Tuesday, March 31, 2009

Caribbean Rumstout årets ølnyhed


De Danske Ølentusiaster har for tiende gang kåret Årets danske Ølnyhed.
Vinderen blev Caribbean Rumstout fra Hornbeer.

Caribbean Rumstout kom på markedet i foråret 2008. KIHOSKH har været forhandler af Hornbeer fra starten af, og derfor er vi også nogen af de få heldige, der stadig ligger inde med et parti af den efterhånden rimeligt eftertragtede Caribbean Rumstout fra Hornbeer.
Det er statsministerens bror der brygger øllet, og det er selv samme ministers svigerinde der laver etiketterne - men det bliver øllet nu hverken værre eller bedre af.
Kom ned i KIHOSKH og få din helt egen Caribbean Rumstout, vi har placeret den lige inden for døren, så du kan ikke undgå at se den. Og vi sælger ud af den til den rørende pris af 50 kr. stykket.
Kom til KIHOSKH!


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Monday, March 30, 2009

Funky (e)star fra Mikkeller


Mikkeller – Danmarks bedste bryggeri 2008, har brygget en påskeøl. Den hedder Funky (e)star [fung’ke e’st r] og det er lige hvad den er, altså funky.
Der er tale om en virkelig forårsfrisk lækkerbisken som man kan bælle i det uendelige. Kroppen er let og brusende, med et syrligt tvist af brettanomyces, og der er hverken sparet på kandis eller humle. Resultatet er en yderst velafbalanceret øl, der på en og samme tid er let og fyldig, sød og bitter, kraftig og brusende. Funky (e)star er en oplevelse ud over det sædvanlige, og et kærkomment opgør med forestillingen om, at påskeøl er guldøl i forklædning
Funky (e)star er endnu en god grund til at pege på Mikkeller, som årets Danmarks bedste bryggeri.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

Tuesday, March 10, 2009

Discoøl til humlehoveder


De faste læsere af denne blog ville være fuldstændigt upåvirkede af finanskrisen, hvis de havde fået en krone hver gang jeg havde skrevet, at nu har Mikkeller igen brygget en øl der er så lække, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Og nu er den så gal igen. Her til aften var der intet mindre end Danmarkspræmiere på Mikkellers USAlive! i KIHOSKH.
USAlive er en vild belgisk ale, med brettanomyces lige som Mikkellers It's Alive og It’s Alight!, men USAlive! Er proppet til randen med... gæt hvad... nemlig humle. Der er rå mængder Tomahawk, Cascade og Amariio humle i denne øl, der som mere end antydet indledningsvis, er så lækker at jeg ikke kan finde ord for det.
Når nu jeg ikke kan finde ord der beskriver smagen, så vil jeg i stedet vende mig mod etiketten. Den er nemlig mere 70'er discoagtig med sit sølv og stjerner og alt det andet der klæder en voksen mand i hvidt denim og åbenstående skjorte, end de fleste har fantasi til at forestille sig.
Og uanset om du er ude efter lidt 70'er disco-stemning på flaske, er du ude efter den vilde amerikanske humle eller er du bare ude på at udfordre dine smagsløg, så er Mikkellers USAlive! Svaret.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)