Det er efterhånden almindeligt kendt, at man som blogger kan tjene penge. Man indgår en aftale med en producent om, at visse produkter skal omtales positivt på ens blog, og så afregnes der efterfølgende. Det er den gode gamle reklame kamufleret som personlig, oprigtig og ægte begejstring. På sider som Bloggerwave.com har man sat blogger/producent-relationen i system. På firmaets forside er der et rødt og et blåt tekstfelt. Det røde henvender sig til bloggerne, det blå til producenterne. I det røde kan man læse følgende:
Du kan skrive. Du kan underholde.
Tjen penge på at blogge!
Hvis du har en blog, har du ikke langt til klingende mønt. Hvordan? Helt enkelt. Vi har kunderne der gerne vil ha’ dig til at skrive om deres produkter eller service. Så det gør du på din blog. Og får penge for det!
Det er reklamesnak, der er til at forstå. Man gør, hvad man kan for at ramme bloggeren i øjenhøjde. Sætningerne er korte, sproget er uhøjtideligt med apostrof og udråbstegn i overskriften (!). I det blå tekstfelt, altså det der henvender sig til producenterne, er den friske tone og udråbstegnet bevaret:
Du har produktet. Du har ydelsen.
Få bloggere som storytellers!
Kunne du tænke dig en hærskare af skribenter til at styrke virksomhedens salg og image? Til at udbrede dit budskab over nettet? Mød bloggerwave. Og et hav af skrivekloge bloggere
Jeg ved ikke, om der findes nogen virksomhed i verden, der ikke ville svare ja til alt i den ovenstående tekst, men jeg tvivler.
Efter at jeg har haft kendskab til Bloggerwave.com i ca. en uge knækkede jeg under presset. Nu vil jeg sgu ha fingre i nogle af de mange reklamekroner som virksomhederne ifølge Bloggerwave er villige til at kaste efter os bloggere. Jeg tilmeldte mig, og efter kun halvanden dag fik jeg min første opgave. Et mindre dansk bryggeri mente, at læserne af denne blog ville finde netop deres produkt meget interessant. Bryggeriet bestilte en videopræsentation, og jeg besluttede at lave en top 5 over de bedste øl i verden. Førstepladsen går til det bryggeri, jeg har indgået en aftale med. Du kan se det færdige resultat her:
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Der er sommerferie, og der sker ikke en skid. Hverken på bryggerierne eller blandt ølnørderne. Det er det de kalde agurketid. Men hvad gør man så, når alting står stille og man godt vil fodre de ivrige kihoskhbloglæsere med spændende nyheder om øl? Pludselig er gode råd blevet dyre. Jeg valgte i min desperation at kigge i nogle af de retninger, jeg normalt ikke værdiger et blik. Det affødte flere spørgsmål end svar, og i det følgende vil jeg dele et af dem med dig.
Hvor i verden kan man sælge en særlig stærk Bjørne Bryg fra Harboe på 10% alkohol, emballeret i en to-liters plastflasker?
Nej – svaret er ikke Sverige. Der ville man kunne sælge en 3 punds økonomidåse groftskåret Skærgårdssnus, man ville kunne sælge håndskårne træfigurere hvis man påstår at selveste Emil fra Lønneberg har snittet dem, og man kan sælge enkeltbilletter til Helsingborg - Helsingør overfarten, men du kan ikke sælge en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Jönson.
Og nej – svaret er heller ikke Finland. Du kan sælge vores finske brødre og søstre vodka i dunke, du kan sælge dem springknive på tankstationerne, og det skulle efter signe være en ganske indbringende forretning, men de hopper ikke på en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Rakkolainen.
Norge siger du – nej, heller ikke i Norge. Der ville du kunne sælge en Trestjernet salami for 85 kr., du kan sælge en fjollet nationaldragt, ja du kan sågar sælge myseost og være rimeligt sikker på at køberen også æder skidtet, men glem alt om at afsæt en 2 liter slaveguldøl på 10% fra et dansk discountbryggeri i Skælskør. Det er en ommer Fleksnes.
