Friday, October 23, 2009

Mikkellers Stateside I KIHOSKH


Mikkellers første kommerciel øl, den efterhånden legendariske IPA Stateside, er tilbage. Ikke på den oprindelige 50 cl. flaske fra Ørbæk, men derimod på en 33 cl. flaske. Lille, let og lækker og som skabt til at blive kylet i halsen i rasende fart. Den er en hidsig lille bitch af en humlebombe. Den er lige blevet flasket, så den er frisk og sprød som bare pokker.
Et menneske har mange skelsættende oplevelser i livet. Oplevelser der gør et uudsletteligt indtryk, og som vi derfor refererer til og bruger som milepæle, på livets lange landevej. Og det sjove er, at man altid kan huske hvor man var, da en skelsættende oplevelse fandt sted. Hvor var du da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i 1992?, hvor var du da brødrene Olsen vandt Melodi Grand Prix'et med den uforglemmelige fly on the wings of love? Hvor var du da Bjarne vandt Touren? Man kan altid huske hvor man befandt sig da ens grundvold blev rystet. Jeg husker derfor tydeligt hvor jeg var, første gang jeg smagte en Stateside IPA fra Mikkeller.
Jeg havde været på vagt i KIHOSKH, klokken var blevet mange, butikken skulle snart lukke, og efter en lang og stresset dag, havde jeg bevilliget mig selv en fyraftensøl. Da det nærmest er en del af jobbeskrivelsen, at holde sig informeret om hvordan butikkens nyeste øl smager, så så jeg det delvist som min pligt, at smage en øl jeg ikke havde smagt før. Jeg valgte en Stateside IPA fra Mikkeller, da den var kommet på hylden tidligere på dagen.
Jeg havde tidligere drukket engelske IPA'er, uden at det havde gjort nævneværdigt indtryk. Og de første danske sløje småinficerede og skideligegyldige IPA'er - der i mange tilfælde var en pilsner med lidt ekstra humle - havde jeg allerede fået nok af. Men det her var noget ganske andet. Det her var en vild og voldsom øl. Stateside blev mit første humleknald, men bestemt ikke mit sidste.
Nu er Mikkellers Stateside tilbage i KIHOSKH.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

No comments:

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)