Næste øl der skulle testes var Monks Elixir, ligeledes fra Mikkeller. Vi hælder op, kigger, dufter og drikker. Her har vi fat i en kraftkarl på 10%, mørkebrun, tyk og sød i smagen. Men ikke sød som i sød og uskyldig, nærmere sød som i ’denne sødme skal pakke dette monster af en godt maltet og gennemhumle brusende bavian ind’. Meget lækkert var alle enige om.
Men der er noget galt, kaptajnen står og surmuler. Sig frem sømand. Det viser sig at det ikke er øllet der er årsag til hans citronmund, derimod er problemet at jeg, efter at ha smagt denne øl på årets ølfestival, kom for skade at sige, at denne øl var mere belgisk end Bruxelles og belgiske vafler tilsammen. ’og det er den slet ikke’ fastholdte repræsentanten for søens folk. Jeg ville ikke gå i dialog, men forklarede mig med at øllet er brygget i Belgien, og forlægget er en klassisk belgisk trappist. Men lige lidt hjalp det. ’Den smager af meget mere og andet end Belgien’ fastholdt han, og al den snak om Bruxelles og vafler var det rene ordgejl, retorik og varm luft, var hans påstand. Jeg var i mellemtiden gået i gang med at spekulere over om Monks Elixir hentyder til munkens eliksir, eller om der hentydes til jazzmusikeren Thelonious Monk. Efter kaptajnens dom over denne herlige bryg valgte jeg at gå så stor en bue uden om Belgien og munke som overhovedet muligt, derfor bliver dette blogindlæg udstyret med et billede af før omtalte jazzmusiker.
Hvad siger du, er Monks Elixir mere amerikansk end belgisk, har kaptajnen ret i at der er for meget ordgejl på bloggen og hvilken nyhed er bedst, Draft Bear eller Monks Elixir?
Dette blogindlæg er oprindeligt publiceret på
Kihoskh.dk
På Kihoskh.dk finder du en masse blogindlæg om øl, en konstant voksende øldatabase, et hav af ølanmeldelser og nogle af byens bedste øltilbud.
Kihoskh.dk
No comments:
Post a Comment