Det rigtige svar er derimod Estland. I Estland betragtes Bjørne Bryg som en delikatesse. Man drikker Bjørne Bryg når der er særlige anledninger. Så når papa kommer hjem efter en lang dag på fabrikken, må den lokale slavevodka slukke hans tørst, men når der sker noget ud over det sædvanlige, når der er noget der skal fejres, så skal der Bjørn på bordet.
Jeg elsker mit job. Men selv om jobbet som ølanmelder og webmaster på kihoskh.dk nok er det sjoveste jeg kan foretage mig med tøj på, betyder det ikke, at alle dage er lige sjove. Der er dage hvor kulsyren slår mig ud, der er dage hvor alkoholen slår mig ud, der er dage hvor jeg slår mig selv ud og der er dage hvor andre burde have slået mig ud. Men som regel, i det store hele og det lange løb kan jeg uden tøven sige: jeg elsker mit job. Men i dag elsker jeg det særligt meget. I dag er der nemlig sket det, at Hvedegoope fra Mikkeller & Three Floyds er ankommet til KIHOSKH. Den står nu på ærespladsen, i øjnehøjde, lige inde for døren. Den ser fantastisk godt ud, faktisk ser den bedre ud end forventet, og forventningerne har ellers været høje.
Hvedegoope er en såkaldt Wheat Wine, frit oversat til hvede-vin. Med en alkoholprocent på 10,4 %, og hvedemalt i brygget er det jo et nærliggende navn. Hvis du ikke har høre om Wheatwine før, så er der ikke noget at sige til det. Det er stort set kun amerikanerne der brygger den, og de fleste steder beskrives den som en Barley Wineagtig ale, med helt op til 50% hvedemalt. Her ses en liste over forskellige Wheatwine på ratingsiden BeerAdvocate.com.
Mikkeller er kendt af alle der fra tid til anden kommer forbi denne side. Og det er altså ikke uden grund at vi tildeler Mikkeller suverænt mest spalteplads her på kihoskh.dk. Mikkeller tilhører den absolutte elite, på ikke bare den danske, men også på den internationale ølscene.
Skulle man lave en top 5 over de mest interessante, eksperimenterende og innovative amerikanske bryggerier, så ville Three Floyds med sikkerhed være at finde på den liste. Så I kan nok regne ud at når nomaden Mikkeller tager damperen over Atlanten for at brygge en Wheatwine med et af de vildeste amerikanske bryggerier, så er der ikke et eneste øje tørt i denne ølskribents hjem. Og noget tyder på at jeg bestemt ikke er den eneste der har det på den måde.
Da Hvedegoop bliver sat til salg i USA, skete det fra Three Floyds Brew Pub. Der mødte uendeligt mange amerikanske ølnørder op, og selv om bryggeriet kun ville sælge to Hvedegoop per person, så tog det alligevelk kun tre timer, så måtte de melde alt udsolgt. Resultatet af den enorme efterspørgelse og det relativt lille udbud blev, at man kort tid efter ser Hvedegoop dukke op på auktionssiden e-Bay.com til 500$ stykket. Den aftale Mikkeller havde indgået med Three Floyds var, at Mikkeller tog sin andel af brygget med hjem til Danmark. Det er denne andel af dette ekstremt efterspurgte Wheatwine der nu er havnet på hylderne i KIHOSKH.
Du skal dog slippe meget billigere end de stakkels amerikanere der må betale 500$ for en Hvedegoop. Med 145 gode danske stærkt beskattede kroner på lommen, kan du erhverve dit helt eget eksemplar, i din helt egen KIHOSKH. Tro mig – du har aldrig nogensinde før smagt noget, der bare minder lidt om Hvedegoop.
Hvedegoop har den smukkeste rødlige farve, det fineste gullige skum og den mest fantastiske humlesmag. Hvedemalten er medvirkende til, at denne kraftkarl på mere end 10% alkohol fremstår utroligt let. Det er et rigtigt bællebæst.
Hvis jeg kun måtte drikke én eneste øl i mit liv, så skulle det være en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte få én eneste tatovering, så skulle det være etiketten fra en Hvedegoop, hvis jeg kun måtte pege på én eneste øl som min yndlingsøl, så ville jeg vælge Hvedegoop.
