Tuesday, January 06, 2009

Perfekte Port Brewing


Tilbage i starten af 90’erne, da jeg ikke var andet end en buttet dreng fra Hvidovre, var jeg helt vild med Lenny Kravitz. Han havde lavet to plader på det tidspunkt, og for mig var det de to bedste plader der nogensinde var lavet.. Men ikke nok med det, jeg synes også at Lenny Kravitz så latterligt godt ud. Men ikke nok med det, Lenny Kravitz havde en tatovering der var ubeskriveligt lækker. Men ikke nok med det, Lenny Kravitz var også kæreste med Lisa Bonet, og hun var så lækker at alene tanken om hendes lysebrune numse gav mig søvnløse nætter.
Og i min ungdoms misundelse over at det var Lenny Kravitz og ikke mig der var på forsiden af Vi Unge med sin lækre nougatfarvede kæreste, slog det mig pludseligt, at Lennydrengen et eller andet sted måtte have en fejl. For han kunne da umuligt være så perfekt som han efterhånden havde vokset sig inde i mit hoved.
Den nat lå jeg og smilede for mig selv mens jeg tænkte over hvad Lennys hemmelige fejl mon kunne være. Måske havde han en lille pik, eller en skæv en af slagsen, eller måske kunne den slet ikke bruges til andet end at tisse. Og pludselig kunne jeg se det for mig, han havde naturligvis en kombination af dem alle, altså en lille skæv impotent pikkemand der ikke var til nogen verdens nytte. Og det hele var naturligvis ved at drive sensuelle Lisa Bonet til vanvid. ’Det var sådan det var’ tænkte jeg ved mig selv før jeg tog til drømmeland for at give Lisa hvad Lenny ikke kunne give hende.
Det hjalp mig at få Lenny forvandlet fra helgenen til menneske. Det gjorde ham lige som mere troværdig.
Mange år er gået siden, men følelsen af at der er noget galt med dem, eller det, perfekte, har aldrig forladt mig. Der skal helst være en ridse i lakke eller et fejltrin af en art et eller andet sted, hvis troværdigheden skal bevares intakt.

Nu til øllet.

I løbet at sidste uge testede jeg Santas Little Helper fra Port Brewing, og den var perfekt. Ja ok, tænkte jeg ved mig selv, med lidt held kan de bakse en Imperial Stout sammen, men kan de måske lave en Imperial IPA? for at få svar på det spørgsmål testede jeg et par dage efter deres HOP15, og jeg skal ellers lige love for at de også kan lave en IIPA, og det så man bliver væltet omkuld af humlemængderne. Så i et forøg på at finde deres svage punkt måtte jeg en tur forbi KIHOSKH for at investere i en Old Viscosity, en ale der har ligget på bourbon fade. Sikker på at have fundet Port Brewings Akilleshæl begav jeg mig hjemad. Lad mig sige det med det samme: min mistanke blev gjort til skamme. Også denne genre mestre de til perfektion på Port Brewing.
Så nu er jeg i den håbløse situation at jeg har lyst til at lave hvad man kunne kalde en Lenny. Jeg må finde bryggeriets svage side. Der må være en et sted. Jeg kan bare ikke se den. Og den med den lille pik går ikke denne gang. Brygmesteren på Pore Brewing må mindst have tyrenosser, ellers kan man simpelthen ikke brygge så potent øl.
Jeg giver op, hermed er det op til jer kære læsere. Hvis der er en eneste af jer der kan se en rynke i røven på Port Brewing, så del den med os andre, lige her på KIHOSKH.dk.


Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk

Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.

Kihoskh.dk

No comments:

The translator

Do you want to read my blog, but do not understand danish - this is your rescue ;)