
Men en sjælden gang i mellem forlade bryggerne køkkenet, pizzaen og diskussionen for faktisk at brygge noget øl. Og denne gang er det blevet til helt to nyheder fra Amager-drengene. En Double IPA der hedder Nitro og en Imperial Red Ale der hedder Red Nitro.
For at starte med den første, Nitro, så er der tale om en Double IPA med nok af den lækre amerikanske humle i til at tilfredsstille selv de allermest humlehungrende humlehoveder.
Red Nitro er ligeledes brygget efter amerikansk forbillede. Her er tale om noget så sjældent som en Imperial Red Ale der har fået rigelige mængder amerikansk Galena-humle. En rigtig tørstslukker der oven i købet ser satans godt ud i glasset.
Kom ned i KIHOSKH og køb de nyeste lækkerier fra Amager Bryghus. Og husk at kom forbi KIHOSKH den 12. september mellem kl. 13 og 16, der holder vi nemlig ølsmagning - tosserne fra Amager Bryghus kommer også, og de tager helt nye lækkerier med.
Vi ses i KIHOSKH!

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Thursday, August 13, 2009

Hop Fix

Det er ikke tit vi letter på hatten, kipper med flaget, nikker anerkendende, kaster håndtegn og giver respekt til andre danske bryggerier end Mikkeller - men i dag sker det alligevel. Beer Here's nye IPA 'Hop Fix', er intet mindre end usædvanligt lækker. Rugmalt har givet dens krop pondus, mens rå mængder amerikansk humle tilføjer aroma, smag og gennemslag i en grad, som man desværre sjældent ser det herhjemme. Christian Skovdal Andersens har som altid selv tegnet og designet den sjove etiket, der efterhånden er ved at være Beer Here's varemærke. Kom ned i KIHOSKH, der er ingen andre der har så meget lækkert øl på køl som os!

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Wednesday, August 12, 2009

Drink'in the Sun

Denne måneds øl skal naturligvis være en sommerøl. Og her har vi fundet en rigtig tørstslukker til alle byens ølhunde. Her er tale om en såkaldt american wheat beer. Men her har man ikke bare valgt at følge den slagne vej til målet. Man har brugt hvedemalt, men ikke hvedeølsgær, derimod har man valgt at bruge en almindelig amerikansk IPA-gær. Resultatet af det er en yderst let krop. Den har man så tilsat vilde mængder amerikansk Amerillo-humle. Og på den måde bliver det samlede resultat en meget let krop, og en meget kraftig humlesmag. Helt utraditionel bællebajer, der er som skabt til noget så traditionelt som en øl på bænken, på stranden, til grillfesten eller hvor sommertørsten nu overrumpler en. Brygget af Danmarks bedste bryggeri Mikkeller. I KIHOSKH sælger vi dig 5 Drink'in the Sun fra Mikkeller for en flad hund.
Lad KIHOSKH forkæle dig i solen!

Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Single Hops fra Mikkeller

Vi anbefaler at du kommer ned i KIHOSKH og smager på nogle af de fantastiske Single Hops der er kommet fra Danmarks bedste bryggeri, Mikkeller.
Det interessante ved dette humle-eksperiment er, at Mikkeller har brygget den samme IPA 5 gange, efter fuldstændig samme opskrift, men med en ny humle hver gang. På den måde kan man smage de forskellige humler op mod hinanden.
Foreløbigt er der kommet IPA'er med følgende humler: Simcoe, Warrior, Cascade, Nelson Sauvin og Nugget. Det er der kommet 5 lækre, men meget forskellige, IPA'er ud af.
Kom ned i KIHOSKH og smag dig gennem disse lækre ales. Det er en unik chance for at få smagt isoleret på de forskellige humler, og det er et unikt projekt her i landet, der er med andre ord ikke andre bryggerier der har gjort dette før. Igen har Mikkeller placeret sig allerforrest i brygger-bussen, en plads Mikkel Borg Bjergsø efterhånden må være vant til at indtage.

I denne video kan du se en lille voxpop der blev lavet, da der endnu kun var komme 3 Single Hops fra Mikkeller på markedet.
Rigtig god fornøjelse

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)