Hvedegoop er en once in a lifetime oplevelse, som det hedder på dansk. Der er et ganske lille antal af dem i landet, og når de er væk, så er Hvedegoop væk og forsvundet for altid. Selv om Mikkel igen drog til Three Floyds i Hammond, Indiana, USA, så ville det ikke være muligt at genskabe dette bryg.
For under selve brygningen skete der nemlig et sammentræf af flere begivenheder der er umulige at gentage. Pludselig besatte djævlen Mikkel. Djævlen overtog simpelthen hans krop. Med alle de velkendte og sikre tegn på besættelse til følge. Røde øjne, horn i panden, tungetale, erigeret kønsorgan mm. Og i denne tilstand vendte han sig pludselig om, og smed det sidste glas Barrel Aged Dark Lord der findes i verden, direkte ned i brygkaret. Heldigvis blev sceneriet foreviget, billeder af den besatte brygger og af den rockertatovering der var udkast til Hvedegoops etikette, samt den endelige etikette i høj opløsning kan ses lige her, på Mikkels egen blog.
Etiketten er delt i en dansk og en amerikansk side. I den danske står der ’øl’ på det sted hvor der på den amerikanske side står ’ale’. På den danske side står der ’hvede’ mens der på den amerikanske står ’goop’ Grunden til at der står 76 på det amerikanske flag er en lille påmindelse om, at Thomas Jefferson den 4. juli 1776 erklærede USA for uafhængigt. Forklaringen på at der står 69 i Dannebrog ligger begravet i ruinerne på Jagtvej.
Jeg fandt denne video på youtube.com. Nogle freaks er til Dark Lord day på Three Floyds. En årligt tilbagevendende begivenhed hvor man står i kø i 100 år, for at få lov til at købe en kasse Dark Lord Imperial Stout. Men som noget særligt kunne de første heldige også få lov til at købe to Hvedegoop per mand. Selv om lyden er dårlig, så er det dog muligt at høre, og værd at bemærke, hvor hårdt det lyder når man siger Mikkeller på amerikansk.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
De molen er hollandsk og betyder møllen. Og hollænderne er tossede med møller. Det er de, og det er ikke endnu en lummer fordom. For dem er der nemlig nok af i verden. Tænk bare på fordommen om finnernes lyst til at gå i sauna og drikke vodka. Eller den grumme generalisering om svenskerne, der ofte beskrives som en nation af snusgnasker der kun venter på at komme til København for at overbrække alle større offentlige pladser og råbe ’fnask’ efter din kæreste. Og vi kan ligeledes føje den stygge generalisering og påstand om at herboende grønlændere drikker mere end gennemsnitsdanskeren af banen først som sidst. Fordømmende fordomme alle som en - fra ende til anden. Det høje antal af sejlivede fordomme der er i omløb, er et vidnesbyrd om fordommens udbredelse. Det er jeg alt sammen opmærksom på. Men når det er sagt, så er det altså ingen fordom at hollændere er vilde med møller. Og nu da du ved at ’de molen’ betyder møllen på hollandsk, kan du jo selv få syn for sagen. Prøv at google ’de molen’, eller endnu værre, prøv at søg efter videoer der indeholder ordet ’de molen’ på youtube.com. Du får flere tusinder hits. Der er nemlig ikke noget unormalt i at hollænderfar står tidligt op søndag morgen, spænder træskoene på, vader gennem tulipanmark efter tulipanmark for at komme til den nærmeste mølle. Og her står han så som paralyseret ved synet af de roterende møllevinger, mens hans videokamera snurre og optager time efter time af de møllefilm, der senere havner på youtube.com. Hollænderne elsker møller. De kan ikke få mølle nok. Og det er, modsat den om finnen, svensken og grønlænderen, absolut ingen fordom.
I Holland hører man tit, især ældre hollændere bruge vendingen: ’van der molen wil ich whonen’, der frit oversat betyder ’man skulle nu være et heldigt blomsterløg og bo i en mølle’. Og det er lige nøjagtigt hvad bryggeriet De Molen gør.
Alle hollandske bryggerier er misundelige på De Molen. For ikke nok med at deres øl er noget af det mest eftertragtede i Holland, De Molen er også et af de få hollandske micro-bryggerier der kan sende deres bryg ud af landet. Det er en forsvindende lille produktion der er på De Molen, og det er derfor selvsagt en endnu mindre der går til eksport.
I KIHOSKH opsnappede vi rygtet om, at en af landets førende specialimportører var kommet i besiddelse af et mindre parti lækkerier fra De Molen. Til at begynde med ignorerede han desværre vores henvendelser, men da vores tæskehold havde aflagt ham et par besøg på privatadressen, blev han pludselig til at snakke med. Vi fik øl fra De Molen, han fik sine børn at se igen, og på den måde betragtet, kan man vist roligt snakke om en win win situation. Alle var glade.
Og det har du bestemt også grund til at være, for De Molen er øl langt ud over det sædvanlige. Det er meget sjældent at vi får noget hjem der er af så svimlende høj kvalitet som De Molens produkter. Hvis jeg med al min snak om møller har sat min troværdighed over styr, så er det fair nok, men se så hvad man siger om De Molens produkter på den internationale ratingside RateBeer.com. Eller se hvad de siger om De Molens Rasputin Imperial Stout samme sted. Eller som sidste mulighed, se hvad undertegnede siger om denne fuldblods Stout lige her på kihoskh.dk.
Vi har kun et ganske få af disse hollandske lækkerier på lager, og i dag giver det helt ny og dybere mening at sige, at vi sælger det hele efter princippet første til mølle. Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
De første øl fra Ølfabrikken ramte gaderne i januar 2005. Samme år, blev det den gang lille innovative og meget eksperimenterende bryggeri i Tisvildeleje, kåret som årets bryggeri i Danmark. Og en bedre start kan man næppe tænke sig. Ølnørder landet over glædede sig over den konstante strøm af spændende og eksperimenterende bryg der flød i en jævn strøm fra Ølfabrikken. I de første måneder af 2007 var det dog som om Ølfabrikken var ved at save den gren over de selv sad på. De bryggede efterhånden så mange forskellige øl, at det var som om de ikke rigtig formåede at komme i dybden med alle deres produkter. Det var som om man på Ølfabrikken havde flyttet fokus fra kvalitet til diversitet. Man kan sige meget om den danske ølscene, men blandt hard core ølnørder gives der ikke ved dørene. Hvis der kommer et uinteressant eller halvdårligt bryg, må bryggeriet håbe på, men aldrig regne med, nørdernes tilgivelse. Anden tredje eller fjerde gang tommefingeren vendes ned af, er løbet kørt. Man må ikke tirre en ølhund og man skal bestemt ikke regne med dens tilgivelse. Ølfabrikken faldt efter manges mening af på den. Deres navn blev markant svækket, og da alle mente at det ikke kunne blive værre, blev det det alligevel, man rykkede nemlig produktionen fra Tisvildeleje til Gourmet Bryggeriet i Roskilde. En stjerne brændte alt for hurtigt ud. Denne ølhund vil dog hellere tilgive, end gå tørstig i seng. Så da jeg her den anden dag så en porter fra Ølfabrikken på dåse i min lokale Brugsen slog jeg til. Jeg har egentlig altid ment at netop porter, stout og ikke mindst kaffeporter er noget af det allerbedste der nogen sinde er kommet ud af Ølfabrikken. Så forventningerne var store da jeg kom hjem og skulle åbne min nyindkøbte dåseøl - en porter fra Ølfabrikken. Denne dejlige porter viser sig dog, at indeholde lidt mere kulsyre end jeg havde regnet med...
Se videoen herunder.
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på kihoskh
På kihoskh finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
På denne blog finder du alle de indlæg jeg skriver til KIHOSKH.DK. Jeg skriver om øl, bryggerier, tendenser inden for ølbrygning, smagsoplevelser, historie om øl, med øl og påvirket af øl.
Jeg forbeholder mig retten til at skrive lige nøjagtigt hvad jeg har lyst til, og du opfordres hermed til at gøre det samme.
Med venlig hilsen
Thomas Schøn
Jeg hedder Thomas Schøn, jeg bor I København. Jeg elsker min kæreste, jeg elsker vores søn og jeg elsker at blogge. For mig giver det mening at give min mening til kende på bloggen. Kald det blog-brok, narcissisme og navlepilleri, eller læs og skriv med.
